Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-508
Den 2. februar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 382 (MOF alm. del) stillet
7. januar 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 382
”Ministeren
bedes oversende en komplet liste over eksternaliteter ved dansk landbrug,
herunder f.eks. resistens for bl.a. antibiotika samt svampebekæmpelsesmidler, import af
soja og dermed rydning af regnskoven, forurening af drikkevandsboringer, udslip af kvælstof
m.v., nabogener f.eks. luftgener m.v., og hvis muligt bedes ministeren samtidig kvantificere
de samfundsøkonomiske konsekvenser ved hver enkelt eksternalitet.”
Svar
Som i andre erhverv er der eksternaliteter forbundet med produktion af landbrugsvarer i Danmark.
Normalt betragter man en eksternalitet som en utilsigtet sideeffekt af f.eks. en produktion eller
adfærd, der påvirker andre end de direkte involverede parter. Eksternaliteter kan både være positive
eller negative.
Blandt de væsentlige negative eksternaliteter er f.eks.
Forringelse af vandmiljøet ved kvælstof- og fosfortab fra markerne
Pesticidrelaterede skader på ikke–målorganismer
Sundhedsøkonomiske omkostninger som følge af ammoniakudledning
Tab af biodiversitet/natur, bl.a. som følge af ammoniakfordampning
Klimaforandringer som følge af udledninger af drivhusgasser
Forringelse af landskabelige værdier
Gener fra lugt, støj, fluer mv.
Antibiotikaresistens hos dyr og mennesker som følge af anvendelsen af antibiotika.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med en samlet liste over landbrugets eksternaliteter
eller beregninger af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af landbrugets eksternaliteter.
Det bemærkes, at eksternaliteter ved dansk landbrug også kan forekomme i udlandet, og at regulering,
der har til formål at reducere negative eksternaliteter i Danmark, kan være forbundet med såkaldt
lækage. Dette betyder, at eksternaliteten ved produktionen ikke fjernes, men blot flyttes til udlandet.
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af MOF alm del spørgsmål nr. 150 fra den 23. januar 2019, hvori
der bl.a. indgår en opgørelse af de sundhedsøkonomiske omkostninger ved den samlede
ammoniakudledning fra landruget.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk