Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2103229_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019 - 15836
Den 11. november 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 37 (MOF alm. del) stillet
14. oktober 2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 37
”Den
16. september 2019 oplyste Sveriges Radio, at en række svenske fiskefartøjer havde
fejlrapporteret deres fangst af Østersø sild og brisling, da de landede deres fangst i danske havne.
Inspektionerne blev udført af Fiskeristyrelsen i samarbejde med de svenske kontrolmyndigheder i
første kvartal 2019. Der henvises til
”Fiskets
felaktiga fångster”
(https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=1316&artikel=7299143 ). Kan ministeren
oplyse:
1) Hvad er omfanget af fejlrapportering af landinger af Østersø Sild (SD 25-29, 32) og Brisling
(SD 22-32) af dansk ejede fartøjer i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019?
2) Hvilke sanktioner blev uddelt til danske og svenske fartøjer, som fejlrapporterede deres fangst
af Østersø Sild (SD 25-29, 32) og Brisling (SD 22-32) i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019?
3) Ifølge de svenske kontrolmyndigheders rapport om fejlrapportering af brisling og sild i det
svenske pelagiske fiskeri vil kontrollen på svensk side øges, og der ønskes også yderligere
samarbejde med de danske myndigheder. Kan ministeren oplyse om Fiskeristyrelsen vil øge
kontrolindsatsen af fartøjer, som lander sild og brisling fra Østersøen? Hvis ja, hvordan (flere
inspektioner ved landing eller med observatører ombord), og hvor meget vil kontrollen øges?
4) Da ICES i vid udstrækning er afhængig af logbogsdata ved estimering af fiskebestandens
biomasse og fiskemuligheder, bidrager en så stor fejlrapportering til et vildledende billede af
bestandsstatus af Østersøens brisling, og bestanden risikerer at blive overvurderet. Den 14. og
15. oktober 2019 mødes
EU’s
fiskeriministre på rådsmøde for at fastsætte fiskerimuligheder i
Østersøen for 2020. Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang denne sag om omfattende
fejlrapportering vil påvirke regeringens holdning om at fastsætte brisling kvoter, som giver
maksimalt bæredygtigt udbytte, som der kræves i forordning om den fælles fiskeripolitik
artikel 2, stk.
2?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, der oplyser følgende:
1)
”Danmark
og Sverige gennemførte i første kvartal 2019 en fælles kontrolkampagne af usorterede
landinger indeholdende sild og brisling. Af de i alt 8.173 tons usorteret fisk landet i den gennemførte
kontrolkampagne af danske fartøjer, var sild overrapporteret med 789 tons, mens brisling var
underrapporteret med 515 tons.
Når danske fiskefartøjer i årene 2015-2019 har fisket sild og brisling i Østersøen, er fangsterne blevet
registreret i fartøjernes logbøger og landet i danske havne som usorterede industrilandinger.
Fiskeristyrelsen har i alle årene udtaget prøver af disse usorterede industrilandinger i henhold til en af
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fejlrapporteringer af en række svenske fiskefartøjer, oplyst af Sveriges Radio d. 16/9-19, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2103229_0002.png
DTU Aqua udarbejdet prøvetagningsplan, hvor målet er 10 % af industrilandingerne fra Østersøen.
Fiskerikontrollens prøvetagningsresultater er anvendt til beregning af artssammensætningen i alle
danske usorterede industrilandinger, hvorefter fangsterne er blevet afskrevet de danske kvoter ud fra
den artsfordeling som fremgår af prøverne. DTU Aquas prøvetagningsplan har sikret afskrivning af
danske kvoter på alle arter, uanset om arterne er ført i fartøjets logbog eller registreret i
landingsopgørelse og afregning. På den måde er de danske fartøjers fangster blevet registeret på anden
vis end den svenske model, hvor kvoteafskrivningen er foretaget i henhold til fartøjets
landingserklæring.
Fiskeristyrelsen er ikke i besiddelse af fuldstændige data for omfanget af fejlrapporteringer i
usorterede landinger fra Østersøen i årene 2015-2019. Dette skyldes primært, at medmindre der
foretages fysisk kontrol af landingen, vil opkøbernes indberetning af artsfordeling som oftest afspejle
fiskerens artsfordeling registreret i logbogen.
Se punkt 3 for beskrivelse af hvordan kontrollen på området ændres fra 2020.
2) Af nedenstående tabel 1 fremgår antallet af overtrædelser vedrørende fangstrapporteringer, som
Fiskeristyrelsen har konstateret i forbindelse med danske og svenske fartøjers landinger af usorterede
industrilandinger fra Østersøen:
Tabel 1: Kontrol og konstaterede overtrædelser af rapporteringsregler i forbindelse med
usorterede landinger fra Østersøen (2015
–
2019)
År
Samlet kontrolfrekvens
alle nationaliteter
Antal kontroller /
overtrædelser - DK fartøjer
Antal kontroller /
overtrædelser - SWE
fartøjer
0 overtrædelser
1 overtrædelse
32 kontroller / 11
25 kontroller / 2 overtrædelser
25 kontroller / 4 overtrædelser
17
2015
2016
2017
2018
2019*
I alt
11,2%
10,8%
12,8%
12,0%
10,8%
0 overtrædelser
1 overtrædelse
30 kontroller / 6 overtrædelser
21 kontroller / 2 overtrædelser
14 kontroller / 1 overtrædelse
10
* Kontroller til 25. oktober / overtrædelser til medio september 2019
Overtrædelser af rapporteringsreglerne sanktioneres med bøde. En række overtrædelsessager er dog
blevet henlagt, efter at Kommissionen i 2017 konkluderede, at reglen om 10 % tolerance mellem
logbogsregistreringer og afregning/landingserklæring i Østersøen alene gælder for den samlede
mængde om bord, og ikke som fx i Nordsøen for hver enkelt art i den usorterede last. Den anderledes
fejlskønsregel på de enkelte arter i den usorterede last bevirker, at det er relativt risikofrit for
fartøjsføreren at fejlregistrere artssammensætningen i lasten, da dette ikke kan sanktioneres.
Danmark har derfor i samarbejde med BALTFISH
1
indstillet til Kommissionen, at der strammes op på
dette.
1
Regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels mødes i en bred kreds i BALTFISH Forum
(Østersøens regionale Råd, grønne organisationer, ICES samt berørte medlemslande), dels en BALTFISH High Level Gruppe,
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fejlrapporteringer af en række svenske fiskefartøjer, oplyst af Sveriges Radio d. 16/9-19, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2103229_0003.png
3) Kontrollen med usorterede landinger vil blive øget i 2020, da der fra årsskiftet indføres krav om, at
opkøbere skal udtage stikprøver af alle usorterede landinger i Danmark. Prøverne skal udtages i
henhold til en af Kommissionen godkendt prøvetagningsplan, og anvendes til beregning af
artssammensætningen i de usorterede landinger. Opkøberens afregning og fartøjets
landingserklæring, som anvendes til kvoteafskrivning, skal udarbejdes på baggrund af
prøveresultaterne.
Fiskerikontrollen vil løbende føre tilsyn med opkøbernes prøveudtagning, samt stikprøvevis udtage
egne prøver til validering af opkøbernes prøveudtagningsresultater.
Fiskeristyrelsen har desuden modtaget en henvendelse fra de svenske myndigheder omkring en ny
kontrolkampagne af brisling/sildelandinger fra Østersøen med henblik på at validere fiskernes
fangstregistreringer i fartøjernes logbøger, som det er forventningen at gennemføre ultimo
2019/primo 2020.”
Jeg skal henholde mig til ovenstående svar.
4) Fiskerimuligheder for Østersøen i 2020 blev vedtaget på Rådsmøde den 14.-15. oktober. Som
generelt princip er kvoterne i Østersøen fastsat på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige
rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles
fiskeripolitik.
ICES har i sin rådgivning bemærket, at nøjagtigheden af fangstdata og kvaliteten af
bestandsvurderingen kan være påvirket af fejlrapportering. Imidlertid viser rådgivningen fra ICES, at
bestanden er i god stand. Brislingekvoten for 2020 er blevet reduceret med 22 %, hvilket er inden for
rammerne af ICES rådgivningen og den flerårige forvaltningsplan for Østersøen. Spørgsmålet om
fejlrapportering indgik ikke selve drøftelserne om fastsættelse af TAC.
Mogens Jensen
/
Jes Brogaard Nielsen
hvor fiskeridirektørerne mødes og beslutter endelige henstillinger. EU-Kommissionen er repræsenteret i begge fora. BALTFISH
er i Østersøen drivkraft i regionaliseringsprocessen med hensyn til formulering af fælles henstillinger på fiskeriområdet
3