Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2144170_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. februar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 372 (MOF alm. del) stillet 6. januar 2020 efter ønske fra
Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 372
”Hvad
kan ministeren oplyse om den konkrete påvirkning fra den historiske udskylning af
Energinets gaskaverner ved Lovns Bredning samt den yderligere forurening, der blev
undgået, da Natur- og Miljøklagenævnet ophævede tilladelse til udskylning bl.a. med begrundelsen,
at der med projektet ville ske udledning af en række metaller i et omfang,
hvor gældende miljøkvalitetskriterier overskrides og skadelige biologiske effekter på områdets
dyre- og planteliv dermed ikke kunne udelukkes?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Inden
tilladelserne blev ophævet, blev der udledt i alt 900.000 m
3
råbrine (saltmættet skyllevand) til
Lovns Bredning ifm. genudskylning af 2 kaverner.
Miljøstyrelsens oprindelige vurdering var, at bidraget fra genudskylningen af alle 7 kaverner i sig selv
ville kunne overholde vandkvalitetskravene, og at bidraget fra genudskylningen i sig selv ikke ville
være til hinder for, at vandkvalitetskravene kunne opfyldes i vandområdet. I den betragtning indgik, at
den i forvejen forekommende forurening skulle følges op af indsatsen i vandområdeplanerne for
området. Natur- og Miljøklagenævnet lagde derimod vægt på, at koncentrationsbidraget fra
fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord skulle medregnes i den resulterende koncentration af metaller i
Lovns Bredning.
Det skal bemærkes, at det forud for genudskylningerne var overvejende sandsynligt, at der ikke skete
opfyldelse af de dagældende nationale fastsatte vandkvalitetskrav for arsen og nikkel i Hjarbæk Fjord
og Lovns Bredning i forvejen. Vandkvalitetskravene for de to stoffer er siden blevet lempet som følge af
en ændring i lovgivningen. Det betyder, at det generelle vandkvalitetskrav for arsen og nikkel i dag må
antages at være opfyldt i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.
Den daværende Naturstyrelse vurderede i forbindelse med genudskylning af den første kaverne, at de
målte værdier i sedimentet var på niveau med værdierne i vandområdet målt i det nationale
overvågningsprogram, og at der ikke sås en stigende tendens i metalkoncentration i sedimentet fra
udledning. DCE vurderede i forbindelse med udskylning af den anden kaverne, at det pga. et spinkelt
datagrundlag og tilfældige variationer ikke var muligt at konkludere på den potentielle effekt af
kaverneudskylningen for metalkoncentrationerne i sedimentet.
Naturstyrelsen vurderede, at de målte værdier i muslinger under genudskylningen af den første
kaverne for langt de fleste metaller var på niveau med værdierne i vandområdet, og at der for fleste
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om den konkrete påvirkning fra den historiske udskylning af Energinets gaskaverner Lovns Bredning samt den yderligere forurening, der blev undgået, da Natur- og Miljøklagenævnet ophævede tilladelse til udskylning, til miljøministeren
metallers vedkommende ikke sås nogen stigende tendens i metalkoncentrationen i
overvågningsperioden. Der blev om vinteren målt kviksølv i muslinger højere end biotakravet på 20
µg/kg, men målingen vurderedes ikke umiddelbart at skyldes udledningen. DCE vurderede, at
”sammenfaldende
tendenser kunne indikere en generel effekt af udskylningen, men at datamaterialet
var for spinkelt til at kunne konkludere noget signifikant om disse effekter, på grund af en stor
årstidsvariation”.
Overvågningen af kviksølv foretages i dag på fisk. Landsdækkende nationale overvågningsdata viser, at
indholdet af kviksølv i fisk generelt er overskredet, hvorfor det må antages, at en nærmere
tilstandsvurdering baseret på fisk vil vise, at der er ikke-god kemisk tilstand for kviksølv i
vandområdet.
Natur- og Miljøklagenævnet hæftede sig i deres afgørelse bl.a. ved, at resultaterne af overvågningen
viste, at koncentrationen af flere metaller i sediment og muslinger overskred kriterier fastsat i den
europæiske havkonventions OSPAR, og at det for arsen så ud til, at niveauet i muslinger var steget.
Nævnet bemærkede desuden, at signifikante skadelige biologiske effekter på områdets dyre- og
planteliv ikke kunne udelukkes.
Det estimeres, at udledningen fra de to udskyllede kaverner svarer til 24 %, og de resterende fem
kaverner svarer til 76 % af hele projektet. Et skøn er derfor, at der ville være blevet udledt ca. 3 gange
så store mængder metaller og øvrige stoffer som den samlede udledning fra de to første kaverner, hvis
udledningen var fortsat.”
./.
Den udledte mængde af metaller og øvrige stoffer fra de to kaverner fremgår af tabel 1, som er vedlagt
denne besvarelse.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2