Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-108
Den 17. februar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 365 (MOF alm. del) stillet den 2. januar 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 365 (omtryk)
Er ministeren bekendt med problematikken omkring, at krabber nogle steder i Danmark
æder ålegræsset i et givent vandmiljø, men at kvælstofudledninger fra landbruget får
skylden for miljøernes manglende ”gode økologiske tilstand”, og hvilke initiativer vil ministeren
tage for at imødegå denne problematik?
Svar
Næringsstoffer, herunder særligt kvælstof, er den mest betydende presfaktor i forhold til at opnå god
økologisk tilstand i kystvandene i Danmark. I en evaluering (2017) af de danske kvælstofmodeller, der
blev anvendt i vandområdeplanerne 2015-2021, fastslog et uafhængigt internationalt ekspertpanel, at
det er i overensstemmelse med vandrammedirektivet at fokusere arbejdet med forbedring af den
økologiske tilstand i kystvandene på næringsstofbelastningen.
Der kan imidlertid også være andre presfaktorer, der kan have betydning for tilstanden i det marine
miljø. Derfor gennemfører DTU Aqua (hovedleverandør) et forskningsprojektet
”Andre marine
presfaktorer end næringsstoffer og klima”. Formålet med projektet er at tilvejebringe en samlet
forskningsbaseret viden om andre marine presfaktorer - ud over næringsstofbelastning og klima - der
kan påvirke den økologiske tilstand i de marine vandområder. Analysen er fuldført for de presfaktorer,
der er identificeret til at have en potentiel væsentlig betydning for tilstanden på vandområdeniveau, og
hvor der foreligger et datagrundlag egnet til analyse. Resultaterne af forskningsprojektet inddrages i
vandområdeplanerne 2021-2027.
Det bemærkes, at presfaktorer i projektet defineres som værende antropogene (menneskeskabte).
Ubalancer, såsom store forekomster af enkelte arter, kan potentielt påvirke kvalitetselementerne, men
sådanne ubalancer vil være et resultat af en eller flere antropogene presfaktorer eller et udtryk for
naturlige fluktuationer i bestande, og dermed ikke i sig selv en antropogen presfaktor. Eventuelt
usædvanlige forekomster af strandkrabber vil altså i givet fald være en indirekte effekt af menneskelige
aktiviteter, og er derfor ikke omfattet af presfaktor-projektet. Strandkrabbers eventuelle effekt på
ålegræs er ikke kendt, bl.a. fordi man ikke kender antallet af strandkrabber. Seneste forskning fra
Syddansk Universitet viser, i forbindelse med udplantningsforsøg af ålegræs, at det udplantede
ålegræs ikke blev påvirket af tilstedeværende strandkrabber.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk