Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2134282_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. Januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. nr. 339 (MOF alm. del) stillet 18. december 2019 efter
ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 339
”Det fremgår af artiklen ”Vildsvinehegn bliver finmasket for at forhindre dyredrab” fra Flensborg Avis
den 11. december 2019, at Naturstyrelsen arbejder på, at de øverste 60 centimeter af vildsvinehegnet
ved den dansk-tyske grænse skal forsynes med et trådnet, der forhindrer springende dyr i at sidde fast
med benene. Vil ministeren oplyse, hvad en sådan ændring af hegnet vil koste, samt hvor meget der
kunne være sparet, hvis man ved hegnets etablering havde gjort de øverste
60 centimeter finmasket?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser:
”Naturstyrelsen har i dialog med lokale jægere og lodsejere identificeret en strækning på ca. 600 meter
af vildsvinehegnet, hvor særligt meget hjortevildt passerer hegnet. På denne strækning planlægger
Naturstyrelsen at modificere hegnet, så det får en mindre maskestørrelse på de øverste 60 cm. Det
forventes at afhjælpe risikoen for at hjortevildt kommer til skade ved passage og skønnes at koste op til
200.000 kr. for nævnte hegnsstrækning.
På store dele af den øvrige strækning er hegnet lavere eller også står hegnet i områder, hvor der ikke i
samme grad findes hjortevildt. Naturstyrelsen har ikke kendskab til, hvor meget der kunne have være
sparet ved fra starten at have opstillet en hegn, hvor de øverste 60 centimeter er finmasket på hele
strækningen, da det ikke var en del af det oprindelige udbud.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk