Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2135150_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 313 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske
fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 313
Må kommuner stille øgede krav til støjgrænser, skyggekast m.m. i forbindelse med opsætning
af vindmøller, end de der er fastsat af staten?
Svar
Jeg kan i forhold til Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde oplyse følgende:
Støj fra vindmøller er reguleret ved Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar
2019 om støj fra vindmøller, der fastsætter bindende bestemmelser om tilladt støjniveau samt måle-
og beregningsmetoder.
Det er i bekendtgørelsen fastlagt, at i de områder, der ifølge kommune- eller lokalplanlægning er
reserveret til opstilling af flere vindmøller eller udlagt til vindmøllepark, og hvor anmeldelse sker
fortløbende af enkelte vindmøller, kan kommunalbestyrelsen for at sikre, at det samlede støjbidrag fra
alle vindmøllerne i de nævnte områder overholder bekendtgørelsens støjgrænser, stille mere
vidtgående krav til støjbidraget fra den enkelte vindmølle end de støjgrænser, der fremgår af
bekendtgørelsens § 4. Bekendtgørelsen giver derudover ikke kommunen mulighed for at fravige
bekendtgørelsens støjgrænser.
I forhold til skyggekast kan jeg oplyse, at miljøbeskyttelsesloven ikke omfatter refleks- og
skyggevirkninger fra vindmøller, og kommunen har derfor ikke hjemmel til i medfør af
miljøbeskyttelsesloven at stille krav til skyggekast fra vindmøller. I henhold til Miljø- og
Fødevareministeriets oplysninger er der dog praksis for i konkrete projekter at tilstræbe, at
nabobeboelser ikke påføres et samlet skyggekast i mere end 10 timer om året.
Jeg har tillige forelagt spørgsmålet for erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Erhvervsstyrelsen
har oplyst, at efter planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for en
række emner bl.a. beliggenheden af tekniske anlæg som vindmøller. Når der i kommuneplanen
foretages en udpegning af arealer til forskellige formål, og der fastsættes retningslinjer for områdernes
anvendelse, sker dette på baggrund af en afvejning af en række interesser. Det ligger inden for
kommunalbestyrelsens planlægningskompetence at afgøre, hvordan de forskellige interesser skal
afvejes.
Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til
opstilling af vindmøller fastsætter bestemmelser, som kommunerne skal tage højde for i deres
planlægning. Herunder om afstandskrav, der skal forebygge, at nabobebyggelser påvirkes væsentligt af
visuelle gener som f.eks. skyggekast.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om kommuner må stille øgede krav til støjgrænser, skyggekast m.m. i forbindelse med opsætning af vindmøller, end de der er fastsat af staten, til miljøministeren
Det følger af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen ikke må fastsætte retningslinjer med generelle
bestemmelser, der øger naboafstandskravet, som er fastsat i bekendtgørelsen. Når
vindmøllerområderne udpeges, kan afstanden til nabobeboelse
efter en konkret vurdering
dog
godt blive større, end bekendtgørelsens bestemmelse om mindst fire gange møllens totalhøjde. F.eks.
kan hensynet til at sikre byudviklingsmuligheder godt resultere i en større afstand til eksisterende
nabobeboelse. Andre eksempler kan være landskabs-, kulturhistoriske, natur- eller miljøinteresser, der
nødvendiggør en større afstand i det konkrete tilfælde. Den planlægningsmæssige begrundelse skal
altid være sagligt velbegrundet”.
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
2