Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2144193_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. februar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 373 (MOF alm. del) stillet 6. januar 2020 efter ønske fra
Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 373
”Hvad
kan ministeren oplyse om Viborg Kommunes overvejelser om at genoptage udledning
af vand fra kavernerne ved Lovns Bredning gennem forsøg med energiproduktion
baseret på osmose, herunder om processen fjerne metaller og andre forureninger fra
vandet før det udledes, og om forsøget kan placeres andre steder i Danmark uden at
medføre risiko for metalforurening til vandmiljøet, jf. punkt 16 i referat fra møde i Viborg
Kommunes Klima- og Miljøudvalg den 19. september 2019 (https://kommune.viborg.dk/
Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raadnaevn-
2018til2021/Klima-og-Miljoeudvalget/2019/9/19092019201909191200#16)?”
Svar
Ifølge referatet fra møde den 19. september 2019 i Viborg kommunes Klima- og Miljøudvalget, drejer
sagen sig om virksomheden SaltPower, der ønsker at afprøve et mobilt osmoseanlæg til elproduktion
over en periode på 5 måneder ved Lille Torup Gaslager i forbindelse med et forskningsprojekt.
Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt vandet i én af gaslagerets kaverner kan anvendes til
at udvinde elektricitet. I forbindelse med forsøget ønskes der tilladelse til at udlede fortyndet saltvand
til Lovns Bredning.
Miljøstyrelsen har oplyst, at Viborg kommune i marts 2019 har forespurgt styrelsen om testanlægget
skulle betragtes som en del af Energinets gaslager i Lille Thorup og dermed høre under styrelsens
kompetence. Miljøstyrelsen har vurderet, at Viborg Kommuner er plan- og miljømyndighed for
forsøgsprojektet.
Det er dermed Viborg kommune, der skal afgøre om der kan gives tilladelse til projektet, herunder om
der kan gives tilladelse til udledning til Lovns Bredning, samt afgøre om anlægget i øvrigt er en
godkendelsespligtig virksomhed. Kommunen skal ligeledes, på baggrund af ansøgerens oplysninger
vurdere om anlægget er omfattet af miljøvurderingslovens regler om miljøvurderinger af konkrete
projekter og i så fald træffe afgørelse om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering.
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk