Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. spørgsmål nr. 323 (MOF alm. del) stillet 18. december
2019 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 323
”Vil
ministeren bekræfte, at der er overskydende midler fra etablering af vildsvinehegnet og de øvrige
tiltag, der skal holde vildsvin ude af Danmark i forhold til det afsatte beløb på 80 mio. kr., sådan som
det fremgår af artiklen ”Vildsvinehegn blev billigere end ventet” fra
Effektivt Landbrug den 2. december 2019 (https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/
svin/vildsvinehegn-blev-billigere-end-ventet.aspx)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Den
daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti indgik i marts 2018 en aftale om styrket indsats
mod afrikansk svinepest i Danmark, hvor der blandt andet blev afsat 79,5 mio. kr. til etablering samt
drift og vedligehold af vildsvinehegnet i 2018-2022. Det er endnu for tidligt at opgøre de samlede
udgifter, men styrelsen forventer på nuværende tidpunkt, at etablering samt drift og vedligehold af
hegnet vil blive billigere end de bevilgede 79,5 mio. kr.
Naturstyrelsen har ved en fejl i en nyhed på styrelsens hjemmeside den 2. december 2019 oplyst, at der
blev afsat 80 mio. kroner til at opføre hegnet, men at regningen ender på omkring 45 mio. kroner.
Dette er efterfølgende berigtiget, idet de 45 mio. kr. alene vedrører selve anlægsudgiften og ikke
omfatter bl.a. projektledelse, rådgivning, drift og vedligehold af hegnet i perioden samt tilretninger af
hegnet, bl.a. for at forebygge, at hjortevildt kommer til skade.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk