Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2144203_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-92
Den 3. februar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 359 (MOF alm. del) stillet 23. december 2019 efter ønske
fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 359
”Vil
ministeren oversende en samlet oversigt over alle dispensationer, der er givet til brug
af pesticider, der er underlagt henholdsvis EU-forbud og nationalt forbud?”
Svar
Der er udarbejdet en oversigt over dispensationer til brug af pesticider i perioden 2015-2019. Perioden
er afgrænset, da der er tale om en stor sagsmængde, og da disse år vurderes at være repræsentative.
Vedrørende EU-forbud så er et aktivstof enten godkendt eller ikke-godkendt, men har ikke status
forbudt i EU. Der kan være flere årsager til at et aktivstof har status ikke-godkendt, men der skelnes i
EU-regi ikke mellem de forskellige typer. Der kan være tale om aktivstoffer, der har været godkendt,
men hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om ikke-godkendelse pga. en risiko for mennesker eller
miljø. Det kan endvidere være aktivstoffer, hvor ansøger ikke har ønsket at søge om fornyet
godkendelse. Endelig omfatter det aktivstoffer, som aldrig har været søgt godkendt i EU.
I besvarelsen af spørgsmålet er der medtaget aktivstoffer, der har haft status ikke-godkendt. Ydermere
er der medtaget dispensationer for aktivstoffer, der har været godkendt i perioden, men hvor EU-
anvendelsen af aktivstoffet har været indskrænket og dermed ikke har omfattet de anvendelser, som
dispensationer er søgt til. Et eksempel herpå er anvendelse af neonikotinoiderne clothianidin og
thiamethoxam til bejdsning af raps eller udendørsanvendelse på golfbaner.
Vedrørende forbud i Danmark er der i bilag B til besvarelsen præsenteret de dispensationer, hvor
sprøjtemidlet ikke havde en ordinær godkendelse i Danmark til en anden anvendelse samtidigt. Denne
type af dispensationer er den mest hyppige i Danmark, og den omfatter stoffer, der ofte har en ordinær
godkendelse i andre lande.
Jeg vedhæfter Miljøstyrelsens bidrag i bilag A og bilag B. Bilagene skitserer hvilke stoffer, der har
opnået dispensation i perioden 2015-2019, og som ikke har været godkendt i hhv. EU (bilag A) og
Danmark (bilag B).
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk