MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 1, Oversigt over vandløb omfattet af Regulativ for offentlige vandløb

–

fællesbestemmelser (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Vandløbsnavn

Møllebækken

Afløb fra Bebe Sø

Sømoserenden

Albækken

Volstrupafløbet

Herringe-Ringe skelgrøft

Afløb fra Ringe sø inkl. afløb

Hætterenden

Vandløb i Lindkær Mose

Eskilstrupafløbet/Havndrup Å

Pederstrup Bæk-

Ringstedgårdsbækken

Heden Bæk

Skelbækken til Allested

Tilløb fra Tingskovbækken

Højrupbækken

Kirkelungsbækken st. 1.704

–

3.168 m

Afløb fra Skerninge Mose

Grimeledsbækken

Lammehavebækken med tilløb

Holme Bæk

Holmelundafløbet

Tilløb fra Holme Mose

Sallinge Å, gl. Ryslinge (øvre del)

Pindsvinehaven

Fjellerup Kohave

Krumstrup Mølledam

Sogneskellet

Villumstrup Å

Gl. Fjellerup Afløbet

Hågerup Å (øvre del)

Hundtofte Å

Tilløb til Hundtofte Å

Kværndrup Å

Kværndrup-Trunderup Å

Stævningen

Tuemosebækken

Kohaverenden

Ellekærrenden

Årslev-Højby Skelrende

Dæmningsrenden

Nr. Lyndelse-Lumby Afløbet

Nr. Søby Hovedafløbet

Byrenden

Gammellungafløbet

Broåen

Stokbækken

Hellemosebækken

Tidligere

Kommune

Ringe

Ringe/Årslev

Ringe

Ryslinge

Årslev

Tidligere regulativ

Regulativ for vandløb beliggende i Ringe, Fyns Amt, 1996

Regulativ for kommunevandløb i Vindinge Å systemet, 1996

Regulativ for vandløb beliggende i Ringe, Fyns Amt, 1996

Regulativ for Holme Bæk med tilløb, Ryslinge Kommune, 1993

Regulativ for kommunevandløbene, Ryslinge Kommune, 1993

Regulativ for vandløbene beliggende i Ryslinge, 1993

Regulativ for kommunevandløb i Odense Å-systemet, 1996

Regulativ for kommunevandløb i Vindinge Å systemet, 1996

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Raunsbækken, nordre løb

Raunsbækken, søndre løb

Vejle Møllebæk

Snaverenden

Ølsted Bæk

Afløb fra Allested-Vejle

Tegldamsafløbet

Vejleafløbet

Afløb ved Ølsted, hovedløbet

Afløb ved Ølsted, sideløbet

Øksemosebækken

Surmosebækken

Allerupbækken

Dokkebækken

Tørringebækken

Nydamsbækken

Posebækken

Sandholt Møllebæk

Dyrhavebækken

Tilløb til regnvandsbassin

Afløb fra Bjerne by

Hvedholm Bæk

Svanningebækken

Blødesbæk st. 612

–

3.116 m

Østre Landkanal

Geddebækken

Øster Hæsinge-Hillerslevafløbet

Skelbækken

Skaanemoseafløbet

Afløb fra Engene

Mosegaardsafløbet

Steensgaard Møllebæk

Afløb fra Bolsmose

Østerbyafløbet

Grubbemøllevandløbet

Kildemosen

Navrsbækken

Odense Å, fra udspring til st.

28.608 m

Lindved Å, fra st. 21.081

–

14.400

Vittinge Å

Sallinge Å (nedre del)

Hågerup Å (nedre del)

Silke Å

Vindinge Å, st. 30.797

–

19.800 m

Hellerup Å

Kongshøj Å, st. 16.100 - 14.550 m

Horne Mølle Å

Hattebækken

Broby

Faaborg

Fyns Amt

Vandløbsregulativ for vandløb med udløb i Vittinge Å, 1996

Vandløbsregulativ for vandløb med udløb i Odense Å, 1996

Regulativ for kommunevandløbene i Faaborg Kommunes østlige del, 2006

Regulativ for kommunevandløbene i Helnæs Bugt opland, 2006

Regulativ for Odense Å, Amtsvandløb nr. 01.00, Fyns Amt, 2004

Regulativ for Lindved Å, Amtsvandløb nr. 01.01, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Vittinge Å, Amtsvandløb nr. 01.03, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Sallinge Å og Tilløb i Findinge, Amtsvandløb nr. 01.05, Fyns Amt,

2006

Regulativ for Hågerup Å, Amtsvandløb nr. 01.06, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Silke Å, Amtsvandløb nr. 01.07, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Vindinge Å, Amtsvandløb nr. 06.00, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Hellerup Å, Amtsvandløb nr. 06.02, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Kongshøj Å, Amtsvandløb nr. 08.00, Fyns Amt, 1998

Regulativ for Horne Mølle Å, Amtsvandløb nr. 13.00, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Hattebæk, Amtsvandløb nr. 14.00, Fyns Amt, 1999

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Redegørelse

Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser

Faaborg-Midtfyn Kommune

2016

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Indholdsfortegnelse

Indledning og formål ........................................................................................................................5

Tidligere gældende fællesbestemmelser .........................................................................................6

Læsevejledning .................................................................................................................................7

Administrative bestemmelser ..........................................................................................................7

Administrative bestemmelser i fællesregulativet ................................................................... 7

Administrative bestemmelser i de tidligere fællesbestemmelser .......................................... 7

4.2.1

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ......................................................... 7

Bredejerforhold ................................................................................................................................8

Bræmmer ................................................................................................................................ 8

Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb................................................................................. 8

5.2.1

Bestemmelser for arbejdsbælter og overkørsler ved udløb i tidligere

fællesbestemmelser ........................................................................................................................ 8

5.2.2

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ......................................................... 8

Hegning, kreaturvanding og vandindvinding .......................................................................... 8

5.3.1

5.3.2

Bestemmelser for hegning, kreaturvanding mv. i tidligere fællesbestemmelser ........... 9

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ......................................................... 9

Ændringer i vandløbets tilstand .............................................................................................. 9

Forurening af vandløbet .......................................................................................................... 9

Drænudløb, rørledninger mv................................................................................................. 10

5.6.1

5.6.2

Bestemmelser om drænudløb, rørledninger mv. i tidligere fællesbestemmelser ........ 10

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 10

Beskadigelse og påbud .......................................................................................................... 10

Sejlads............................................................................................................................................ 11

Vedligeholdelse ............................................................................................................................. 11

Generelt................................................................................................................................. 11

Gennemførelse af vedligeholdelse ........................................................................................ 11

Fordeling af udgifter .............................................................................................................. 11

Fordele og ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle................................................... 11

7.4.1

7.4.2

Bestemmelser om fordeling af ulemper mv. i de tidligere fællesbestemmelser .......... 12

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 12

Gennemgang af vandløbene ................................................................................................. 12

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

7.5.1

7.5.2

Bestemmelser om gennemgang af vandløbene i de tidligere fællesbestemmelser ..... 13

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 13

Grødeskæring ........................................................................................................................ 13

7.6.1

7.6.2

7.6.3

7.6.4

7.6.5

7.6.6

Grødeskæringsomfang .................................................................................................. 13

Bestemmelser om grødeskæringsomfang i de tidligere regulativer ............................. 13

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 14

Grødeskæringsmetode .................................................................................................. 14

Bestemmelser om grødeskæringsmetode i de tidligere regulativer............................. 15

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 16

Skæring af bredvegetation .................................................................................................... 16

7.7.1

7.7.2

Bestemmelser for skæring af bredvegetation i tidligere fællesbestemmelser ............. 16

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 17

Oprensning .................................................................................................................................... 18

Terminer ................................................................................................................................ 18

8.1.1

8.1.2

Bestemmelser om oprensning i de tidligere fællesbestemmeler ................................. 18

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 19

Kontrolhyppighed .................................................................................................................. 19

8.2.1

8.2.2

Bestemmelser om kontrolhyppighed i de tidligere fællesbestemmelser ..................... 19

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 19

Kontrolmetode ...................................................................................................................... 19

8.3.1

8.3.2

8.4.1

8.4.2

Bestemmelser om kontrolmetode i de tidligere bestemmelser ................................... 21

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 22

Bestemmelser om beplantning i de tidligere fællesbestemmelser .............................. 22

Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding ....................................................... 23

Beplantning ........................................................................................................................... 22

Henvendelse vedrørende vandløbets vedligeholdelse ......................................................... 23

Tilsyn.............................................................................................................................................. 23

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Bilagsfortegnelse

Bilag 2-1: Vandløbsliste over vandløb i de tidligere kommuner og Fyns Amt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Indledning og formål

Dette er redegørelsen for fællesregulativet for alle de offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Fællesregulativet indeholder en række generelle bestemmelser om vandløbenes administration og over-

ordnet vedligeholdelse. Tidligere har fællesbestemmelserne været indarbejdet i de gældende regulativer,

hvilket har betydet, at der har været i alt seks forskellige fællesbestemmelser i regulativerne for hvert af

de tidligere kommuner og det tidligere amt. Alle disse forskellige bestemmelser er nu indarbejdet til ét

dokument for at gøre det lettere for interessenter og lodsejere at tilgå og overskue bestemmelserne i re-

gulativet.

Ved udarbejdelse af nye regulativer for offentlige vandløb, skal der redegøres for hvilket grundlag regulati-

vet er udarbejdet ud fra. Desuden skal redegørelsen omfatte en oversigt over de planer (f.eks. kommune-

plan og vandplaner), som har betydning for regulativet. Endelig skal der gøres rede for, hvilke konsekvenser

de nye regulativer har for de afvandingsmæssige og miljømæssige forhold i vandløbet.

Da fællesregulativet kun indeholder generelle administrative bestemmelser og overordnede vedligehol-

delsesbestemmelser, vil denne redegørelse kun omfatte disse emner. Kommunen vil over en årrække ud-

arbejde særregulativer for de enkelte vandløb, og her vil der være en mere omfattende redegørelse for de

afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser.

Vandløbsregulativer udarbejdes på grundlag af eksisterende planer: kommuneplan, spildevandsplan, rå-

stofplan, miljøbeskyttelsesplan, vandplan og naturbeskyttelse m.fl. Af tabel 1 ses, hvilke emner der rede-

gøres for i redegørelsen for fællesregulativet, og hvilke emner, der vil blive redegjort for i redegørelsen

ved udarbejdelse af særregulativerne.

Tabel 1. Oversigt over indhold af redegørelse for fællesregulativet og redegørelse for særregulativerne for de enkelte vand-

løb.

Fællesregulativ for alle offentlige vandløb

Administrative bestemmelser

Bredejerforhold

Sejlads

Generelle bestemmelser om vedligeholdelse

Generelle bestemmelser om oprensning og kon-

trol af regulativerne

Generelle bestemmelser om beplantning

Generelle bestemmelser om tilsyn

Vurdering af de ovenstående emners konsekven-

ser for afvandingsmæssige og miljømæssige for-

hold.

Særregulativ for de enkelte vandløb

De specifikke miljømæssige krav til vandløbet

Plangrundlaget (kommuneplan, Vandplan 2009-

2015, spildevandsplan, råstofplan, kulturhistorie

m.m.)

Naturbeskyttelse og Natura 2000

Datagrundlag for regulativet og det hydrauliske

grundlag

Beskrivelse af vandløbets skikkelse og vandfø-

ringsevne

Beskrivelse af vandløbets vedligeholdelse (grøde-

skæringsmetode og terminer).

Beskrivelse af kontrolhyppighed af vandløbet

samt kontrolmetode

Vurdering af de ovenstående emners konsekven-

ser for afvandingsmæssige og miljømæssige for-

hold.

Det samlede regulativ for det enkelte vandløb kommer således til at bestå af de overordnede admini-

strative og generelle bestemmelser i fællesregulativet og de specifikke bestemmelser for det enkelte

vandløb i særregulativet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Tidligere gældende fællesbestemmelser

De tidligere gældende fællesbestemmelser for offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune blev

udarbejdet i de tidligere kommuner og det tidligere Fyns Amt og omfatter følgende regulativer:

1. I tidligere Ringe Kommune:

Regulativ for vandløb beliggende i Ringe, Fyns Amt, 1996

2. I tidligere Ryslinge Kommune:

Regulativ for Holme Bæk med tilløb, Ryslinge Kommune, 1993

Regulativ for kommunevandløbene, Ryslinge Kommune, 1993

Regulativ for vandløb beliggende i Ryslinge, 1993

3. I tidligere Årslev Kommune:

Regulativ for kommunevandløb i Odense Å systemet, 1996

Regulativ for kommunevandløb i Vindinge Å systemet, 1996

4. I tidligere Broby Kommune

Vandløbsregulativ for vandløb med udløb i Vittinge Å, 1996

Vandløbsregulativ for vandløb med udløb i Odense Å, 1996

5. I tidligere Faaborg Kommune

Regulativ for kommunevandløbene i Faaborg Kommunes østlige del, 2006

Regulativ for kommunevandløbene i Helnæs Bugt opland, 2006

6. Vandløb der blev administreret af Fyns Amt.

Regulativ for Odense Å, Amtsvandløb nr. 01.00, Fyns Amt, 2004

Regulativ for Lindved Å, Amtsvandløb nr. 01.01, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Vittinge Å, Amtsvandløb nr. 01.03, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Ulvebæk Å, Amtsvandløb nr. 01.04, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Sallinge Å og tilløb i Findinge, Amtsvandløb nr. 01.05, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Hågerup Å, Amtsvandløb nr. 01.06, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Silke Å, Amtsvandløb nr. 01.07, Fyns Amt, 2006

Regulativ for Vindinge Å, Amtsvandløb nr. 06.00, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Kastel Å, Amtsvandløb nr. 06.01, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Hellerup Å, Amtsvandløb nr. 06.02, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Kongshøj Å, Amtsvandløb nr. 08.00, Fyns Amt, 1998

Regulativ for Hundstrup Å, Snaruprende, Dyndrende, Amtsvandløb nr. 12.00, Fyns

Amt, 1999

Regulativ for Horne Mølle Å, Amtsvandløb nr. 13.00, Fyns Amt, 1999

Regulativ for Hattebæk, Amtsvandløb nr. 14.00, Fyns Amt, 1999

For alle regulativerne gælder, at fællesbestemmelserne er stort set ens lydende i de 5 tidligere kom-

muner og i de tidligere amtsvandløb med få forskelle. Såfremt der er forskel inden for vandløb i de

tidligere kommuner, fremgår det af redegørelsen. En oversigt over, hvilke vandløb, der hører under

de 6 forskellige fællesbestemmelser ses på bilag 2.1.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Læsevejledning

De seks forskellige fællesbestemmelser er i de gældende fællesbestemmelser indarbejdet til et sam-

let dokument - Fællesregulativet. For de bestemmelser i fællesregulativet, som er listet i tabel 1, gæl-

der, at en del af bestemmelserne er fastlagt i vandløbsloven eller anden lovgivning. Derudover er der

en række generelle bestemmelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget ud fra de erfarin-

ger, der er gjort med de tidligere fællesbestemmelser, og derfor er en del af bestemmelserne videre-

ført fra de tidligere regulativer.

Da de tidligere fællesbestemmelser er udarbejdet af forskellige vandløbsmyndigheder, vil formulerin-

ger, opbygning og ordvalg variere. Der vil i denne redegørelse være fokus på evt. ændringer af ind-

holdet, der vil få betydning for den enkelte lodsejer eller for interessenter.

Redegørelsen omfatter et kort resumé af indholdet af hvert afsnit i fællesregulativet samt supple-

rende beskrivelser og forklaringer, hvis det vurderes nødvendigt for forståelsen af regulativet. Deref-

ter vil eventuelle ændringer i forhold til de seks tidligere fællesbestemmelser blive gennemgået. Så-

fremt ændringerne vurderes at have konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold og/eller miljø-

mæssige forhold, er dette beskrevet nærmere.

Administrative bestemmelser

Administrative bestemmelser i fællesregulativet

De administrative bestemmelser i fællesregulativet indeholder bestemmelser om, at Faaborg-Midt-

fyn Kommune er vandløbsmyndighed og har ansvar for vedligeholdelse i forhold til vandløbets skik-

kelse og/eller vandføringsevne. De administrative bestemmelser omfatter også regler for vedligehol-

delse af vandløbets bygværker mv., ligesom der ikke må etableres nye bygværker uden kommunens

godkendelse. Ved bygværker forstås broer, stryg, styrt, skråningssikringer m.m. De administrative be-

stemmelser er beskrevet i vandløbsloven.

Administrative bestemmelser i de tidligere fællesbestemmelser

Generelt er der ingen ændringer i de administrative bestemmelser i forhold til de tidligere fællesbe-

stemmelser. I forhold til fællesregulativet medfører de administrative bestemmelser generelt ingen

konsekvenser for de miljømæssige- og afvandingsmæssige forhold, da det er beskrevet i vandløbslo-

ven.

I tidligere Ringe Kommune og tidligere Broby Kommune indeholder fællesbestemmelser dog også be-

stemmelser om vedligeholdelse af rørlagte strækninger og brønde. Disse bestemmelser ses nu under

afsnit 7.2 i Fællesregulativet og redegøres for i afsnit 7.2 i denne redegørelse.

4.2.1 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

De administrative bestemmelser vurderes ikke at have konsekvenser i forhold til miljø- og afvan-

dingsmæssige interesser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Bredejerforhold

Bræmmer

Vandløbets bræmmer er de ånære arealer, der ligger fra vandløbets øverste kant eller søens bred og

ud i terrænet.

Fællesregulativets bestemmelser for bræmmer beskriver regler for, hvad man må og ikke må i en

zone på 2 m fra vandløbets øverste kant eller søens bred og ud i ådalen. Beskrivelsen i fællesregulati-

vet er i overensstemmelse med bestemmelserne om bræmmer i vandløbslovens §69.

Der er ingen ændringer i forhold til tidligere fællesbestemmelser, og der er derfor ingen konsekven-

ser i forhold til miljø- og afvandingsmæssige interesser.

Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb

Ved arbejdsbælter forstås det areal, der er nødvendigt til kørsel med maskiner eller anden materiel i

forbindelse med udførelse af vandløbsvedligeholdelsen. Arbejdsbæltet skal sikre, at vandløbsmyndig-

heden har plads til at vedligeholde vandløbet som beskrevet i særregulativerne.

Lodsejere og brugere af de ejendomme, der grænser op til vandløbene, skal kunne tåle gener ved an-

vendelse af arbejdsbæltet. Der må ikke etableres bygninger, hegn m.m. uden kommunens tilladelse

og nærmere end 8 m fra vandløbets kant på åbne strækninger og nærmere end 8 m midte af rørled-

ninger, da det kan være til gene for arbejdet langs vandløbene. Arbejdsbæltet bliver erfaringsmæs-

sigt maks. 8 m bredt.

5.2.1 Bestemmelser for arbejdsbælter og overkørsler ved udløb i tidligere fællesbestemmel-

ser

I tidligere Ringe Kommune og i de tidligere amtsvandløb er bredden af arbejdsbæltet ikke fastsat

nærmere.

I tidligere Broby Kommune må der ikke foretages eller forefindes beplantning nærmere end 5 m fra

rørledningens midte.

I tidligere Ringe, Ryslinge og Faaborg Kommune måtte der ikke etableres bygninger, hegn m.m. nær-

mære end 2 m fra rørledninger.

I tidligere Ringe Kommune er der ikke fastsat krav til at nye tilløb, der etableres, skal forsynes med en

overkørsel på 4 eller 5 m.

5.2.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Bestemmelserne om arbejdsbælter og overkørsler ved udløb er i nærværende fællesregulativ ensret-

tet, det vurderes ikke at have konsekvenser i forhold til miljø- og afvandingsmæssige interesser.

Hegning, kreaturvanding og vandindvinding

Regler for hegning ned til vandløbet er beskrevet i vandløbsloven, og er især relevant for de lodsejere, der

har kreaturer til græsning på arealer ned til vandløbet (løsdrift).

De arealer, der grænser op til vandløbet, må generelt ikke uden kommunens tilladelse bruges til løs-

drift uden opsætning af hegn mindst 1 m fra vandløbets øverste kant. Lodsejerne har pligt til at

fjerne hegnet 2 uger efter påbud, f.eks. hvis det er nødvendigt at foretage en maskinel vedligehol-

delse af vandløbet. Kommunen åbner dog op for at afvige fra ovenstående regler, hvis græsning helt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

ned til vandløbet kan have miljømæssige interesser. Såfremt der er specielle hegnsregler for et vand-

løb, vil det fremgå af særregulativet.

Fællesbestemmelserne beskriver ligeledes, hvordan vandløbet må anvendes til kreaturvanding. Lods-

ejerne må uden tilladelse fra Vandløbsloven oppumpe vandløbsvand til kreaturvanding med vind-

pumpe eller mulepumpe. Såfremt kreaturer skal kunne gå helt ned til vandløbet, kan kommunen give

tilladelse til et vandingssted. Der er krav til indretning af vandingsstedet, så kreaturerne ikke kan

træde brinker ned, da dette kan medføre aflejringer af jord og sand i vandløbet. Dyrene må heller

ikke tilføre urin og fækalier til vandløbet.

Alt andet vandindvinding end kreaturvanding kræver en tilladelse fra vandløbsmyndigheden.

5.3.1 Bestemmelser for hegning, kreaturvanding mv. i tidligere fællesbestemmelser

I alle tidligere kommuner og i Fyns Amt skulle hegn sættes mindst 1 m fra vandløbets øverste kant og

i tidligere Ringe og Årslev kommuner var fristen for fjernelse af hegn en uge efter påbud.

I tidligere Ryslinge, Broby, Faaborg kommuner og i de tidligere amtsvandløb kunne vandløbsmyndig-

heden uden varsel og på ejerens regning foretage en midlertidig flytning af hegnet.

Reglerne er nu ensrettet i fællesregulativet.

I fællesbestemmelserne for tidligere Ringe og Broby kommuner påpeges det, at vandindtag skal mar-

keres af hensyn til vedligeholdelsesarbejdet. Det er ikke et krav i fællesregulativet.

I fællesbestemmelserne i tidligere Årslev Kommune og de vandløb, der blev administreret af Fyns

Amt, henvises der til, at vandløbsvandet kan være forurenet med spildevand og derfor kan indeholde

bakterier, der gør det uegnet som drikkevand. Det er ikke nævnt i fællesregulativet, da der siden de

tidligere fællesbestemmelser blev udarbejdet, har været stor fokus på at fjerne spildevand fra ikke

kloakerede ejendomme og fra overløb fra renseanlæg. Lodsejerne bør dog altid være opmærksom på

evt. udløb i nærheden, der kan påvirke kreaturvandingen.

5.3.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Fællesregulativet åbner op for specielle hegnsregler ved specielle miljømæssige interesse, hvilket har

en positiv indvirkning på miljøet. Regler for fjernelse af hegn uden varsel og på ejers bekostning er

lempet, hvilket kan få betydning på afvandingen i forbindelse med vedligeholdelsen, da vedligehol-

delsen derfor ikke vil kunne foretages rettidigt. Det er dog som regel i lodsejers egen interesse af

hegning fjernes for at sikre de afvandingsmæssige forhold, og det vurderes derfor ikke at have nega-

tive konsekvenser.

I forhold til kreaturvanding og vandindvinding vurderes bestemmelserne i nærværende fællesregula-

tiv ikke at have negativ konsekvens for de afvandings- og miljømæssige forhold.

Ændringer i vandløbets tilstand

Denne bestemmelse i regulativet er beskrevet i vandløbsloven og påpeger, at man ikke må lede

vandløbets vand væk eller hindre det frie løb. Alle fysiske ændringer i vandløbet herunder rørlægning

kræver en tilladelse fra vandløbsmyndigheden.

Der er ikke ændringer i denne bestemmelse i forhold til tidligere fællesbestemmelser.

Forurening af vandløbet

Bestemmelser om forurening af vandløbet knytter sig til Miljøbeskyttelsesloven. Ved forurening me-

nes stoffer og affald, der kan skade fisk, plante og dyreliv eller give aflejringer i vandløbet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Der er ikke ændringer i denne bestemmelse i forhold til tidligere fællesbestemmelser.

Drænudløb, rørledninger mv.

I fællesregulativet er beskrevet hvordan kommunen anbefaler lodsejere at forholde sig, når nye dræn

etableres. Lodsejeren har ret til at dræne for egen regning jf. den frie dræningsret, men vandløbs-

myndigheden stiller krav til, at dræudløbet skal etableres, så de ikke ødelægger vandløbets brinker.

Eksisterende dræn må ligeledes forlænges, hvis vandløbet naturligt har flyttet sig. Det anbefaledes,

at drænrøret højst rager 15 cm ud i vandløbet, da der kan være fare for beskadigelse i forbindelse

med vedligeholdelse af vandløbet.

Vandløbsmyndigheden anbefaler også, at nye dræntilløb ikke placeres med underkanten af røret dy-

bere end 20 cm over den fastlagte geometriske/teoretiske bundkote, som fremgår af særregulati-

verne for det enkelte vandløb, men det er ikke et krav.

Alle rørledninger og kabler, der skal føres under vandløbet, kræver tilladelse fra vandløbsmyndighe-

den.

5.6.1 Bestemmelser om drænudløb, rørledninger mv. i tidligere fællesbestemmelser

I tidligere Ringe, Årslev, Broby kommuner og i de tidligere amtsvandløb er der ikke anbefalinger i for-

hold til, hvor langt drænrørene må rage ud i vandløbet, det er nu ensrettet for alle kommunens of-

fentlige vandløb.

I tidligere Ringe og Broby Kommune var der stillet krav om, at underkanten af nye drænrør mindst

skulle være 20 cm over regulativmæssig bund, det er i fællesregulativet blevet til en anbefaling.

I fællesbestemmelserne i tidligere Årslev Kommune og i de tidligere amtsvandløb, stilles der krav om,

at drænudløb skal sikres mod tilførsel af sand til vandløbet, der vil kunne give aflejringer. Dette er

ikke medtaget i fællesregulativet, da dette ikke er beskrevet i vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden

mener derfor ikke, der kan stilles krav om det.

5.6.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Kravet om placering af drænudløb mindst 20 cm over regulativmæssig bund er lempet, men lods-

ejerne bør stadig være opmærksom på, at nye dræn ikke placeres tæt på eller under regulativmæssig

bund.

Kravet om at sikre dræn mod sandtilførsel bortfalder i det nye fælleregulativ og kan i princippet få

betydning for både de afvandings- og miljømæssige forhold, hvis sandtilførsel øges. Ansvaret for sik-

ring af vandløbenes vandføringsevne herunder evt. oprensning ligger stadig hos vandløbsmyndighe-

den.

Beskadigelse og påbud

Bestemmelsen er omfattet af vandløbsloven og omhandler alle bygværker og afmærkninger i vandlø-

bet f.eks. skalapæle. Disse må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette kan vandløbsmyndigheden på-

byde den, som er skyld i skaden, at reetablere dem. Såfremt vandløbet beskadiges kan vandløbsmyn-

digheden give påbud om genoprettelse til tidligere tilstand. Hvis der er fare for betydelige skader,

pga. f.eks. usædvanlige nedbørsforhold, kan vandløbsmyndigheden foretage en aktion uden at give

påbud først på den forpligtiges regning.

Bestemmelserne om beskadigelse og påbud er ikke ændret i forhold til tidligere fællesbestemmelser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Sejlads

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at sejle på vandløbene, dog er der enkelte undtagelser. Mere speci-

fikke bestemmelser for sejlads vil fremgå af særregulativerne.

Bestemmelserne om sejlads er ikke ændret i forhold til tidligere fællesbestemmelser.

Vedligeholdelse

Generelt

Vandløbets vedligeholdelse forstås som de fysiske indgreb, der foretages, for at sikre vandløbets skik-

kelse eller vandføringsevne, så de afvandingsmæssige forhold tilgodeses - dvs. grødeskæring, oprens-

ning, træplantning, træbeskæring m.m. Vedligeholdelsen skal ske under hensyntagen til de miljømål,

der er fastsat for de enkelte vandløb i Vandplan 2009-2015. Vandløbenes miljømål er beskrevet i

særregulativerne.

I forhold til de tidligere fællesbestemmelser er der ingen ændringer, dog skal der i fællesregulativet

tages hensyn til miljømål fra Vandplan 2009-2015, og ikke som tidligere målsætningerne i recipient-

kvalitetsplanerne.

Gennemførelse af vedligeholdelse

Vandløbsvedligeholdelse så som grødeskæring, oprensning og beskæring og pleje af skyggegivende

beplantning etableret af vandløbsmyndigheden vedligeholdes alene af vandløbsmyndigheden. Vedli-

geholdelsen kan udliciteres, eller vandløbsmyndigheden kan bruge eget mandskab. Vandløbsmyndig-

heden udarbejder en plan for vedligeholdelsen, som kan være etapevist på mindre delstrækninger

med tidsmæssig forskydning. Det er også vandløbsmyndigheden der bestemmer om vedligeholdel-

sen skal ske med maskine f.eks. mejekurv eller ved håndholdte redskaber.

De rørlagte strækninger vedligeholdes efter forudgående anmodning fra en eller flere lodsejere og

kun når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet.

Vedligeholdelsen af rørlagte strækninger udføres normalt kun, når vandløbsmyndigheden vurderer,

at det er nødvendigt. Vedligeholdelsen kan eksempelvis bestå af spuling af rør og evt. udskiftning af

rør med samme dimension på en kortere konkret strækning.

Der har ikke tidligere været bestemmelser om, at vandløbsmyndigheden kan udskifte rør til samme

dimension for en konkret strækning, ellers er der ingen ændringer i forhold til tidligere fællesbestem-

melser. Bestemmelserne vedr. vedligeholdelse af rørlagte strækninger har ikke negativ konsekvens

for de afvandingsmæssige forhold.

Fordeling af udgifter

Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne til vedligeholdelse af vandløbene. Dette er bestemt i

vandløbsloven, og dette er derfor ikke ændret i forhold til tidligere fællesbestemmelser.

Fordele og ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle

Når vandløbsmyndigheden gennemfører vedligeholdelsen af vandløbene, skal vandløbsmyndigheden

forsøge at fordele de ulemper, som ejere og brugere skal tåle, ligeligt på hver side af vandløbet. Ensi-

dig oplægning af fyld og grøde kan forekomme, hvor beplantning og terrænforhold er til hindring for

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

oplægningen. Bredejere og brugere af de tilstødende arealer skal selv holde øje med, om der er ma-

teriale der opgaves og/eller afskæres i vandløbet, og de har pligt til at modtage og bortskaffe det.

Disse bestemmelser er alle beskrevet i vandløbsloven.

7.4.1 Bestemmelser om fordeling af ulemper mv. i de tidligere fællesbestemmelser

Da regler om fordeling af ulemper, som lodejere eller brugere skal tåle i forhold til at modtage og

bortskaffe fyld, afskåret grøde og andet, der forekommer ved vedligeholdelsesarbejdet, er beskrevet

i vandløbsloven, er der ingen ændringer i forhold til de tidligere fællesbestemmelser.

Fællesregulativet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af håndtering af den afskårne grøde og

fyld, som i de tidligere fællesbestemmelser (se tabel 2). Fyld og afskåret grøde lægges som udgangs-

punkt op langs begge side af vandløbet. Der henvises til særregulativerne for særlige krav til håndte-

ring af grøden.

Tabel 2: Overblik over bestemmelser om håndtering af den afskårne grøde i de tidligere fællesbestemmelser.

Tidligere kom-

mune/amt

Ringe Kommune

Ryslinge Kommune

Årslev Kommune

Broby Kommune

Håndtering af den afskårne grøde

Opsamles på hensigtsmæssige placerede stationer og skal senest 48 timer

efter skæringen være fjernet fra vandløbet og de vandløbsnære arealer.

Den afskårne grøde opsamles og lægges op på vandløbets banketter.

Den afskårne grøde skal samles op og lægges op på terrænet oven for

vandløbet.

Afskåret grøde skal opsamles på hensigtsmæssigt placerede stationer og

senest 48 timer efter skæringen være fjernet fra vandløbet og de vand-

løbsnære arealer. Alternativt kan grøden fordeles ligeligt på bredderne.

Den afskårne grøde opsamles og lægges op på vandløbets banketter.

Afskåret grøde m.v. opsamles så vidt muligt umiddelbart efter afskæring,

hvor den som hovedregel lægges op på vandløbets banketter. På stræk-

ninger, hvor det ikke er muligt at opsamle grøden, kan grøden drive frit

med strømmen og opsamles på hensigtsmæssige opsamlingssteder

Faaborg Kommune

Fyns Amt

I tidligere Ringe Kommune er det ligeledes beskrevet, at fyldet skal spredes i et højst 20 cm tykt lag

inden 1. maj, og i tidligere Årslev Kommunen skal fyldet spredes i et højst 15 cm tykt lag inden 15.

november. I de tidligere amtsvandløb skal fyldet spredes i et højst 15 cm tykt lag i en afstand af kun 2

m fra vandløbskant.

Fællesregulativet indeholder ikke bestemmelser om hvordan og hvornår fyld fra vedligeholdelsen

skal spredes/bortskaffes af bredejerne og brugerne, da det ikke står direkte beskrevet i vandløbslo-

ven. Vandløbsmyndigheden vil derfor ikke stille krav om dette.

7.4.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Der er ingen negative konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold.

Gennemgang af vandløbene

Vandløbsmyndigheden vil vurdere behovet for en årlig gennemgang af det enkelte vandløb ved udar-

bejdelse af særregulativerne. I de vandløb, hvor det vurderes at have betydning for at sikre de afvan-

dingsmæssige forhold og/eller de miljømæssige forhold, vil der blive indført en årlig gennemgang.

Gennemgangen vil ske i perioden 1. marts til 30. juni.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Ved gennemgang forstås en fysisk gennemtravning af vandløbet. Her fjernes sammendrevet materi-

ale og affald både ved rørunderføringer og generelt. Træer og buske kan beskæres såfremt de hin-

drer vandets frie løb.

Vandløbsgennemgangen kan foretages af vandløbsmyndigheden selv eller af de folk vandløbsmyn-

digheden har ansat til at vedligeholde vandløbet.

7.5.1 Bestemmelser om gennemgang af vandløbene i de tidligere fællesbestemmelser

De tidligere bestemmelser vedr. gennemgang af vandløbene fremgår af tabel:

Tabel 3. Oversigt over bestemmelser om gennemgang af vandløb jf. tidligere bestemmelser

Tidligere kom-

mune/amt

Ringe Kommune

Ryslinge Kommune

Årslev Kommune

Broby Kommune

Faaborg Kommune

Fyns Amt

Dato for gennemgang

Ikke beskrevet

01.08 til 31.10

–

vurdering af grødevækst

01.11 til 30.04

–

fjernelse af grene mv.

Ikke beskrevet

01.09 til 31.10

Hyppighed

Ikke beskrevet

Hvert år

Ikke beskrevet

1 gang om året

Hvert år

Bestemmelsen er nu ensrettet for alle vandløb i kommunen.

Det er ikke muligt for vandløbsmyndigheden at gennemgå alle vandløb hvert år. I stedet vil der være

fokus på de vandløb, hvor der er behov for en gennemgang, og dette vil fremgå af særregulativerne.

Det er valgt at gennemgang foretages først på året, da det erfaringsmæssigt er i vinterhalvåret at ma-

teriale, grene og affald ender i vandløbene.

7.5.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Vandløbsmyndigheden vil vurdere behovet for en årlig gennemgang af det enkelte vandløb ved udar-

bejdelse af særregulativerne. I de vandløb, hvor det vurderes at have betydning sikres de afvandings-

mæssige forhold og/eller de miljømæssige forhold ved fortsat at have 1 årlig gennemgang.

Ændring i bestemmelsen vurderes derfor ikke at have konsekvenser for miljø og afvanding.

Grødeskæring

7.6.1 Grødeskæringsomfang

I fællesregulativet er fastsat en termin for hvornår grøden skæres.

Hvis åmændene observerer, at der ikke er grøde, inden for strømrendebredden, foretages der ingen

grødeskæring af miljømæssige og økonomiske hensyn.

Grødeskæring udføres i perioden 1. maj til 31 oktober.

Antallet af skæringer, metoden og strømrendebredden ved grødeskæringen fremgår af særregulati-

ver for de enkelte vandløb.

7.6.2 Bestemmelser om grødeskæringsomfang i de tidligere regulativer

De tidligere bestemmelser om grødeskæringsomfang fremgår af tabel 4:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Tabel 4. Oversigt over bestemmelser om grødeskæringstermin og mulighed for at undlade grødeskæring i de tidligere fælles-

bestemmelser

Tidligere kom-

mune/amt

Ringe Kommune

Ryslinge Kommune

Årslev Kommune

Broby Kommune

Faaborg Kommune

Fyns Amt

Grødeskæringstermin

01.05 til 30.09

01.07 til 31.10

15.05 til 31.10

01.05 til 30.09

01.06 til 30.09

Om sommeren

Mulighed for undlade grødeskæring, hvis

der ikke er grøde i strømrenden?

Ja, skæres efter behov

Nej

Ja, skæres efter behov

Nej, men der kan ændres på terminerne

Perioden for grødeskæring (termin) er i fællesregulativet ændret, så den strækker sig over alle de ter-

miner, der var fastlagt i de tidligere fællesbestemmelser for de tidligere kommuner. For amtsvandlø-

bene i Fyns Amt var der ikke angivet en fast termin, hvilket nu er sket i fællesregulativet. Antallet af

skæringer fremgår af særregulativerne for de enkelte vandløb.

7.6.3 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

I nærværende fællesregulativ er terminen beskrevet, så den strækker sig over alle terminer i de tidli-

gere fællesbestemmelser. Antallet af grødeskæringer, der er hensigtsmæssig for det enkelte vandløb,

er fastlagt i særregulativerne. I særregulativerne er der således mulighed for at videreføre de gode

erfaringer, man har med grødeskæringsomfanget.

Bestemmelsen om at undlade at skære grøde, hvis der ikke observeres grøde i strømrenden, er fast-

lagt for at fremme de miljømæssige forhold i vandløbet. Dette vurderes ikke at have konsekvenser

for de afvandingsmæssige forhold, idet der foretages en vurdering af, hvordan de afvandingsmæssige

forhold kan påvirkes ved fastlæggelse af strømrendebredden i særregulativerne.

7.6.4 Grødeskæringsmetode

Grøden skal som udgangspunkt skæres i en samlet strømrende med en fastlagt bredde eller i flere

strømrender (netværk), hvor den samlede bredde af strømrenderne svarer til den, der er fastlagt for

vandløbet. Vandløbenes strømrendebredde fremgår af særregulativerne. Her fremgår også hvorvidt

der skæres med håndredskaber eller med maskine f.eks. mejekurv. Grøden skal så vidt muligt skæres

i et naturligt slyngende forløb, eller der skal efterlades vandplanter langs siderne af vandløbene som

bræmmer eller i grødeøer. Der skal skæres helt i bund, dog må bunden ikke ødelægges og fast bund-

materiale må ikke fjernes eller forstyrres.

I nærværende fællesbestemmelser åbnes der op for, at der kan tages særlige hensyn til specifikke

arter af vandplanter eller typer af vandløbsstrækninger.

Ved artsspecifik skæring skæres primært robuste vandplantearter med tendens til stor spredning

som f.eks. pindsvineknop, vandpest og smalbladet mærke. Dette gøres dels af afvandingsmæssige

hensyn, men også for at give plads til mere sårbare og knap så hurtigvoksende arter som vandaks,

vandstjerne, vandkrans og vandranunkel. Det skal så vidt muligt undlades at skære de sårbare arter,

da de er med til at højne de miljømæssige forhold og har betydning for opfyldelse af miljømålene i

forslag til vandområdeplanen.

På stryg eller stryg lignende strækninger skal der tages specielle hensyn i forhold til grødeskæring,

hvor der ikke må skæres i én strømrende. Det gælder f.eks. strækninger med mosaikagtig grøde -

dvs. at grøden forekommer som små øer i hele vandløbsbredden - eller hvis der er flere strømrender.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Dette gøres for at undgå en indsnævring af stryget ved at trække vandstrømmen ind mod midten af

vandløbet.

I vandløb med teoretisk skikkelse eller fast skikkelse, som er overbrede i forhold til den regulativ-

mæssige bundbredde beskrevet i særregulativet, kan der med fordel skæres i en strømrende for at

indsnævre vandløbet igen. Dette medfører også højere vandhastighed i vandløbet, så sand ikke aflej-

res så nemt. For at undgå at der dannes faste brinkfødder, kan strømrendens bølgeforløb flyttes fra

gang til gang. Dette er med til at forbedre de miljømæssige forhold. I overbrede vandløb med QH re-

gulativ eller i vandløb, hvor det vurderes, at vandføringsevnen er større end angivet i regulativet, fo-

retages samme strømrendeskæring til fordel for vandmiljøet.

7.6.5 Bestemmelser om grødeskæringsmetode i de tidligere regulativer

I tabel 5 ses en oversigt over bestemmelser om grødeskæringsmetode i de tidligere fællesbestem-

melser.

Tabel 5. Oversigt over bestemmelser om grødeskæringsmetode og håndtering af den afskårne grøde i de tidligere fællesbe-

stemmelser.

Tidligere kom-

mune/amt

Ringe

Kommune

Grødeskæringsmetode

Grødeskæring foretages på en sådan måde, at den naturlige strømrende i vandlø-

bet udvides til de for vandløbsstrækningen angivne bredder og friholdes gennem

grødeperioden. Grøden skæres så tæt ved bunden som muligt uden at røre op i

den.

Grøden fjernes som hovedregel aldrig fuldstændigt, idet der efterlades grøde-

bræmmer langs siderne af vandløbet, således at der dannes en strømrende der

skiftevis skal ligge i vandløbets venstre og højre side med en bølgelængde på 10-

15 gange vandløbsbredden. Strømrenden skæres i ca. 2/3 af den aktuelle vand-

løbsbredde.

Grøden skæres normalt ikke i hele vandløbets bredde. I stedet efterlades der en

grødebræmme langs siderne, så der dannes en strømrende. Strømrenden slynges,

så den skiftevis ligger vandløbets højre og venstre side. Det fremgår af de særlige

bestemmelser for hvert enkelt vandløb. Grøden skal så vidt muligt skæres i bund.

Grødeskæringer foretages på en sådan måde, at den naturlige strømrende i vand-

løbet udvides til de for vandløbsstrækningen angivne bredder. På strækninger,

hvor der ikke er en tydelig strømrende, skal grøden slås i et snoet forløb efterla-

dende bræmmer af varierende bredde langs begge brinker. Grøden skæres så tæt

ved bunden som muligt og uden at forstyrre denne. Såfremt drænudløbet er mar-

keret, fjernes grøden ud fra disse.

Vandløbets grøde fjernes som hovedregel aldrig fuldstændigt, idet der efterlades

grødebræmmer langs siderne af vandløbet, således at der dannes en strømrende,

der skiftevis ligger i vandløbets venstre og højre side med en bølgelængde på 10-

15 gange vandløbsbredden. Strømrenden skæres i en bredde, som er foreskrevet i

særbestemmelserne. Den grøde, der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund.

Bortskæring af grøde sker ved skæring af en eller flere strømrender med en sam-

let bredde. Vandløbets grøde fjernes aldring fuldstændig idet der mindst efterla-

des grøde svarende til 1/5 del af vandspejlsbredden. Bortskæring af grøde foreta-

ges overvejende, hvor vandløbet er dybest. I tilfælde, hvor en strømrende ikke

umiddelbart kan erkendes, etableres en grødefri strømrende med en bølgelængde

på ca. 10 x vandløbsbredden.

Ryslinge

Kommune

Årslev

Kommune

Broby

Kommune

Faaborg

Kommune

Fyns Amt

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Generelt har alle 5 tidligere kommuner samt det tidligere Fyns Amt skåret grøde i strømrender med

faste strømrendebredder bestemt enten i de enkelte særregulativer/særbestemmelser for hvert

vandløb, eller ved en vurdering i felten i forhold til vandløbets aktuelle bredde. Fyns Amt har dog an-

vendt netværksskæring, da de tidligere amtsvandløb ofte var bredere end de øvrige vandløb.

I tidligere Broby Kommune fjernes grøden også ved markerede dræn.

7.6.6 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Grødeskæringsmetoden, hvor der skæres enten i en eller flere strømrender (netværk) er fastholdt

som den overordnede metode i nærværende fællesregulativ, og det vil derfor ikke have konsekven-

ser for de afvandingsmæssige forhold i forhold til de tidligere bestemmelser.

Andre grødeskæringsmetoder kan også anvendes ved særlige forhold i vandløbet mht. artsammen-

sætning af vandplanterne eller delstrækninger med stryg. Bekæmpelse af hurtigt voksende arter og

fremme af langsomt voksende og mere miljømæssige værdifulde arter vurderes at have en positiv

indflydelse på både de afvandingsmæssige- og miljømæssige forhold.

For at forbedre de miljømæssige forhold i vandløbene er der givet mulighed for, at overbrede vand-

løb i forhold til regulativskikkelsen og vandløb med større vandføringsevne end regulativet foreskri-

ver, kan indsnævres med strømrendeskæring. Dog skal strømrenden stadig overholde de fastlagte

bestemmelser for strømrendebredde, der vedtages i særregulativerne, så de afvandingsforhold, som

regulativet tilgodeser, ikke forringes.

Det vurderes derfor, at bestemmelserne om grødeskæringsmetode i Fællesregulativet ikke vil have

negative konsekvenser for afvanding og miljø.

Skæring af bredvegetation

Generelt foretages der kun slåning af bredvegetation (skråningsanlæg og banketter), hvis det skøn-

nes at stivstænglet vegetation kan være til gene for de afvandingsmæssige forhold og/eller vandlø-

bets målsætning. Skæring af bredvegetation skal så vidt muligst ske i forbindelse med grødeskærin-

gen.

Forekomst af Rød Hestehov på brinkerne kan medføre erosion og udvaskning af sand og jord til vand-

løbet, da alt andet vegetation skygges væk, og derfor kan brinkjorden stå bar i vinterhalvåret. Så-

danne udvaskninger er uhensigtsmæssige i forhold til de afvandingsmæssige forhold og kan være

ødelæggende for gydebanker. Vandløbsmyndigheden kan således bestemme, at Rød Hestehov skal

bekæmpes ekstraordinært ved slåning af brinkerne.

Slåning af bredvegetation udføres fortrinsvist manuelt. Hvis det ikke er praktisk muligt at udføre ar-

bejdet manuelt kan der anvendes maskiner.

Nærmere regler for skæring af bredvegetation vil fremgå af særregulativerne for hvert vandløb.

7.7.1 Bestemmelser for skæring af bredvegetation i tidligere fællesbestemmelser

De tidligere bestemmelser vedr. skæring af bredvegetation fremgår af tabel 6:

Tabel 6. Oversigt over bestemmelser om skæring af bredvegetation i de tidligere fællesbestemmelser

Tidligere kom-

mune/amt

Tidspunkt for evt. slå- Hvor skal der slås?

ning

Hvor tit skal der slås?

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Ringe

Kommune

Ryslinge

Kommune

Årslev

Kommune

Om efteråret og al-

drig om sommeren

I forbindelse med grø-

deskæringen

Kan foretages i perio-

den 15.05 til 31.10

Vandløbsskråning

(brinker) og banketter

Sideskråninger (brin-

ker)

Skråningerne (brin-

ker)

Skal begrænses mest

muligt

Efter behov enten hvert

år eller hvert andet år

Udføres normalt ikke. På

nogle strækninger kan

kommunen undtagelses-

vis skære vegetationen

(f.eks. tagrør, dunham-

mer og pindsvineknop).

Skal begrænses mest

muligt

Udføres normalt ikke

Broby

Kommune

Faaborg

Kommune

Fyns Amt

Samtidig med 2. grø-

deskæring

Ikke beskrevet

Skråninger (brinker)

samt evt. bræmmer

af rekreativt hensyn

Sideskråninger (brin-

ker) og banketter

(bræmmer)

Kan foretages indtil 2

m vandløbskant, slå-

ning af vandløbsskrå-

ninger (brinker) ikke

beskrevet

Ikke beskrevet

I tidligere Faaborg, Ringe og Årslev Kommune blev bredvegetationen ikke skåret eller skulle begræn-

ses mest muligt. I tidligere Ryslinge kommune blev der skåret hvert år eller hvert andet år imens skæ-

ring af bredvegetation ikke er beskrevet nærmere i de tidligere amtsvandløb,

I fællesregulativet er bestemmelser for skæring af bredvegetation blevet ensartet og skæres som ud-

gangspunkt ikke. Dog er der åbnet op for at brinker og bræmmer slås hvis stivstænglet vegetation er

til

gene for de afvandingsmæssige forhold og/eller for vandløbets målsætning.

Bredvegetationen skal

skæres samtidig med anden grødeskæringen med undtagelse af pleje af skyggegivende vegetation,

som må slås hele sommerperioden.

Vandløbsmyndigheden kan vælge at bekæmpe Rød Hestehov for at forhindre erosion af brinkerne i

vinterhalvåret, hvilket er nyt i forhold til de tidligere fællesbestemmelser.

Særlige forhold for det enkelte vandløb er beskrevet i særregulativerne.

7.7.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Bestemmelser om skæring af bredvegetationen vurderes ikke at have negative konsekvenser for de

afvandingsmæssige og miljømæssige forhold, da der er åbnet op for at slå bredvegetationen, hvis

den er til gene for afvanding eller hindre målopfyldelse i vandløbet.

Bestemmelserne omkring bekæmpelse af Rød Hestehov har positiv indvirkning på både de miljø-

mæssige og afvandingsmæssige forhold.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Oprensning

Terminer

Vandløbsmyndigheden kan igangsætte en oprensning, såfremt en kontrol viser, at der er behov for

det. Eventuelle aflejringer ud for eksisterende rørudløb over den regulativmæssige bundkote kan

fjernes med håndredskaber af ejeren efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden.

Oprensning skal foretages så vidt muligt i perioden 1. august til 15. oktober af hensyn til fiskebestan-

den. Der kan oprenses etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. Der må

kun oprenses mudder og sand. Sten, grus, tørv og ler må ikke opgraves eller omlejres og overhæn-

gende brinker på ikke beskadiges. Der oprenses så vidt muligt i den naturlige strømrende og udføres

med maskine. Der må renses til 10 cm under regulativmæssig bund, dog ikke fast bund.

Opgravet sand og mudder henlægges uden for vandløbets 2 m-bræmmer og det undlades at fjerne is

og sne, der foretager stuvninger.

8.1.1 Bestemmelser om oprensning i de tidligere fællesbestemmeler

De tidligere bestemmelser vedr. skæring af bredvegetation fremgår af tabel 7:

Tabel 7. Oversigt over bestemmelser om oprensning i de tidligere fællesbestemmelser

Tidligere kom-

mune/amt

Ringe

Kommune

Ryslinge

Kommune

Periode for

oprensning

01.07 til 30.09

01.08 til 31.10

Hvad må renses

op?

Sand og slam

Sand og mudder-

banker

Metode

Ikke beskrevet

Hvor dybt må

der renses op?

Ikke beskrevet

10 cm under re-

gulativmæssig

bund med samti-

dig indsnævring

af bunden. Se

undtagelser her

10 cm under re-

gulativmæssig

bund med samti-

dig indsnævring

af bunden.

Ikke beskrevet

10 cm under re-

gulativmæssig

bund med samti-

dig indsnævring

af bunden.

Ikke beskrevet

Årslev

Kommune

15.05 til 31.10

Sand og slam

Ikke beskrevet

Håndtering

af fyld

Ikke beskre-

vet

2 m fra

vandløbet i

højst 15 cm

tykkelse.

Fyld spredes

inden 01.08

Ikke beskre-

vet

Broby

Kommune

Faaborg

Kommune

01.07 til 30.09

01.08 til 31.10

Sand og slam

Oprensning af

sten og grus skal

undgås

Ikke beskrevet

Ikke beskre-

vet

Fyns Amt

01.09 til 31.10

med hensyn

til oprethol-

delse af lave

vandføringer

Sand og mudder-

banker

Udføres efter

miljømæssige

principper

Uden for 2

m-banketten

Holme Bæk, Holmelundafløbet og tilløb fra Holmemose er ikke omfattet af regler om indsnævring af brund-

bredde ved oprensning.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

For de strækninger, der er udpeget som naturvandløb i tidligere Ryslinge, Årslev og Faaborg kommu-

ner, oprenses der normalt ikke og kun i ekstraordinære tilfælde. I de resterende tidligere kommuner

er der ingen strækninger, som er udpeget som naturvandløb.

Perioden for evt. oprensning er lagt senere i fællesregulativet end i fællesbestemmelserne i tidligere

Ringe og Broby kommuner. Oprensning må ikke ske efter 15. oktober, da det kan få negative konse-

kvenser for de fisk, der skal gyde i vandløbene. For alle vandløb gælder nu, at der må oprenses til 10

cm under regulativmæssig bund, hvilket ikke var fastlagt i tidligere Ringe, Broby og Faaborg kommu-

ner.

Der har ikke tidligere været bestemmelser om ejers mulighed for selv at fjerne aflejringer over regu-

lativmæssig bund foran drænudløb efter forudgående tilladelse fra kommunen.

8.1.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Bestemmelserne om oprensning ensrettes og vurderes ikke at have negative konsekvenser for de af-

vandingsmæssige og miljømæssige forhold.

Kontrolhyppighed

I fællesregulativet er det besluttet, at vandløb med geometrisk eller teoretisk skikkelse skal kontrolle-

res ved opmåling mindst hvert 10. år. Behov for kontrolopmålinger vurderes af vandløbsmyndighe-

den efter henvendelse fra lodsejere. Kontrolopmåling eller bundpejling skal ske i vinterhalvåret, dvs.

efter sidste grødeskæring og frem til 1. maj, da bestemmelser for vandføringsevne og skikkelse er

fastlagt for den grødefri periode. Det er en fordel at foretage opmåling i vinterperioden, da rørtilløb

og åbne tilløb er mere synlige.

Vandføringsevnen i vandløb, hvor denne er beskrevet ved hjælp af QH kurver, kontrolleres som hidtil

hvert år eller hvert 5. år alt efter vandløbstype. Vandløbstypen vil fremgå af særregulativerne. Kon-

trollen skal udføres i perioden 1. februar til 1. april.

8.2.1 Bestemmelser om kontrolhyppighed i de tidligere fællesbestemmelser

I fællesbestemmelserne for de tidligere kommuner har der ikke været fastsat regler for kontrolhyp-

pighed af vandløb eller bestemmelser om, at kommunen kan igangsætte en kontrolopmåling ved

henvendelse.

I de tidligere amtsvandløb, som fortrinsvis er QH-regulativer, videreføres de hidtil bestemte kontrol-

hyppigheder, som er beskrevet i de enkelte særregulativer.

8.2.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Det vurderes, at bestemmelserne i fællesregulativet har positive konsekvenser for de afvandings-

mæssige forhold, da vandløb med geometrisk eller teoretisk skikkelse nu som minimum skal kontrol-

leres hvert 10 år. Derudover er det nu fastsat, at kommunen kan igangsætte en kontrolopmåling eller

bundpejling efter henvendelse, såfremt kommunen finder det berettiget. Mere klare bestemmelser

om kontrolhyppighed vurderes ikke at have negative konsekvenser for vandløbenes miljøforhold.

Kontrolmetode

I fællesregulativet er beskrevet hvilken kontrolmetode, der skal anvendes ved de enkelte regulativty-

per for at sikre ensartede kontrolmetoder for offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune (se

oversigt i tabel 8).

Regulativtypen ”naturvandløb”,

hvor der ikke er defineret en skikkelse eller en

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

vandføringsevne, der skal overholdes, er ikke lovlig jf. vandløbsloven og bortfalder. Regulativtype, og

dermed hvilken kontrolmetode, der anvendes i et givent vandløb, fremgår af særregulativerne.

En detaljeret beskrivelse af forskellen på de tre regulativtyper ses i fællesregulativet:



Geometrisk skikkelse

Vandføringsevne beskrevet ved en teoretisk skikkelse

Vandføringsevne beskrevet ved QH kurver.

Tabel 8. Oversigt over de tre regulativtyper der anvendes i Faaborg-Midtfyn Kommune samt hvornår regulativet ikke er

overholdt og hvornår vandløbsmyndigheden skal foretage f.eks. en oprensning.

Regulativtype

Geometrisk skikkelse

Dimensionskrav

Fremgår af dimensions-

skemaet i særregulati-

vet

Kontrolmetode

Kontrol udføres ved at sam-

menligne skikkelsen med en

kontrolopmåling eller pejling

Teoretisk skikkelse

Fremgår af dimensions-

skemaet i særregulati-

vet

QH kurver

Fremgår af QH-kurver i

særregulativet

Kontrol udføres ved sammen-

lignende vandspejlsberegnin-

ger ved lille og stor afstrøm-

ning i den grødefri periode

(vintersituation) for at sikrer

at vandføringen både i øvre og

nedre del af vandløbsprofilet.

Til beregninger anvendes

Manningtal 20

Kontrol foregår ved aflæsning

af vandspejlskoter og måling

af vandføring ved fastsatte

kontrolstationer. De målte

værdier plottes på en QH-

kurve og sammenlignes med

en krav- og vedligeholdelses-

kurve.

Hvornår er regulati-

vet ikke overholdt

Når vandløbsbunden

ligger 10 cm over

den bundbredde

som skemaet i regu-

lativet foreskriver

Når det beregnede

vandspejl for regula-

tivet ligger 10 cm hø-

jere end det bereg-

nede vandspejl for

kontrolopmålingen.

Hvis det opmålte

punkt for vandspejl-

skote og vandføring

ligger over kravkur-

ven for den enkelte

kontrolstation.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

8.3.1 Bestemmelser om kontrolmetode i de tidligere bestemmelser

En oversigt over metoder for kontrol af regulativet i de tidligere fællesbestemmelser ses i tabel 8.

Tabel 9. Oversigt over regulativtyper og dermed kontrolmetoder i de tidligere fællesbestemmelser.

Tidligere kom-

mune/amt

Ringe

Kommune

Regulativtyper

Teoretisk skikkelse

Kontrolmetode

Kontrolleres ved sammenlig-

nende vandspejlsberegninger

ved stor afstrømning (100

l/s/km

) og Manningtal 30

Kontrol af teoretisk skikkelse

skal ske ved sammenlignende

vandspejlsberegninger ved

stor og lille afstrømning (50 og

10 l/s/km

) og Manningtal 20.

Kontrol af QH vandløb sker

ved måling og sammenligning

med krav- og vedligeholdel-

seskurver. Kontrol af natur-

vandløb er ikke beskrevet

Kontrol af teoretisk skikkelse

skal ske ved sammenlignende

vandspejlsberegninger ved

stor og lille afstrømning (50 og

10 l/s/km

) og Manningtal 20.

Kontrol af naturvandløb er

ikke beskrevet

Ryslinge

Kommune

Naturvandløb eller

teoretisk skikkelse

og QH-regulativ

Hvornår er regulativet ikke

overholdt

Når der er mere end 15 cm af-

lejringer i forhold til bundko-

ter i dimensionsskemaet i sær-

regulativet

Når blot en af afstrømnin-

gerne viser lavere vandspejl

for regulativmæssig skikkelse

end for opmålte forhold. Dog

iværksættes oprensning først,

når dimensionskravene er

overskrevet væsentligt sva-

rende til en forringelse af

vandføringsevnens på 10 cm.

Når blot en af afstrømnin-

gerne viser lavere vandspejl

for regulativmæssig skikkelse

end for opmålte forhold. Dog

iværksættes oprensning først,

når dimensionskravene er

overskrevet væsentligt sva-

rende til en forringelse af

vandføringsevnens på 10 cm.

Når blot en af afstrømnin-

gerne viser lavere vandspejl

for regulativmæssig skikkelse

end for opmålte forhold med

10 cm tilladt bundhævning i

regulativ skikkelsen.

Årslev

Kommune

Naturvandløb eller

teoretisk skikkelse

Broby

Kommune

Teoretisk skikkelse

Kontrolleres ved sammenlig-

nende vandspejlsberegninger

ved afstrømning på 40-100

l/s/km

Kun Holme Bæk st. 2200-4030 m er QH regulativ i tidligere Ryslinge Kommune

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

Faaborg

Kommune

Naturvandløb eller

teoretisk skikkelse

For begge regulativtyper gæl-

der, at de kontrolleres ved

sammenlignende vandspejls-

beregninger. Ved teoretisk

skikkelse foretages beregnin-

gerne ved stor og lille afstrøm-

ning (50 og 10 l/s/km

) og ved

naturvandløb foretages bereg-

ning kun på den lille afstrøm-

ning. Der anvendes et Man-

ningtal 20.

Måling af vandføring og/eller

vandspejl i de i særregulati-

verne fastsatte kravstationer

Når blot en af afstrømnin-

gerne viser lavere vandspejl

for regulativmæssig skikkelse

end for opmålte forhold. Ved

teoretisk skikkelse tillades en

bundhævning på 10 cm i regu-

lativ skikkelsen. Ved natur-

vandløb tillades bundhævning

på 20 cm i forhold til regulativ-

opmålingen fra 1989-1995.

Nå de opmålte vandstand og

vandføringer plottet på QH-

kurven ligger kravkurvern.

Fyns Amt

QH-regulativ

Da regulativtypen naturvandløb ikke angiver en skikkelse eller en vandføringsevne, vil denne regula-

tivtype bortfalde i de kommende særregulativer, og dermed er kontrolmetoden ikke relevant.

For regulativtyperne teoretisk skikkelse ensrettes kontrolmetoden. Der kontrolleres stadig ved sam-

menlignende vandspejlsberegninger, men med en tilladt overskridelse på 10 cm ved sammenligning

af det beregnede vandspejl for henholdsvis kontrolopmåling og regulativ skikkelse.

Ingen vandløb har i de tidligere fællesbestemmelser haft geometrisk skikkelse.

Der er ingen ændringer i forhold til QH-regulativerne.

8.3.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

I nogle af de tidligere fællesbestemmelser kunne vandløbsmyndigheden igangsætte en oprensning

ved bundhævninger på 20 cm. I fællesregulativet skal der vurderes, om der skal igangsættes oprens-

ning ved en bundhævningen eller forskel på beregnede vandspejl for henholdsvis en kontrolopmåling

og regulativet på 10 cm, hvilket har positiv indvirkning på de afvandingsmæssige forhold. En ensret-

ning af kontrolmetoderne i fællesregulativet vurderes ikke at have negative konsekvenser for miljøet.

Beplantning

Generelt må skyggegivende beplantning i 2 m-bræmmen langs vandløb ikke fjernes uden aftale med

vandløbsmyndigheden. Vandløbsmyndigheden er dog forpligtet til at beskære/fjerne dødt ved i

vandløbsprofilet, hvis det har indflydelse på afstrømningen i vandløbet.

Kommunen kan foretage beplantning langs vandløbet, dog bør beskygning af vandløbet ikke være

mere end 30 %, og der benyttes fortrinsvis rødel eller andre hjemmehørende arter.

8.4.1 Bestemmelser om beplantning i de tidligere fællesbestemmelser

Der er ingen ændringer vedrørende bestemmelser for beplantning i forhold til de tidligere fællesbe-

stemmelser.

Dog er bestemmelsen om, at beskygning ikke må være mere end 30 % ny, og den er medtaget af

hensyn til de miljømæssige forhold, da man vil sikre en vis variation af strækninger med og uden

vandplanter.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2

8.4.2 Vurdering af konsekvenser for miljø og afvanding

Bestemmelsen om at beskygning ikke må være mere end 30 % har positiv konsekvens for miljøforhol-

dene, da der skabes et mere varieret vandløb i forhold til grøden. Da beplantningen i 2 m bræmmen

som udgangspunkt skal bevares som de er nu, vil bestemmelserne i fællesregulativet ikke have nega-

tive konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold.

Henvendelse vedrørende vandløbets vedligeholdelse

Såfremt en lodsejer eller andre har interesse i et vandløb, er de velkomne til at kontakte vandløbs-

myndigheden med evt. spørgsmål til vedligeholdelsen af vandløbet.

Denne bestemmelse står beskrevet i vandløbsloven, og er ikke ændret i forhold til de tidligere fælles-

bestemmelser og har ingen indflydelse på afvanding og miljø.

Tilsyn

Vandløbsmyndigheden fører tilsyn med de offentlige vandløb.

Tilsyn af vandløbene udføres mindst én gang om året i form af besigtigelse, fotodokumentation eller lig-

nende.

Der er ikke ændringer i bestemmelserne i forhold til tidligere fællesbestemmelser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Bilag 2.1 til redegørelse: Oversigt over vandløb i de tidligere kommuner og

Fyns Amt

Oversigt over vandløb i tidligere Ringe Kommune

Vandløbsnavn

Møllebækken

Afløb fra Bebe Sø

Sømoserenden

Albækken

Volstrupafløbet

Herringe-Ringe skelgrøft

Afløb fra Ringe sø inkl. afløb

Hætterenden

Vandløb i Lindkær Mose

Eskilstrupafløbet/Havndrup Å

Pederstrup Bæk-

Ringstedgårdsbækken

Heden Bæk

Skelbækken til Allested

Tilløb fra Tingskovbækken

Højrupbækken

Kirkelungsbækken st. 1.704

–

3.168 m

Afløb fra Skerninge Mose

Grimeledsbækken

Lammehavebækken inkl. tilløb 1

Oversigt over vandløb i tidligere Ryslinge Kommune

Vandløbsnavn

Holme Bæk

Holmelundafløbet

Tilløb fra Holme Mose

Sallinge Å, gl. Ryslinge (øvre del)

Pindsvinehaven

Fjellerup Kohave

Krumstrup Mølledam

Sogneskellet

Villumstrup Å

Gl. Fjellerup Afløbet

Hågerup Å (øvre del)

Hundtofte Å

Tilløb til Hundtofte Å

Kværndrup Å

Kværndrup-Trunderup Å

Stævningen

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Oversigt over vandløb i tidligere Årslev Kommune

Vandløbsnavn

Tuemosebækken

Kohaverenden

Ellekærrenden

Årslev-Højby Skelrende

Dæmningsrenden

Nr. Lyndelse-Lumby Afløbet

Nr. Søby Hovedafløbet

Byrenden

Gammellungafløbet

Broåen

Pederstrup Bæk-

Ringstedgårdsbækken

Stokbækken

Byllesbæk

Oversigt over vandløb i tidligere Broby Kommune

Vandløbsnavn

Raunsbækken, nordre løb

Raunsbækken, søndre løb

Vejle Møllebæk

Snaverenden

Ølsted Bæk

Afløb fra Allested-Vejle

Tegldamsafløbet

Vejleafløbet

Skelbækken til Allested

Afløb ved Ølsted, hovedløbet

Afløb ved Ølsted, sideløbet

Øksemosebækken

Surmosebækken

Allerupbækken

Dokkebækken

Tørringebækken

Nydamsbækken

Posebækken

Sandholt Møllebæk

Dyrhavebækken

Tilløb fra regnvandsbassin

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Oversigt over vandløb i tidligere Faaborg Kommune

Vandløbsnavn

Afløb fra Bjerne by

Hvedholm Bæk

Svanningebækken

Blødesbæk st. 612

–

3.116 m

Geddebækken

Øster Hæsinge-Hillerslevafløbet

Skelbækken

Skaanemoseafløbet

Afløb fra Engene

Mosegaardsafløbet

Steensgaard Møllebæk

Afløb fra Bolsmose

Østerbyafløbet

Grubbemøllevandløbet

Kildemosen

Navrsbækken

Oversigt over vandløb i tidligere Fyns Amt

Vandløbsnavn

Odense Å fra udspring til st. 28.608 m

Lindved Å fra st. 21.081

–

14.400 m

Vittinge Å

Sallinge Å (nedre del)

Hågerup Å (nedre del)

Silke Å

Vindinge Å st. 30.797

–

19.800 m

Hellerup Å

Kongshøj Å st. 16.100

–

14.550 m

Horne Mølle Å

Hattebækken

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

Holme Bæk (Sorte Å)

Tilløb fra Holme Mose

Stt

bæ

lllle

bæ

Havndrup

stt

ett

llu

øb

iill

ffllø

lllle

Fjje

jje

ll.. F

Vandløb ii Lindkær Mose

Vandløb Lindkær Mose

Kappendrup

Langeskov

Ferritslev

Havndrup

Rolfsted

Fjellerup

Gislev

Piin

dsv

iine

neh

hav

ave

Trunderup

Kværndrup

Hågerup Å

err

lllllllllllllle

lll

llllll

llle

lllllllllllllle

Ryslinge

Hudevad

rup

vnd

Sandager

Holmelundafløbet

Marslev

Lam

meh

aveb

ækk

en t

en,, t

iilllløb

øb 1

Sødinge

Pederstrup Bæk

- Ringstedgårdsrenden

Havndrup Å, tilløb 3

Krumstrup Mølledam

Tarup

Ringe

Sdr. Højrup Pederstrup

Sdr. Nærå

Rudme

eÅ

iing

iind

Afløb fra Ringe Sø

med tilløb A, B, C

Herr n

Herriin

ge-R

ge-Rii

ske gr nge

skellgr nge

øft

Årslev

Rynkeby

Herringe

Volstrupafløbet

llllii

jjby

Hø e

--Hø de

ev n

llev en d

rs llr e

Å ke r

Å ke

Gestelev

den

ren

tttte

Hæ

Vantinge

vebæ

bæ

eÅ

lllliing

Sømoserenden

Espe

ken

bæ

eds

ell

Tilløb fra Tingskovbækken

iim e

Odense

Heden Bæk

Afløbet fra Skerninge Mose

den

ren

rre

ær

den

nde

e kæ

ekæ

e kæ

ekæ

end

rend

ren

sren

sre

Ellllll

Ellll

Ellllll

Ellll

gsre

Ellllll

Ellll

gsre

Ellll

gsr

Ellllll

Ellll

gsr

llll

Ellll

gsr

Ellllll

Ellll

gsr

ngs

niing

ning

niing

ning

niin

nin

niin

mnii

mni

mnii

mni

mnii

mni

mnii

D æm

Dæ

Gam

me u

mellllu

ngaf

ngafll

øbet

Nrr

.. L

Dømmestrup

ell

Nr. Lyndelse

--L

Lumby

Aff

llø

øb

ett

Nr..

Sø

roåen

Nr. Søby

ved

affll

øb

Freltofte

Heden

Allested

Hillerslev

Vejle

Tegldamsafløbett

Tegldamsafløbe

tted

lles

All

iill A

n tt

æk

llb æ

Sallinge

Kiirk

K rk

ellung

e ung

sbæ

kken

Radby

Højrup

Højrupbækken

lle

Vejj

ted

lllles

fra

Afllø

Af ø

Lyndelse

Ølsted

Ode

nse

Vittinge

Surmosebæ

kken

Brobyværk

Allerup

Allerupbækken

Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandløb omfattet af Regulativ for

offentlige vandløb - fællesbestemmelser

ken

kke

æk

bæ

ebæ

eb æ

kke

Odense Å

Tørringebækken, Nydamsbækken

og Posebækken

ge Å

Viittiin

V tt n

Nr. Broby

V. Hæsinge

nge

iinge

inge

ng e

nge

iinge

inge

iinge

inge

nge

iinge

Viittii

Vitti

V tt

Viittii

Vitti

V tt

Viittii

Vitti

V tt

Vitt

Viitt

V tt

Viitt

Vitt

V tt

Viitt

Vitt

V tt

Viitt

Vitt

V tt

Raunsbækken,

Ståby

Nordre og Søndre løb

Tommerup

Vissenbjerg

Ejby

Glamsbjerg

Haarby

ard

Aff

lløb

øb

ffll

Haastrup

bæ ken

e k

lllle k

ø æ

M eb

tt M veb

oll a v

ho ha

d h rre h

nd y e

an y

Gl. Stenderup

S D

Sa D

æk

lllleb

Mø

ejjlle

e e

Øs

ttre

--Hiill re Hæ

Hæ

H ll

siin

ers

llev

eva ge

affllø

øbe

bett

ett

øbe

øb

øbe

øb

øbe

løbe

lløbe

øb

øb e

løb

lløb

løb

lløb

øb

løb

lløb

flløb

eafl

eafll

eafl

eafll

eaffll

eaf

eaff

eaf

eaff

eaf

lea

lleaf

lleaff

eaf

leaf

lleaf

lleaff

lleaf

lleaff

lleaf

lleaff

eaf

lea

llea

lea

llea

Vejl

Vejjll

Vej

Vejj

Vej

Vejj

Vej

Vejj

Vej

Vejj

Vej

Vejj

Afløb fra Ølsted,

hovedløbet med sidetilløb

eÅ

lllliing

err

O d en

se Å

Ø. Hæsinge

Krarup

Snarup

Allb

æk

ken

rup

Hå

rrn

drr

ett

lllllllle

lllllle

lllllllle

lllllle

lllllllle

lllllle

lllllllle

lllllle

lllllllle

lllllle

lllllllle

lllllle

lllllllle

Kværndrup-Trunderup Å

Søllinge

Lørup

Byren

d en

Lii

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om de gældende regulativer for Odense Å og Odense Fjord, til miljøministeren

æk

tteb

Vigø

Illumø

aar

Aff

lløb

øb

affll

øb

ffra

ett

ell

bæ

ffllø

øb

ett

,, G

Gll

.. F

Få

åb

Faldsled

Steensgaard Møllebæk

Ny Stenderup

æk

Haagerup

Siillke

S ke

Krarup

Møllebækken

Afløb fra Bebe Sø

Snarup

åg

eÅ

te Å

eÅ

te Å

eÅ

te Å

fte Å

te Å

etofte

etoft

etof

etoft

eto

etoft

etof

eto

etof

deto f

detof

deto f

detof

deto

Hund

Hun

Hund

Hun

Hund

Hun

Stævningen

Korinth

Affll

øb

Østerbyafløbet

ffra

rne

llsm

ose

Mø

lllle

Kildemosen

eÅ

Millinge

Stenstrup

Svanninge

Navrsbækken

Grubbemøllevandløbet

Horne

Bjerne

Diernæs

Faaborg

Svanningebækken

Hvedh

omB

ollm B

æk

Bøjden

Kaleko

Pejrup

V. Aaby

Blødesbæk

Af øb

Aflløb

fra B

jjerne

erne

Svendborg

Vester Skerninge

Ollerup

Målforhold: 1:48000

Katterød

Dyreborg

Aastrup

Bjørnø

Lyø By

Avernak By

Svelmø

Munke

Korshavn

Skarø

Tåsinge

Drejø

Hjortø

Søby