Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2135571_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 330 (MOF alm. del) stillet 18. december 2019 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V)
Spørgsmål nr. 330
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands
henstilling fra 2002 om udlæggelse af offentlige vandløb som naturvandløb, at Randers Kommune har
udlagt en strækning af Gudenåen som naturvandløb uden faste krav til bl.a. bundkoter og vandføring?
Svar
Vandløbslovens bestemmelser om indhold i vandløbsregulativer for offentlige vandløb skal overholdes.
Der skal således i regulativet bl.a. stilles faste krav til vandløbets skikkelse, dvs. være faste angivelser
for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg eller til vandløbets vandføringsevne. Det er, hvad
Ombudsmanden udtalte tilbage i 2002, og det skal kommunerne som vandløbsmyndighed sikre,
herunder sikre overholdelse af gældende regulativer.
Det er også et krav at overholde bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Det kan
vandløbslovens bestemmelser godt rumme, og vandløbsregulativer
såvel som alle øvrige
vandløbsforanstaltninger
skal være forenelige med direktivforpligtelserne.
Randers Kommune og en række andre kommuner, som Gudenåen gennemløber, arbejder på et
revideret vandløbsregulativ for Gudenåen, og kommunerne har i fællesskab anmodet om min bistand.
Sagen behandles i Miljøstyrelsen.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk