Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 318 (MOF alm. del) stillet den 17. december 2019 efter
ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 318
”Delspørgsmålet
i MOF alm. del
– spørgsmål 90 om, hvordan det gennem EU’s vejledning
om jagt sikres, at en given art ikke er jagtfredet i en medlemsstat, mens den jages i en
anden, besvares i Departementets notat til svar på MOF alm. del - spørgsmål 90 af 27.
november 2019 bl.a. med at ”allerede med udgangspunkt i fuglebeskyttelsesdirektivet er
der forskel på, hvilke arter der kan drives jagt på i de forskellige EU-lande.
Alle EU’s medlemslande
er forpligtet til at overholde EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og implementere direktivets
bestemmelser i national ret. Vejledningen bidrager til fortolkningen af direktivets
indhold, således at medlemslandene kan leve op til direktivet. Imidlertid kan de særlige
forhold i de enkelte medlemslande med hensyn til arternes bevaringsstatus og kulturelle
forskelle i holdningen til jagt i praksis betyde, at der kan være forskel på, hvilke arter der
kan jages, uanset at direktivets regler er de samme”.
Vil ministeren for så vidt angår den danske jagt på rødlistede arter oplyse, hvilke ”særlige
forhold” der måtte gøre sig gældende for Danmark, der berettiger jagttid på
rødlistede arter,
herunder hvordan en trækfugls internationale rødlistestatus kan være anderledes i Danmark
end i de øvrige lande, som den opholder sig i, eller alternativt,
hvilke særlige ”kulturelle
forskelle i holdningen til jagt” i Danmark, der måtte kunne
begrunde jagt på rødlistede arter?”
Svar
Der gælder ikke særlige forhold for Danmark, der i sig selv berettiger til jagttid på rødlistede arter.
Tilsvarende er den internationale rødlistestatus ikke anderledes i Danmark end i øvrige lande. Det er
ikke rødlistevurderingen i sig selv, der er afgørende for, om der kan fastsættes jagttid på arterne. Dog
ligger den globale rødliste fx til grund for vurderingen af, hvorvidt trækfugle skal være jagtbare under
AEWA-aftalen.
I Danmark foretages en konkret vurdering af bæredygtigheden og jagtens betydning for den enkelte
arts bestandsudvikling, herunder for arter vurderet på rødlisten. De faglige vurderinger, der lægges til
grund for fastsættelse af jagttiderne, foretages af Aarhus Universitet (DCE). Jagttiderne revideres
løbende på baggrund af de faglige vurderinger fra DCE og indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet.
Afsnittet om ”særlige forhold”
betyder, at kulturelle og historiske forskelle mellem medlemslandene
kan indebære forskelle i holdningen til jagt i praksis og forskelligt udgangspunkt ved vurderingen af,
hvilke arter, der kan jages. Eksempelvis er Danmark et kystland, hvor der historisk har været tradition
for vandfuglejagt. Danmark kan derfor have større fokus på vandfuglejagt end lande i Centraleuropa.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk