Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2135335_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 317 (MOF alm. del) stillet den 17. december 2019 efter
ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 317
Delspørgsmålet i MOF alm. del
spørgsmål 90 om, hvordan det med udgangspunkt i
EU-Kommissionens vejledning om jagt i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser konkret
kan begrundes, at fastlægge jagttid for rødlistede arter, besvares i Departementets notat til svar på
MOF alm. del - spørgsmål 90 af 27. november 2019 bl.a. med
at ”Rødlisten har ikke i sig selv nogen
juridisk betydning, men den globale rødliste ligger til grund for arternes status under vandfugleaftalen
(The African-Eurasian Migratory Waterbird Agreement (AEWA)), som Danmark er forpligtet af, i det
omfang der ikke er taget
forbehold fra enten EU's eller dansk side”.
Vil ministeren oplyse sin politiske holdning til, at Danmark har taget forbehold over for
vandfugleaftalen med henblik på at kunne opretholde jagttid på rødlistede arter, mens andre
lande afstår fra jagttid?
Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren har mulighed for at ophæve dette
forbehold og i givet fald, om ministeren vil benytte sig af den mulighed, eller opretholde jagt på
rødlistede arter?
Vil ministeren
med udgangspunkt i referat af ”Interessentmøde med EU-Kommissionen” den 23.
oktober 2019 gengive EU-Kommissionens (ved DG Miljø) fortolkning af henholdsvis
mulighederne for jagt på rødlistede arter uden internationale forvaltningsplaner, samt
Kommissionens holdning til jagt på arter i forhold til revision af artsbilagene under AEWA
aftalen?”
Svar
Jeg kan bekræfte, at Danmark lige som EU efter det seneste partsmøde i december 2018 bl.a. tog
forbehold for oplistning af taffeland og ederfugl, da arterne aktuelt er jagtbare i Danmark.
Oplistningen i AEWA er en strengere beskyttelse af arterne end i fuglebeskyttelsesdirektivet.
./.
Jeg forventer, som nævnt i besvarelsen af MOF spørgsmål nr. 316, at modtage indstillinger fra
Vildtforvaltningsrådet i 2020 som udgangspunkt for en samlet politisk beslutning.
Den 23. oktober 2019 afholdt Europa-Kommissionen et møde om implementering af naturdirektiverne
med de danske interessenter. Kommissionen har udarbejdet et udkast til referat på engelsk, som har
været i høring hos deltagerne i mødet. Referatet er ikke endeligt. Når referatet foreligger i en endelig
form, vil jeg oversende til udvalget.
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk