Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2135575_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 334 (MOF alm. del) stillet 18. december 2019 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 334
Er ministeren enig i, at det potentielt medfører store problemer med oversvømmelser og forsumpning
af landskabet opstrøms i Gudenåen, hvis en kommune i åens nedre løb pludselig beslutter at undlade
gennemførelse den vandløbsvedligeholdelse, der skal sikre den fornødne vandføringsevne?
Svar
Kommunerne er forpligtede til at overholde de vedligeholdelsesbestemmelser, der følger af
vandløbsregulativerne, alternativt skal regulativerne ændres efter den procedure, der følger af
vandløbsloven.
Derudover kan jeg bekræfte, at hvis vandføringsevnen ændres et sted, kan det lokalt medføre
oversvømmelser andre steder i vandløbssystemet. Det kan både ske som konsekvens af, at
afledningskapaciteten forøges eller når vandet
”bremses”. Effekten afhænger af de lokale forhold,
herunder særligt vandløbets fald.
Særligt i det lange forløb Gudenåen har fra udspring til udløb i havet, herunder med flere indskudte
søer, har afstanden mellem de steder, hvor vandføringsringsevnen eventuelt ændres og de steder, hvor
en eventuelt potentiel effekt kan indtræffe, også en afgørende betydning.
Kommunerne langs Gudenåen arbejder på et revideret vandløbsregulativ for Gudenåen, og
kommunerne har i fællesskab anmodet om bistand. Sagen behandles i Miljøstyrelsen.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk