Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2137218_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-25
Den 16. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 351 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 351
”Der
findes en række midler, der anvendes til afisning og glatførebekæmpelse i Danmark.
Kvælstofforbindelsen Urea er et af dem. Kan ministeren oplyse om omfanget af anvendelsen
af Urea? Hvor mange tons Urea spredes årligt i forbindelse med afisning og glatførebekæmpelse,
herunder på veje og i lufthavne m.v.?”
Svar
Den generelle glatførebekæmpelse i Danmark vurderes primært at være baseret på natriumklorid, dvs.
almindeligt vejsalt.
Urea vurderes primært at blive anvendt til særlige formål, hvor der ikke kan anvendes vejsalt på grund
af korrosion m.v. Så vidt Miljø- og Fødevareministeriet er orienteret, anvendes urea primært i
lufthavne og på visse togstationer, men der kan dog også være kommuner der anvender urea på veje,
ligesom der kan være private grundejere, der anvender urea til glatførebekæmpelse.
Udledningen af urea fra lufthavne til overfladevand opgøres i miljøgodkendelser for lufthavnene og
indberettes derefter i PULS–databasen. Denne database anvendes til de årlige NOVANA-opgørelser af
kvælstoftilførsler til kystvande. Nogle lufthavne opsamler og recirkulerer urea for at begrænse
udledningen. Der henvises endvidere til seneste NOVANA Punktkilderapport for 2018
1
.
Vejafvanding, der udledes til overfladevand, opgøres under regnbetingede udledninger og indberettes
af kommunerne til PULS-databasen.
Ifølge Landbrugsstyrelsen opgørelser af salg af gødning
2
ligger salget af urea mellem 700 tons og
2.200 tons årligt for årene 2011/2012
2016/2017. Urea har et kvælstofindhold på 47%. Hvor stor en
andel af den solgte urea der anvendes til glatførebekæmpelse, vides ikke.
Af det grønne regnskab for Banedanmark for 2018
3
fremgår det, at Banedanmark for 2014-2018 har
brugt mellem 3 og 22 tons vejsalt og urea årligt til at sikre sne- og isfri perroner. Af Sund og Bælts
1
Miljøstyrelsen, 2019 Punktkilder 2018
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-132-
1.pdf
2
Landbrugsstyrelsen, 2018, Salg af gødning i Danmark 2016/2017
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Statistik_over_salget_af_handelsgoedning_i_DK__plana
aret_2016-17__.pdf
3
https://www.bane.dk/da/Om-Banedanmark/AArsrapport-2018/Groent-regnskab-2018
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om, hvor mange tons Urea spredes årligt i forbindelse med afisning og glatførebekæmpelse, herunder på veje og i lufthavne m.v., til miljøministeren
2137218_0002.png
grønne regnskab for 2015
4
fremgår det at Sund og Bælt (Storebælt og Øresundsforbindelsen) anvendes
ca. 3 tons urea årligt på perroner i Nyborg og Korsør, hvor det ikke er hensigtsmæssigt på grund af
elinstallationerne, at anvende vejsalt.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
4
http://publications.sundogbaelt.dk/det-groenne-regnskab/det-groenne-regnskab-2015/?page=8
2