Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-23224
Den 16. januar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 348 (MOF alm. del) stillet
20. december 2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 348
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt Aarhus Universitet har ændret vurdering af mængden
af lavbundsjorde, siden ministeren blev oplyst om fejlen og frem til, at tallene blev offentliggjort?”
Svar
I perioden, fra ministeren blev orienteret om, at Aarhus Universitets havde lavet en fejl i opgørelsen af
lavbundsarealet i landbrugsdrift, d. 1. september, og indtil universitetets offentliggørelse af det
opjusterede areal, d. 21. november, har universitetet
–
så vidt Miljø- og Fødevareministeriet er
orienteret
–
ikke ændret deres vurdering af omfanget af lavbundsjorder.
Der henvises i øvrigt til fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål R d. 9. januar, hvor han
bl.a. fortæller, at Aarhus Universitet d. 16. august indledningsvist bekræfter over for
Landbrugsstyrelsen, at der er en fejl i opgørelsen af lavbundsarealet, og at ministeren bliver orienteret
om arealfejlen af ministeriet første gang. d. 1. september. Ministeren fortæller videre, at
Landbrugsstyrelsen d. 3. september får endeligt bekræftet af Aarhus Universitet, at lavbundsarealet er
i størrelsesordenen 171.000 ha. lavbundsjord
–
og ikke 108.000, som tidligere opgjort. I besvarelsen af
samrådsspørgsmålet oplyser ministeren endvidere, at Aarhus Universitet d. 21. november, på deres
hjemmeside, offentliggør rettelsen af de 108.000 ha. til 171.000 ha. lavbundsjorder, samt at
Landbrugsstyrelsen d. 6. december modtog den sidste del af Aarhus Universitets redegørelse om fejlen
og dens konsekvenser, hvorfor det altså først var på dette tidspunkt, at der var klarhed over
implikationer af arealfejlen
–
og stadigvæk på et usikkert grundlag.
Mogens Jensen
/
Sofus Rex
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk