Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-92
Den 15. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 357 (MOF alm. del) stillet 23.december 2019 efter ønske
fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 357
”I
henhold til artikel 53. i forordning (EU) nr. 1107/2009 kan nødgodkendelser gives indtil
120 dage. Vil ministeren redegøre for, om man tidligere har udstedt forlængelser efter de
120 dages udløb af nødgodkendelser på anvendelsen af clothianidin, imidaclopis eller
thiametoxam, og vil ministeren redegøre for, om den dispensation, man er i gang med at
udfærdige til Gaucho WS70 med aktivstoffet imidaclopris til bejdsning af roefrø til såning i
Danmark i 2020, er en forlængelse af en tidligere dispensation på 120 dage, der er udløbet
i maj 2019?”
Svar
Der er ikke givet forlængelser til dispensationer til anvendelse og udsåning af frø behandlet med
imidacloprid, clothianidin eller thiamethoxam.
For Cruiser Raps, der indeholder thiamethoxam, har Miljøstyrelsen dog tidligere givet dispensationen
i 4 kalendermåneder frem for at tælle kalenderdage. Dispensationerne har derfor været givet til 121-
123 dage. Miljøstyrelsen har præciseret deres procedurebeskrivelse, så det fremgår tydeligt, at der skal
tælles specifikke kalenderdage, hvorved det undgås at give dispensation til mere end 120 dage.
Ansøgningen om dispensation til anvendelse af Gaucho WS70, der indeholder imidacloprid, er ikke en
ansøgning om forlængelse, men en ny ansøgning om dispensation.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk