Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2137931_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 72
Den 20. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 360 (MOF alm. del) stillet den 23. december 2019 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 360
”Kan
ministeren bekræfte, at der på Samsø er blevet udlagt efterafgrøder til kompensation
for udvidet havbrugsdrift i både 2018 og 2019, og kan ministeren bekræfte, at Nordby
Bugt Havbrug først fik mulighed for at søge om del i den pulje på 43 tons kvælstof, der
blev givet med Fødevare- og Landbrugspakken, i første kvartal af 2019, og at havbruget
først fik godkendt ansøgningen sidst i august 2019?”
Svar
Bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakultur skaber mulighed for, at visse akvakulturanlæg
kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons i årene 2019-2021, og dermed øge deres
kvælstofudledning og produktion af fisk. Der var afsat 43 tons til en havbrugspulje. Ordningen trådte i
kraft 1. januar 2019 og blev etableret på baggrund af Fødevare- og landbrugspakken og vækstaftalen
”Dansk akvakultur i vækst”.
Aftalerne blev indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Det følger af bekendtgørelsen, at der afholdes årlige ansøgningsrunder, hvor
godkendelsesmyndigheden i forbindelse med en konkret godkendelsesbehandling af et
akvakulturanlæg ansøger Miljøstyrelsen om adgang til kvælstof. Den første ansøgningsrunde forløb fra
1. januar 2019 til 31. marts 2019.
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at landmændene både i 2018 og 2019 har udlagt
efterafgrøder der fordelingsmæssigt kan henføres til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til
akvakultur. Det bemærkes, at der ikke har været stillet et obligatorisk krav om efterafgrøder i medfør
heraf.
I forhold til den konkrete sag har jeg forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende,
hvortil jeg kan henholde mig:
”Godkendelsesmyndigheden
for Nordby Bugt Havbrug ansøgte den 14. marts 2019 om 4,59 tons
kvælstof fra havbrugspuljen. Den 30. juni 2019 gav Miljøstyrelsen tilladelse til, at
godkendelsesmyndigheden i forbindelse med miljøgodkendelse til Nordby Bugt Havbrug kan benytte
den ansøgte mængde på 4,59 tons kvælstof.
Havbruget kan ikke forøge produktionen og dermed udledningen af kvælstof, før merudledningen er
miljøgodkendt.”
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om bekræftelse af, at der på Samsø er blevet udlagt efterafgrøder til kompensation for udvidet havbrugsdrift i både 2018 og 2019 m.m., til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
2