Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2147355_0001.png
- 1 -
APPENDIKS 1:
Fyns Amt
Natur- og Vandmiljøafdelingen
15. januar 2002
9-21-1-1999
SHA
Redegørelse for sejlads på Odense Å (eksklusiv kort- og
billedmateriale).
Reglerne for sejlads på Odense Å indgår som en del af
regulativet for vandløbet. Vandløbsregulativerne for Odense Å
og dens tilløb er under revision jf. en bestemmelse i
regulativerne, som foreskriver, at regulativerne skal optages
til revision senest 10 år efter deres vedtagelse. Det er
planen, at offentliggøre regulativudkast for disse vandløb
senere. Efter offentliggørelsen vil udkastene blive forelagt
Trafik- og Miljøudvalget med henblik på endelig vedtagelse, jf.
Trafik- og Miljøudvalgets beslutning af 11. april 1996.
Udvalget har tidligere fastlagt principperne for revision af
amtets vandløbsregulativer - en praksis som også følges ved
offentliggørelsen af udkast til reviderede vandløbsregulativer
for Odense Å vandløbssystem. Udvalgsforelæggelsen berettiges
derfor alene af, at bestemmelserne om sejlads på Odense Å er
særegne og adskiller sig fra de øvrige regulativbestemmelser.
Inden udkastet til revideret vandløbsregulativ for Odense Å kan
offentliggøres, henstår derfor at fastlægge et udkast til de
fremtidige sejladsbestemmelser for vandløbet.
I.
Historik
I 1983 trådte den såkaldte nye vandløbslov i kraft. Det nye i
denne lov var principielt, at der nu også skulle tages
miljøhensyn ved forvaltningen af vandløbene. Loven blev
endeligt udmøntet med vedtagelsen af de nye regulativer for
amtsvandløbene i perioden 1987-1992. Vandløbsregulativet for
Odense Å blev vedtaget 20. december 1990. Indtil da var
sejladsen på Odense Å reguleret af vandløbslovens '4, der som
udgangspunkt tillader sejlads med ikke motordrevne både:
' 4. Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er
undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for
sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves
til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt,
fiskeri eller rørskær.
Stk. 2. Den, der lovligt spærrer for sådan sejlads, skal anvise
anden adgangsvej over sin ejendom.
Stk. 3. Vandløbsmyndigheden, jf. '' 7, stk. 1 og 2, kan
fastsætte begrænsning i sejladsretten og på offentlige vandløb
tillade sejlads med andre fartøjer end nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte gebyr til vandløbets
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0002.png
- 2 -
vedligeholdelse for sejlads med større eller motordrevne
fartøjer på offentlige vandløb.
Åfarten havde jf. lovens '4 stk. 3 en godkendelse til sejlads
med passagerbåde samt udlejning af et antal småfartøjer på
strækningen fra Ny Vestergade til Erik Bøghs Sti.
Op gennem 1980'erne steg sejladsen, herunder også kommerciel
sejlads, på Odense Å. Årsagen var bla., at der blev indført
sejladsrestriktioner på en række vandløb uden for Fyn. Med
udgangspunkt i den nye lovs intention om at sikre gode
miljømæssige forhold i vandløbene, blev der bla. med udgangs-
punkt i målsætningen for vandløbet (recipientkvalitetsplanen)
fastsat sejladsbestemmelser i det nye regulativ for Odense Å.
De naturmæssige værdier, man ønskede at beskytte med sejlads-
bestemmelserne, var i særdeleshed:
1)Gydebanker og opvækstbetingelser for ørred i Odense Å
2)En række fuglearter, der er følsomme for forstyrrelser
3)Muligheden for at bevare og/eller genvinde den på Fyn
uddøende odderbestand.
Regulativet, herunder sejladsbestemmelserne, blev vedtaget i
1990 efter den lovfæstede procedure, der bla. omfattede
offentliggørelse og afholdelse af offentlige møder mv.
I 1992 traf Miljøstyrelsen afgørelse i en række klagesager, der
stadfæstede sejladsbestemmelserne med 3 ændringer:
S
1)Deltagerantallet til FDF/FPF=s å-regatta blev ændret fra
maximalt 150 til 200 både.
2)Alle - og ikke kun Dalum Lystfiskerforening, som hidtil var
begunstiget - fik mulighed for at sejle på strækningen fra
Bellinge Bro til Erik Bøghs Sti. Styrelsen årstidsbegrænsede
dog sejladsen til perioden fra 1. juni til 1. oktober.
3)Erhvervsmæssig udlejning af fartøjer blev mulig efter
forudgående tilladelse.
Miljøstyrelsen lagde i deres afgørelse vægt på at beskytte
vandløbet i den periode, hvor fiskene gyder, æggene klækkes og
den spæde yngel stadig er knyttet til gydeområderne (okt. -
maj).
II.
Gældende sejladsbestemmelser
Det er forbudt at sejle på vandløbet med følgende undtagelser:
1. Det er tilladt at sejle, herunder med motor, fra udløbet i
Seden Strand og op til Kertemindevejen. Hastigheden må
ikke overstige 3 knob.
2. FDF/FPF's åregatta kan efter forudgående meddelelse til
Fyns Amt afvikles 1 dag hvert år i august måned på
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0003.png
3
strækningen fra Ny Vestergade og til Skovsøens nordlige
side. Deltagerantallet må ikke overstige 200 både.
3. Odense Åfart, "O.K.L. af 30. september 1978 ApS", fort-
sætter passagersejladsen i henhold til overenskomst
underskrevet af teknik- og miljøudvalget den 19. januar
1981. Anpartsselskabet må udleje robåde og 15 vandcykler
til sejlads på strækningen fra anløbsbroen ved Ny Vester-
gade og til Erik Bøghs Sti.
4. I perioden 1. juni - 1. oktober må der sejles med robåde,
kanoer og kajakker på strækningen fra Erik Bøghs Sti og
til Bellinge Bro. Amtet kan i særlige tilfælde og i
begrænset omfang meddele tilladelse til sejlads på
strækningen uden for denne periode.
5. Dalum Papirfabrik må sejle på vandløbet gennem fabriks-
arealet som led i tilsyn og vedligeholdelse af tekniske
anlæg.
6. Der må sejles med robåde, kanoer og kajakker på stræk-
ningen fra Erik Bøghs Sti og til udløbet i Seden Strand.
7. Brobyværk Handels- og Håndværkerforening må udleje og
sejle med 2 vandcykler på strækningen fra Brobyværk Kro og
til Brobygårds Allé.
8. Erhvervsmæssig udlejning af fartøjer kan ikke finde sted
uden forudgående tilladelse fra amtet. Amtet kan udarbejde
nærmere regler for mærkning af fartøjer, maksimalt antal
fartøjer og sejladstidspunkter på året og døgnet.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0004.png
4
III.
Interessenter
Fyns Amt har i år 2000 afholdt to møder om sejladsen på Odense
Å. Deltagerkredsen, der blev indbudt til møde, var
interesseorganisationer, kommuner og folk med en direkte
kommerciel interesse i sejlads på vandløbet. Møderne havde til
formål, at klarlægge de forskellige parters ønsker til sejlads
på Odense Å, at afdække problemstillinger samt at få konkrete
og operationelle forslag til sejladsbestemmelser fra
deltagerne. Resultatet fra møderne udgøres af to referater samt
et antal skriftlige holdningstilkendegivelser, der inkluderer
forslag til nye sejladsbestemmelser.
Essensen, af de holdninger og forslag interessenterne er
fremkommet med som oplæg til nye sejladsbestemmelser, er i det
følgende kort beskrevet.
Dansk Kano og Kajakforbund
DKF har erfaring for at roklubber fra hele landet tidligere har
benyttet Odense Å til tursejlads i vinter- og forårsmånederne,
hvor vanddybden nedstrøms Hillerslev er stor nok til at sikre
sejlads uden risiko for skader på bådene og vandløbets bund.
DKF har i år 2000 udarbejdet retningslinier for, hvornår det ud
fra de fysiske forhold generelt er rimeligt at tillade sejlads
med kanoer og kajakker på vandløb, søer og fjorde:
DKF ønsker ret til at ro på vandløb, søer fjorde mv., der
opfylder disse krav.
Bredde
2 - 2,5 m
Hvis åen har mindst denne bredde,
så kan der roes uden skader på
bredderne. Paddel/pagaj når ikke
bredderne. Nødvendig bredde
afhænger også af, hvor snoet åen
er.
Der opstår ikke skader på bund.
Dybden er normaldybden - enkelte
sten kan give lavere dybde.
Passende efter konkret vurdering
Dybde
0,5 m
Længde
Kortbane: 2
km
Tur: 5 - 30
km
B2 og B3
Lovlig
Accepterer
sejladsforbud
efter konkret
vurdering.
Målsætning
Adgang
Bæredygtig
hed
Sejlads bør normalt tillades ved
disse målsætninger.
Raste- og overnatningspladser
ønskes.
Det skal være helt særlige
forhold, der udløser et
sejladsforbud som f.eks. lav
vandføring eller sårbare
dyrearter.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0005.png
5
DKF foreslår følgende sejladsbestemmelser på Odense Å:
Arreskov Sø til Hillerslev Bro:
Sejlads tillades ikke.
Hillerslev Bro til Seden Strand:
Sejlads tillades med kanoer,
kajakker og robåde.
DKF foreslår endvidere, at der oprettes et passende antal
landgangssteder/rastepladser langs åen.
Fyns Kajak Kreds
Den bedste tid for roning på åen for de fynske klubber er
vinterhalvåret, da der på dette tidspunkt er mest vand i åen og
samtidig bedre forhold for sikker roning, end der vil være ved
kysterne. Ved start fra Hillerslev Bro har åen en bredde på ca.
6 meter og en typisk vintervanddybde på ca. 1 meter og er
således særdeles velegnet som rovand.
Fyns Kajak Kreds foreslår derfor, at åen opdeles i 3 afsnit,
hvor sejladsen er årstidsreguleret og tilladt i følgende
perioder:
Hillerslev Bro til Bellinge Bro:
Bellinge Bro til Erik Bøghs Sti:
Erik Bøghs Sti til Seden Strand:
1. okt. - 15. april.
20. juni - 15. april.
Hele året.
Forslaget gælder for småbåde uden motor. Alle både skal mærkes.
Lokale klubbåde har fri sejladsret; andre både skal have
gæstekort, der administreres af Fyns Amt. Hvis vanddybden over
længere strækninger kommer under 30 cm, kan amtet forbyde
sejlads.
Odense Kajakklub
At kunne ro på Odense Å om vinteren har stor betydning for
Odense Kajakklub, som er af den opfattelse, at et vandløb som
Odense Å godt kan klare ekstensiv tursejlads med kanoer og
kajakker. Specielt for kajakker gælder, at der kun sejles, når
vanddybden er så stor, at de sarte kajakker ikke rammer bunden.
Klubbens forslag er på linie med forslaget fra Fyns Kajak
Kreds. Som et operationelt supplement til den årstidsregulerede
styring af sejladsen foreslår Odense Kajakklub, at der placeres
3 simple vandstandsmærker ved hhv. Hillerslev, Bellinge og Erik
Bøghs Sti, hvor af det klart fremgår, om der må sejles ved den
dagsaktuelle vandstand.
Forslaget gælder ikke kommerciel sejlads med kanoer og kajakker
organiseret i klubber. Odense Kajakklub er i øvrigt indstillet
på begrænsninger i form af mærkning af både, licenser og
begrænsning af gruppestørrelser. Klubben skønner, at de ved
gennemførelse af forslaget vil benytte Odense Å til sejlads med
1-3 kanoer 2-3 gange om ugen foruden et par gruppesejladser om
året.
Kerteminde Kano og Kajak
Kerteminde Kano og Kajak, der tidligere har haft tilladelse til
udlejning af et begrænset antal kanoer på Odense Å, foreslår de
gældende sejladsbetemmelser ændret således, at det som en 2-
årig forsøgsordning tillades at sejle fra Hillerslev Bro i
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0006.png
6
stedet for fra Bellinge Bro. Sejladsen fra Hillerslev Bro skal
reguleres ved udstedelse af licenser, der koster 50 kr. per båd
per dag, og som udstedes af turistkontoret i Odense. Ved for
lille vandstand udstedes ingen licenser.
Endvidere foreslår Kerteminde Kano og Kajak at de nuværende
bestemmelser for sejlads nedstrøms Erik Bøghs Sti af praktiske
årsager gøres gældende fra Skovalleen i Fruens Bøge.
Alle både uanset tilhørsforhold ligestilles.
Danmarks Idrætsforbund
DIF-Fyn har den holdning, at hvert amt bør rumme mindst et
idrætsanlæg inden for hver idrætsgren. I Fyns Amt bør
Aidrætsanlægget@ primært være Fyns største vandløb, der både
har størrelse og kreativ værdi til at rumme sejlads med kano,
kajak og robåde. Den organiserede sejlads bruger stort set ikke
åen i den nu tilladte periode, hvor vandstanden normalt er på
sit laveste.
DIF foreslår derfor i første omgang, at sejlads med kano, kajak
og robåde tillades hele året fra Hillerslev Bro. Forbundet er
dog indstillet på, at der udarbejdes en årstidsreguleret
tilladelse til sejlads på visse delstrækninger af åløbet, samt
at sejlads kan forbydes, hvis vanddybden kommer under 30 cm.
Både under Dansk Kano og Kajak Forbund og andre småbåde uden
motor, der er hjemmehørende ved Odense Å, bør kunne sejle frit,
blot bådene kan identificeres.
Friluftsrådet
Friluftsrådet mener grundlæggende, at det bør være muligt at
sejle på en langt større del af åen, end det er tilladt i dag.
Odense Å udgør en oplagt nærrekreativ mulighed for Odenses
borgere og andre interesserede. Det er Friluftsrådets
vurdering, at åen og dens brugere kan tåle en udvidelse af
sejladsen.
Friluftsrådets forslag til sejladsbestemmelser for robåde,
kanoer og kajakker:
Arreskov Sø til Hillerslev Bro:
Sejlads tillades ikke.
Hillerslev Bro til Erik Bøghs Sti: 1. juni - 1. okt.
Erik Bøghs Sti til Seden Strand:
Hele året.
Sejlads må kun finde sted når vanddybden tillader det. Sejlads
må kun foregå med registrerede fartøjer ejet af bredejere,
friluftsorganisationer i Fyns Amt, bådudlejere eller
gæstesejlere med gæstekort. Fyns Amt registrerer bådene og
administrerer et begrænset antal gæstekort samt licenser til
udlejere.
Friluftsrådet vil endvidere opfordre til, at der oprettes et
brugerråd, hvor repræsentanter fra forskellige organisationer,
også Friluftsrådet, tilbydes en plads. Dette brugerråd skal
rådgive amtet med hensyn til gæstekort, licenser til udlejere,
ordensreglement og øvrig rekreativ anvendelse af Odense Å.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0007.png
7
FDF/FPF
Spejderorganisationen FDF/FPF har i det gældende regulativ
tilladelse til en gang om året at afholde åregatta mellem
Skovsøen i Fruens Bøge og Ny Vestergade.
FDF ønsker at få tilladelse til at afholde Åregatta på samme
strækning af Odense Å, som der tillades kano- og kajaksejlads.
Odense Kommune
Odense Kommune har ikke haft bemærkninger til sejlads med
småbåde på Odense Å.
Tommerup Kommune
Teknik- og Miljøudvalget i Tommerup Kommune har besluttet at
anbefale, at der åbnes mulighed for ikke kommerciel sejlads på
Odense Å i sin helhed. Sejlads skal dog ske på naturens
præmisser.
Broby Kommune
Teknik- og Miljøudvalget i Broby Kommune har besluttet at
anbefale sejlads på Odense Å i perioden 1. juni til 1. oktober.
Anbefalingen går på sejlads med robåde, kanoer og kajakker
gennem Broby Kommune.
De Fynske Landboforeninger
De Fynske Landboforeninger har ikke umiddelbart bemærkninger
eller forslag til ændringer af gældende formalia.
Danmarks Naturfredningsforening
Foreningen er af den holdning, at der ikke bør åbnes op for
mere sejlads på Odense Å, end hvad der allerede er mulighed
for. Foreningen fremhæver specielt problemer omkring gydebanker
for ørreder samt den ynglende isfugl, der er meget sårbar for
forstyrrelser. Dertil kommer hensynet til alle de øvrige fugle-
og pattedyrarter, som i dag har et fristed ved åen.
Når/hvis Odense Å bliver restaureret med sving og højere
vandstand er DN parat til at diskutere en øget sejlads.
Dansk Ornitologisk Forening
DOF er betænkelig ved at lempe på sejladsbestemmelserne for
Odense Å, idet der er store ornitologiske
beskyttelsesinteresser ved åen. Det drejer sig især om to
vandløbsstrækninger, der vurderes til at være meget sårbare:
1. Strækningen fra Arreskov Sø til Hillseslev Bro ligger tæt
på den eneste yngleplads for Havørn på Fyn og
2. Strækningen fra Nr. Broby til Lundegård, hvor tilstødende
arealer er udpeget til vådområder.
Danmarks Sportsfiskerforbund
DS er imod udvidet sejlads på Odense Å, fordi mere sejlads
vurderes at være skadelig for vandløbets selvreproduktion af
ørred. DS finder det således at stride direkte mod
intentionerne i Det Fynske Havørredeldorado at udvide
sejladsmulighederne. Endelig mener DS, at en forøget sejlads
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0008.png
8
vil være til skade for fiskeriet i vandløbet jf. vandløbslovens
'4.
Højmeskolen
Skolen har de senere år benyttet en kortere strækning af Odense
Å til afholdelse af et årligt regatta, hvor 3 skoleklasser
deltager. De hjemmebyggede fartøjer, der administrativt er
bedømt som robåde, isættes ved gangbro i st. 20,6 km og sejler
1 km ned til gangbroen ved Elle Mølle. Skolen ønsker at
fortsætte med dette årlige mini å-regatta, der finder sted i
periode fra 1. juni til 1. oktober.
IV.
Sejlbarhed
Helt afgørende for at udvide sejladsmulighederne på Odense Å er
vandløbets sejlbarhed. Sejlbarheden er bla. afhængig af
bådtype, vanddybde, vandløbsbredde, hindringer som
stemmeværker, grødeansamlinger og store sten, samt adgangen til
vandløbet. Nogle af forholdene varierer over tid og er derfor
vanskelige at tage hensyn til ved fastsættelse af konkrete
sejladsbestemmelser.
Bådtype
Ud over strækningen fra Kertemindevejen og ud til Odense Fjord
samt Åfartens sejlads på den opstemmede strækning fra Ny
Vestergade til Erik Bøghs Sti, er det kun rimeligt at overveje
sejlads med robåde, kanoer og kajakker på den øvrige del af
Odense Å, fordi vanddybden ikke tillader sejlads med sejl eller
motor.
Kanoer og kajakker stiller stort set de samme mindstekrav til
vandløbets fysiske dimensioner for at kunne sejle
tilfredsstillende. Et rimeligt mindstekrav til vanddybden, jf.
flere af ovennævnte interesseorganisationer, er 30 cm vanddybde
i 2 til 3 meters bredde på en længere strækning af åen. Robåde
kræver et større vandvolumen for at kunne sejle end kanoer og
kajakker.
Vanddybder
Vanddybderne i Odense Å varierer både på tværs og på langs i
vandløbet samt over tiden som følge af varierende vandføring og
grødemængde i vandløbet. Det er derfor meget svært at skabe et
entydigt billede af forholdene. Trods dette er der lavet nogle
statistiske beregninger af vandstandsforholdene på forskellige
tider af året.
Beregningsresultaterne viser, at dybdeforholdene mellem
Hillerslev Bro og Bellinge Bro langt fra altid er
tilfredsstillende, så man kan sejle komfortabelt med kanoer og
kajakker uden at støde på bunden.
Dybdeforholdene er mest kritisk fra Hillerslev Bro og ca. 4 km
nedstrøms (st. 48 - 44 km) samt mellem Borreby og lidt
nedstrøms for Bellinge Bro (st. 26 - 20 km), hvor der er en
række lavvandede stenstryg. På disse strækninger er der typisk
kun vanddybde nok til sejlads i vinterhalvåret, hvis et
mindstekrav på 30 cm vanddybde skal overholdes. På de øvrige
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0009.png
9
strækninger er vanddybden typisk større, men også her
forekommer lavvandede partier, der i perioder med ringe
vandføring vil give problemer for kanoer og kajakker. Generelt
er det i månederne juli, august og september at de mindste
vanddybder forekommer i Odense Å. I denne periode vil der
normalt være længere strækninger opstrøms Bellinge Bro, der
ikke er sejlbare pga. for lille vanddybde.
Der er meget få strækninger opstrøms Bellinge Bro, hvor
forholdene er velegnede til sejlads med egentlige robåde, bla.
fordi robåde er svære at transportere/slæbe forbi hindringer i
vandløbet.
Vandløbsbredde
Vandløbet er så godt som hele vejen fra Hillerslev Bro til
Bellinge Bro bredt nok til sejlads med kanoer og kajakker.
Robåde vil dog især på den øvre del (st. 48 - 38 km) komme i
karambolage med brinkerne.
Hindringer
Ud over de omtalte lavvandede partier i vandløbet findes der
også andre forhindringer i form af stemmeværker,
reguleringsstyrt, grødeopsamlingspladser med flydende grej og
grøde samt sjældnere forekommende forhindringer som væltede
træer. Fremhæves skal de 3 reguleringsstyrt, der findes på
strækningen omkring Nr. Broby. Styrtene kan i de fleste
tilfælde kun med rimelighed passeres ved at bære fartøjerne
forbi bygværkerne. Store sten og kraftige varierende vanddybder
ved anlæggene gør manøvren farlig for urutinerede sejlere.
Vanddybden under de to vejbroer i Nr. Broby er så ringe at
fartøjer også her skal bæres forbi broerne ved normal
sommervandføring.
På strækningen fra Hillerslev Bro og til Bellinge Bro giver
følgende anlæg passageproblemer:
Lokalitet/anlæg
Grødeopsamlingsplads
nedstrøms Hillerslev Bro
Stemmeværk i Brobyværk
Reguleringsstyrt ved station
38.100 m
Reguleringsstyrt ved station
37.700 m
Høj bund i bro for landevej
522 Odense - Jordløse
Høj bund i bro for Vester
Ågade i Nr. Broby
Strækning der ikke
kan besejles
50 m
(47.600 -
47.550 m)
130 m
(40.280 -
40.150 m)
50 m
(38.100 -
38.050 m)
50 m
(37.700 -
37.650 m)
20 m
(36.370 -
36.350 m)
15 m
(36.025 -
36.010 m)
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0010.png
10
Reguleringsstyrt ved station
35.750 m
Grødeopsamlingsplads ved
Borreby
50 m
(35.800 -
35.750 m)
50 m
(25.850 -
25.800 m)
Foto
Natur- og Vandmiljøafdelingen har den 27. september 2000
besigtiget Odense Å fra Brobyværk til Dalum Papirfabrik med
henblik på at beskrive åens sejlbarhed. Som resultat af denne
besigtigelse ligger en kort beskrivelse samt en fotoserie på 40
billeder, der viser eksempler på lokaliteter, hvoraf nogle er
problematiske at besejle. Otte af billederne er vedlagt
redegørelsen; resten af materialet ligger på sagen.
Adgangsforhold
Et andet vigtig forhold at være opmærksom på ved udvidelse af
mulighederne for sejlads på Odense Å er sejlernes tilgang til
vandløbet med henblik på isætning og optagning af både samt
rastepladser, hvor bådene kan tages på land for en kort stund.
Offentligheden må ikke uden særlig aftale med de enkelte
lodsejere betræde privat ejendom i forbindelse med sejlads på
Odense Å, med mindre der er lovlig adgang til bredden efter
naturbeskyttelseslovens bestemmelser, eller der er tale om en
anvist adgang uden om en spærring, jf vandløbslovens '4 stk. 2.
I forbindelse med en evt. udvidelse af sejladsen på Odense Å må
det overvejes, om Fyns Amt skal etablere et passende antal
offentlige optagnings- og isætningssteder samt evt. en eller to
rastepladser i tilknytning til vandløbet. Uden sådanne
faciliteter kan man forvente en reaktion fra lodsejere pga.
uønskede erosionsproblemer grundet slitage samt steder med
affaldsproblemer, hvor sejlerne ynder at raste.
Kerteminde Kano og Kajak har foreslået at flytte den
sejladsmæssige grænse ved Erik Bøghs Sti til Skovalleen, fordi
adgangsforholdene her skønnes bedre. Både ved Erik Bøghs Sti og
ved Skovalleen kan en bil komme til vandløbet. Ofte er området
ved Skovalleen dog meget trafikeret i forhold til området ved
Erik Bøghs Sti. Aflæsning af både ved Skovalleen kan derfor
godt tænkes at afstedkomme trafikale/sikkerhedsmæssige
problemer i forhold til området ved Erik Bøghs Sti. Det bør
derfor overvejes, at bibeholde Erik Bøghs Sti som et
udgangspunkt for sejlads.
Det er Natur- og Vandmiljøafdelingens vurdering at FDF/FPF=s
årlige åregatta ikke bør tillades afholdt på en længere
strækning af Odense Å, end de gældende sejladsbestemmelser
giver mulighed for. Dels er vandløbsstrækningen opstrøms
Skovsøen ikke nær så publikumsvenlig som neden for; dels vil
evt. passage gennem Papirfabrikkens område nødvendiggøre, at de
ofte skrøbelige fartøjer bæres 250 meter over et til tider
trafikeret erhvervsområde, hvis faciliteter ikke er lavet til
sådanne aktiviteter. Endelig er åregattaen en meget
forstyrrende aktivitet, som er i modstrid med naturhensyn på
strækningen opstrøms Dalum.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0011.png
11
V.
Målsætninger og forpligtelser
Vandløbsregulativet
Det er et lovfæstet krav til udarbejdelse af
vandløbsregulativer, at der skal udfærdiges en redegørelse for
regulativets grundlag og konsekvenser. Denne redegørelse skal
tage udgangspunkt i vandløbslovens formålsparagraf, nemlig at
man skal sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af
vand, samt at loven skal forvaltes under hensyntagen til de
miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i
henhold til anden lovgivning. Det vil bla. sige planlovens krav
til udarbejdelse af en recipientkvalitetsplan, der målsætter
kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.
Recipientkvalitetsplanen
Den gældende recipientkvalitetsplan for Fyns Amt målsætter
Odense Å som
gyde og/eller opvækstområde for laksefisk (B
1
og
B
2
)
på strækningen fra Ejby Mølle til sammenløbet med Silke Å,
der ligger opstrøms Hillerslev Bro. Nedstrøms Ejby Mølle
Renseanlæg er Odense Å målsat som
fiskevand til lyst og/eller
erhvervsfiskeri (B
3
).
I forbindelse med vedtagelsen af et nyt regulativ/nye
sejladsbestemmelser, skal amtet således sikre sig, at
vandløbsregulativets bestemmelser ikke hindre opfyldelse af
recipientkvalitsplanens målsætninger for Odense Å.
Habitatområder
Odense Å er på strækningen fra Arreskov Sø til Dalumvej i
Odense samt fra Kertemindevej til udløbet i Odense Fjord udlagt
som EF-habitatområde. Sidstnævnte område udgør desuden en del
af et EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningen af
habitatområderne er bla. sket på grundlag af forekomst af
Tykskallet Malermusling og Pigsmerling i Odense Å samt
naturtypen
Vandløb med vandplanter.
Habitatudpegningen har
således til formål at beskytte de to dyrearter samt en række
vandplanter i åen.
Skov- og Naturstyrelsen har foreslået en udvidelse af det
eksisterende habitatområde fra Dalum Papirfabrik til Åsum Bro.
I behandlingen af sejladsbestemmelserne er amtet også
forpligtet til at tage hensyn til dette forslag, jf. en
afgørelse i EU-domstolen. En evt. regulativændring, som
muliggør udvidet sejlads vurderes dog ikke at falde ind under
de konkrete bestemmelser, der er angivet i
Bekendtgørelse om
afgrænsning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder.
Det er dog et krav, at der foretages
en konsekvensvurdering af regulativet også i forhold til de
særlige interesser i habitatområderne.
Fredning
Strækningen fra Borreby til udløbet er omfattet af en
verserende fredningssag, der er offentligt bekendtgjort af
Fredningsnævnet. Der må derfor ikke foretages noget indgreb i
området, der strider imod de foreslåede fredningsbestemmelser.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0012.png
12
Målsætningen for fredningen omfatter bla.
S at sikre og forbedre en spredningskorridor gennem kommunen
for plante- og dyrelivet
S at sikre og forbedre god tilgængelighed via et stinet for
byens borgere og turister under hensyntagen til plante- og
dyrelivet
S at bevare og udbygge områdets naturtyper ved pleje og
genopretning for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv.
Fredningsforslaget indeholder imidlertid ikke konkrete
bestemmelser om forbud mod sejlads på Odense Å. En bibeholdelse
af de nuværende sejladsbestemmelser kræver derfor ikke nogen
dispensation fra Fredningsnævnet. En evt. udvidelse af
mulighederne for sejlads på den del af Odense Å, der ligger
inden for fredningsgrænsen, strækningen fra Borreby til
Bellinge, kræver heller ikke en behandling i Fredningsnævnet.
Der i mod vil etablering af bygværker, så som isætnings- og
optagningssteder være betinget af en dispensation fra de
fremsatte fredningsbestemmelser.
Naturgenopretning
Fyns Amt vil, jf. Regionplan 2001-2013, arbejde for at etablere
vådområder langs med Odense Å samt at etablere fiskepassage ved
alle opstemningsanlæg. Det er planen at gennemføre den såkaldte
AOdense Å - år 2000 plan@ inden år 2006. Denne plan omfatter en
genslyngning og hævning af vandstanden i Odense Å i
overensstemmelse med tidligere udvalgsbeslutninger.
VI.
Den biologiske effekt af sejlads
Livet under vandet
Hensynet til gydebanker for ørred har været tillagt betydelig
vægt ved udformningen af de gældende bestemmelser, idet ønsket
har været, at sejlads ikke skal føre til slid på/forstyrrelse
af gydebankerne. Således er det ved Miljøstyrelsens
ankeafgørelse (1992) fastsat, at der ikke må sejles fra
Bellinge Bro til Erik Bøgh=s Sti i vinterhalvåret.
Natur- og Vandmiljøafdelingen ved positivt, at der foregår
gydning flere steder i Odense Å, hvor der findes egnede stryg
(jf. optælling af gydebanker), men til gengæld er det usikkert,
om der overhovedet sker nogen væsentlig produktion af yngel
her. Dertil er der formodentlig alt for begrænsede områder med
ringe vanddybde, som er et vigtigt miljøkrav for den spæde
yngel. Det er således velkendt, at yngelopvækst primært foregår
i de mindre vandløb. Det skal dog nævnes, at der findes
eksempler på yngelproduktion i større vandløb, fx. Karup Å. Det
er således Natur- og Vandmiljøafdelingens opfattelse, at selve
Odense Å, der endnu er stærkt præget af vandløbsregulering, i
mindre grad end tilløbene til åen er interessant som gyde- og
opvækstplads for ørred.
Men selvom hensynet til gydebanker tillægges stor betydning,
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0013.png
13
vurderer Natur- og Vandmiljøafdelingen, at sejlads kun i
begrænset omfang vil have afgørende betydning for smoltproduk-
tionen (et års fisk) i Odense Å. Ørrederne gyder i månederne
oktober-januar, hvorefter æggene ligger i gydebankerne frem til
maj, hvor ynglen kommer frem. I denne periode er vandføringen
og dermed vanddybden normalt stor, og risikoen for slid på
gydebankerne derfor lille, bortset fra månederne maj og måske
april. Det betyder, at man sandsynligvis godt kan sejle på
Odense Å nedstrøms Hillerslev Bro i vinterperioden
(oktober/november - marts/april) uden betydelig skade på ørred-
bestanden. Den negative effekten af sejlads på habitatarterne,
Tykskallet Malermusling og Pigsmerling, vurderes ikke at være
særlig stor.
Andre biologiske forhold i Odense Å har bl.a. været baggrunden
for det helårlige sejlads-forbud opstrøms for Bellinge Bro.
Vanddybden kan således om sommeren være så ringe ved strygene,
at sejlads let kan føre til et ikke uvæsentligt slid på bunden.
Strygene er således levested for en række strømkrævende
smådyrarter, der bl.a. er knyttet til de mosbevoksninger, som
findes på strygenes sten. Fra bl.a. svenske undersøgelser
vides, at omlejring af sten i høj grad hæmmer mossernes vækst
og dermed også smådyrfaunaen. Hensynet til strygenes særlige
organismer er tillagt stor værdi, dels fordi der er relativt få
stryg i det overvejende regulerede vandløb, dels fordi disse
organismer netop er dem, som i særlig grad er karakteristiske
for et naturligt, ureguleret (og rent) vandløb. De kan således
ved deres tilstedeværelse vise, om vandløbet har den politisk
ønskede og fastsatte kvalitet. Habitatudpegningen af naturtypen
Vandløb med vandplanter
sigter også på beskyttelse af disse
mosser.
Livet over vandet
Der findes stedvist et rigt fugleliv langs Odense Å. Følgende
strækninger er specielt vigtige:
S Strækningen fra Arreskov Sø til Hillerslev er ynglested for
isfugl.
S Ved Brobyværk samt på strækningen fra Borreby til Ejby Mølle
er der overvintrende vandstær på strækninger med hurtigt
strømmende vand.
S Strækningen fra Borreby til Dalum er også ynglested for
isfugl. Tillige er de omgivende enge og moser ynglested for
vadefugle som vibe, dobbeltbekkasin, vandrikse og lille
lappedykker.
S Strækningen fra Åsum til udløbet i Odense Fjord rummer
antagelig ynglende isfugl. De ferske og salte enge og moser
indeholder ynglefugle som rødben, dobbeltbekkasin, vibe,
klyde, vandrikse, strandskade og andefugle.
Isfuglen ses desuden langs hele Odense Å uden for yngletiden.
Sejlads i fuglenes yngletid, dvs. i perioden fra omkring 1.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0014.png
14
april til 15. juli, har generelt en forstyrrende effekt på
fuglelivet.
På strækninger med ynglende isfugl er en sådan sejlads meget
uheldig, idet isfuglen er meget følsom overfor menneskelige
aktiviteter og er samtidig stærkt knyttet til vandløbet, hvor
den både finder sin føde og samtidig har sin rede gravet ind i
brinken. Isfuglen er på den danske rødliste angivet som
sjælden.
Sejlads i yngletiden har også en forstyrrende effekt på
fuglearter, der yngler i de tilstødende rørsumpe, enge og
moser. Effekten afhænger dog af hvor dybt vandløbet er
nedskåret i terrænet, og om der findes bredvegetation, der
skjuler de sejlende. Den største forstyrrende effekt fåes, hvor
vandløbet forløber gennem afgræssede enge, og hvor de sejlende
går i land. Uden for yngletiden vil sejlads ligeledes have en
vis forstyrende effekt på lokaliteter med især isfugl og
vandstær.
Odderen har tidligere været tilknyttet Odense Å systemet, men
er ikke konstateret med sikkerhed på Fyn siden 1986. Dele af
Odense Å er med sine omgivelser stadig potentielle levesteder
for arten, som er under spredning i Jylland. Sejlads på
potentielle odderlokaliteter langs Odense Å har en negativ
effekt på muligheden for, at arten atter kan indvandre til
vandløbssystemet.
Det skal pointeres, at der givet er andre end de nævnte
væsentlige biologiske interesser langs Odense Å, som der p.t.
ikke er kendskab til. Ud fra den eksisterende viden om
forholdende langs Odense Å må det vurderes, at det vil være
skadeligt for især fuglelivet at åbne op for sejlads på de
forholdsvis uforstyrrede vandløbsstrækninger. Dette skal også
ses i relation til, at en naturgenopretning af Odense Å i endnu
højere grad vil gøre vandløbet og dets omgivelser egnet som
levested for et rigt dyreliv.
Sejlads på strækningen fra Arreskov Sø til Hillerslev Bro vil
specielt være meget uheldig bla. ud fra forekomsten af ynglende
isfugl. En åbning for vintersejlads på dele af Odense Å
opstrøms Bellinge Bro vil ud fra områdernes nuværende
biologiske indhold næppe medføre en væsentlig negativ effekt,
bla. ud fra den betragtning, at antallet af brugere er
begrænset.
VII.
Styringsparametre
Som det fremgår af ovenstående, bør man tage hensyn til naturen
og vandløbets sejlbarhed ved fastlæggelse af
sejladsbestemmelserne for Odense Å. Sejladsens biologiske
effekt er dels afhængig af, hvor man sejler, dels afhængig af
hvornår man sejler, og ikke mindst afhængig af hvor mange der
sejler. Sejlbarheden varierer ned gennem vandløbet og er
tillige afhængig af vandstanden det pågældende sted. Der er
således 4 afgørende elementer, man bør forholde sig til ved
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0015.png
15
fastlæggelse af sejladsbestemmelser, nemlig: årstid, strækning,
vandstand og antallet af sejladser.
Det er teoretisk muligt at regulere sejladsen ved brug af alle
4 styringsparametre, men i praksis vil der være ulemper
forbundet med et kompliceret regelsæt, fordi reglerne bør være
lette at forstå, formidle, administrere, håndhæve og
kontrollere.
Regler, der bygger på, at vandløbet er inddelt i strækninger,
der må besejles i bestemte perioder af året, er lette at
administrere, og alle kan let kontrollere om reglerne
efterkommes, da det kun er et spørgsmål om at kende
sejladsbestemmelserne.
Regulering af sejladsen vha. vandstand kan f.eks foregå på den
måde, at en dertil indrettet vandstandsskala ved åen afgør, om
der er vanddybde nok at sejle på. Ulempen herved er, at der bør
være flere vandstandsskalaer ned gennem vandløbet, og at
vanddybden godt kan variere betydeligt ved disse skalapæle bla.
som følge af forskellige grødeforhold. Således kan der opstå
uklarhed, om man må sejle den pågældende dag. Administrationen
af denne reguleringsform er simpel, men til gengæld er det
vanskelig, at kontrollere om reglerne overholdes. Daglige
oplysninger om vandstandsforholdene via internettet eller ved
personlig henvendelse til amtet kan delvis sikre kontrollen med
reglernes overholdelse. Sidstnævnte er dog ressourcekrævende.
Ved at udstede sejladslicenser kan man både styre hvornår og
hvor mange både, der har mulighed for at sejle på en bestemt
del af vandløbet. Ordningen med licenser er blot administra-
tionstung, og man må ikke opkræve gebyrer til dækning af denne
administration jf. afgørelse af 20. december 2000 fra Skov- og
Naturstyrelsen. Desuden vil det være urimeligt at pålægge
lokale både dagslicenser, hvilket må løses ved at differentiere
mellem hjemmehørende både og gæstebåde, som dels kan være
private både, institutions ejede både og udlejningsbåde. Dette
gør, at den tidsmæssige og den strækningsmæssige styring af
sejladsen ikke alene kan reguleres ved udstedelse af licenser.
Antalsbegrænsning ved brug af sejladslicenser anvendes dog bla.
på Susåen og på Gudenåen.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren
2147355_0016.png
16
VIII. Sammenfatning
Vandløbsmyndigheden er gennem lovgivningen forpligtet til at
vurdere og tage hensyn til miljøeffekten ved fastsættelse af
sejladsbestemmelser for Odense Å. Der skal bla. tages hensyn
til vandløbets målsætning, samt at åen er udpeget som
habitatområde.
Sejlads på Odense Å, specielt uden for de bynære områder, er
særlig skadelig for en række fuglearter i deres yngleperiode
fra 1. april til 15. juli.
Hvad angår hensynet til fisk og smådyr i vandløbet kan
vintersejlads uden større effekt tillades opstrøms Bellinge
Bro. Sejlads ved lille vandføring, typisk i perioden maj til
oktober, har derimod en skadelig effekt på dyre- og plantelivet
på de lavvandede stryg i åen.
Endelig er vanddybden i Odense Å opstrøms Bellinge Bro ikke
stor nok til komfortabel sejlads i sommerperioden.
Natur- og Vandmiljøafdelingen har til forskel fra tidligere
tillagt hensynet til odderen mindre betydning, fordi arten
sandsynligvis ikke længere findes på Fyn. Ligeledes vurderer
afdelingen, at sejlads ikke har stor betydning for vandløbets
nuværende produktion af ørreder. Det bør dog holdes for øje, at
vandløbet potentielt er en odderlokalitet, og at Odense Å med
tiden vil få større værdi som gyde- og opvækstområde for
ørreder, når de fysiske forhold forbedres.
Naturgenopretning af Odense Å, som beskrevet i AOdense Å - år
2000 planen@ vil indebære etablering af vådområder/enge langs
med vandløbet, en øget vandstand (vanddybde) i åen samt et øget
dyreliv ved åen. En restaurering vil således skabe bedre
fysiske og rekreative betingelser for sejlads, men vil samtidig
gøre området mere følsom for sejlads i kraft af et rigere
dyreliv og en højere vandstand, der er afgørende for sejlernes
synlighed.
Appendiks 1 til Regulativ for Odense Å, Bilag 7