Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2137750_0001.png
NOTAT
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr. 2020 - 1024
Den 13. januar 2020
MOF alm. del spm. 364
–
Miljøstyrelsens bemærkninger til
henvendelse fra Danmarks Jægerforbund
Miljøstyrelsen har gennemgået Danmarks Jægerforbunds henvendelse til miljøministeren om
rødlistede arter og jagt samt bilaget med Q & A.
I brevet nævnes at, ”jagten på de fem arter, som er internationalt
rødlistede (dog ikke alle på globalt
plan), er af DCE, Aarhus Universitet, vurderet til at være enten bæredygtig eller sandsynligvis
bæredygtig.” De fem arter, der hentydes til,
er taffeland, bjergand, fløjlsand, havlit og ederfugl, der
indgår i den igangværende revision af jagttider, og hvor jagtens bæredygtighed i den forbindelse er
blevet vurderet af DCE, Aarhus Universitet.
Etableringen af en international arbejdsgruppe, der skal implementere de internationale
forvaltningsplaner for havlit og fløjlsand, er som det nævnes på vej. Gruppens første møde afholdes i
marts 2020. Miljøstyrelsen deltager i mødet. Med hensyn til udarbejdelse af nye forvaltningsplaner for
havdykænder i regi af AEWA, er der Miljøstyrelsen bekendt, på nuværende tidspunkt kun reelle planer
om at udarbejde en forvaltningsplan for ederfugl. Finland har taget initiativ til planen, og finansierer i
samarbejde med Ålandsøerne udviklingen af planen. Danmark deltager i udarbejdelsen og bidrager
med dansk ekspertbistand.
En EU forvaltningsplan for bjergand for årene 2009-2011 findes ligeledes. Miljøstyrelsen bekendt, er
planen ikke blevet opdateret.
For så vidt angår bilaget med Q & A, gennemgås Miljøstyrelsens bemærkninger til de enkelte
spørgsmål og svar herunder.
Hvad er en rødliste?
Danmarks Jægerforbund oplister i sit svar, hvor mange rødlistekategorier, der henføres til de
overoverordnede kategorier ”forsvundet”, ”truet”, ”ikke truet” eller ”ikke vurderet”. De antal
og
kategorier, som DJ angiver, stemmer ikke helt overens med den internationale rødliste (IUCN) og den
danske rødliste.
Miljøstyrelsen
•
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
•
[email protected]
•
www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/12-19 fra Danmarks Jærgerforbund om rødlistede arter og jagt, jf. MOF alm. del - bilag 241, til miljøministeren
2137750_0002.png
Ifølge de samme datakilder som DJ opgiver ser billedet således ud:
IUCNs rødliste
Overordnede
kategorier*
Antal rødliste-
kategorier
Dansk rødliste
Antal rødliste-
kategorier
Rødlistekategoriernes
betegnelse
Rødlistekategoriernes
betegnelse
Forsvundet
2
Extinct
Extinct in the wild
Critically endangered
Endangered
Vulnerable
Near threatened
Least concern
Data deficient
Not evaluated
1
Forsvundet (regional
extinct)
Kritisk truet
Moderat truet
Sårbar
Næsten truet
Livskraftig
Utilstrækkelige data
Vurdering ikke
relevant
Ikke vurderet
Truet
3
3
Næsten truet**
Ikke truet
Utilstrækkelige
data
Ikke vurderet
1
1
1
1
1
1
1
2
*Overordnede kategorier som angivet af DJ. Hertil kommer kategorierne næsten truet og utilstrækkelige data.
**
Denne antages at være den fjerde kategori DJ har opgjort i listen som hørende til ”truet”. Normalt regnes arter dog kun for
truede, hvis de er anført i kategorierne kritisk truet, moderat truet eller sårbar. I den danske rødliste vurderes arter i de tre
nævnte kategorier, samt arter anført som
”næsten
truet”,
”regionalt
forsvundet” og
”utilstrækkelige
data” samlet som rødlistede
arter.
Hvad er en rødlistet art?
Ingen bemærkninger.
Hvad er en truet art?
Ingen bemærkninger.
Hvordan er sammenhængen mellem de forskellige (globale, regionale og nationale)
rødlister?
I den seneste rødlistevurdering fra 2010 er det som DJ bemærker kun ynglende arter, der er vurderet.
I den opdaterede rødliste, der offentliggøres 15. januar 2020, er trækfuglene også vurderet. 241
arter/underarter er således behandlet som ynglefugle og 138 som trækfugle. 83 arter er behandlet som
både trækfugl og ynglefugl.
Hvad er formålet med at lave en dansk rødliste?
Ingen bemærkninger.
Hvem har ansvaret for at udarbejde og opdatere rødlisterne?
Ingen bemærkninger.
Kan man drive jagt på en rødlistet art?
Det er korrekt, at man kan drive jagt på en rødlistet art, såfremt jagten vurderes at være bæredygtig.
Rødlisten har ikke juridisk status, men bl.a. den globale rødliste ligger til grund for vurderingerne i
AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds) af hvorvidt
trækfugle skal være jagtbare. Arter, der vurderes som truede på den globale rødliste, kategoriseres
således i kategori A1b, hvilket udløser jagtforbud, mens arter, der vurderes som næsten truede på den
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/12-19 fra Danmarks Jærgerforbund om rødlistede arter og jagt, jf. MOF alm. del - bilag 241, til miljøministeren
globale rødliste kategoriseres i kategori A4, såfremt de ikke opfylder nogle af de øvrige kriterier for en
højere kategorisering. Med en A4 kategorisering kan jagt alene fortsættes såfremt der foreligger en
international forvaltningsplan, der indeholder bestemmelser om adaptiv jagtforvaltning.
Gennem fuglebeskyttelsesdirektivet er Danmark desuden forpligtet til kun at tillade jagt, hvis jagten
vurderes at være bæredygtig. Det forventes, at EU kommissionen vil komme med en udmelding
vedrørende fortolkningen af fuglebeskyttelsesdirektivet og jagt på rødlistede arter. Hidtil har
kommissionen opfordret medlemsstaterne til at følge beslutningerne i AEWA, herunder jagtforbud,
uanset at fuglebeskyttelsesdirektivet juridisk set giver mulighed for fortsat jagt.
Hvilke jagtbare eller potentielt jagtbare arter er rødlistet i Danmark?
Der gøres opmærksom på, at DJ her refererer til den danske rødliste og ikke nogen af de internationale
rødlister. En opdateret version af den danske rødliste offentliggøres 15. januar 2020.
På listen under NT mangler atlingand. Miljøstyrelsen vurderer, at de internationale rødlister vil være
de mest relevante, når der tales jagt på trækfugle.
Er Danmark forpligtet til at gøre noget for rødlistede arter?
Ud over de nævnte forpligtelser under biodiversitetskonventionen, så er Danmark forpligtet under
Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet til at sikre gunstig bevaringsstatus for en lang række
arter. Selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem rødlisten og vurderingen af bevaringsstatus
under direktiverne, vil der være en vis sammenhæng, da arter der vurderes som truede i
rødlistesammenhæng, næppe vil blive vurderet med gunstig bevaringsstatus under direktiverne.
Hvad er IUCN?
Ingen bemærkninger.
Hvad er Danmarks Jægerforbunds engagement i IUCN?
Ingen bemærkninger.
Hvad er sammenhængen mellem AEWA og IUCN?
De globale rødlistevurderinger er et af de parametre, der indgår i kategoriseringen af arter under
AEWA, og vurderinger som truet eller næsten truet afføder automatiske kategoriseringer i AEWA.
Kategoriseringen i tabellen er bestemmende for hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der ifølge
aftaleteksten skal implementeres. Ud over rødlistevurderingerne er der også en række andre
parametre, der kan medføre oplistning.
Kan AEWA tvinge nationalstater til at følge forvaltningsplaner?
AEWA kan ikke tvinge nationalstaterne til at følge forvaltningsplaner, men landene forventes at følge
de beslutninger, herunder forvaltningsplaner, der vedtages. EU kommissionen lægger desuden vægt
på at forpligtelserne under AEWA, inklusive forvaltningsplanerne, følges, idet EU også har tiltrådt
aftalen.
Hvad er sammenhængen mellem rødlisten og FN’s verdensmål?
Ingen bemærkninger.
Hvor forpligtende er verdensmålene?
Ingen bemærkninger.
3