Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-22870
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 311 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 311
Kan ministeren bekræfte den forventede eksplosive vækst i antallet af mårhunde, som skitseres i
artiklen ”Kommuner i nødråb: Hjælp os med at bekæmpe mårhunden” fra dknyt.dk den 17. december
2019 (https://www.dknyt.dk/artikel/105445/kommuner-i-noedraab-hjaelp-os-med-at-bekaempe-
maarhunden)?
Berigtigelse:
Jeg har den 13. januar 2020 afgivet svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 311.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ved en fejl har indsat et nul for meget i maksimumtallet for den
anslåede bestand af mårhunde i 2016. Styrelsen oplyser, at der skulle have stået 2.ooo-3.500 individer
i stedet for 2.000-35.000 individer. På den baggrund oversendes hermed et berigtiget svar til Miljø-
og Fødevareudvalget, som erstatter det tidligere afgivne svar på MOF alm. del spørgsmål 311:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Der foreligger ikke en præcis opgørelse af antallet af bestanden af mårhunde i Danmark,
men
vildtudbyttestatistikken kan bruges til at få et billede af bestandsudviklingen. Ser man på vildtudbyttet
af mårhunde er der sket en eksponentiel vækst over de seneste år.
I Danmark er adgangen til føderessourcer større end i mange af de områder, hvor mårhunden kommer
fra. Det afspejles i dyr i særdeles god kondition og med store kuldstørrelser. Bestandstætheden er en
vigtig parameter for at kunne vurdere og måle en effekt af indsatsen i lokale områder. Undersøgelser af
mårhundens påvirkning af biodiversitet er vanskelige at gennemføre, men med udvikling af metoder
til bestemmelse af bestandstætheden, vil det være muligt at vurdere betydningen af mårhundens
tilstedeværelse i et givent habitat ved at sammenligne med lignende habitater uden tilstedeværelse af
mårhund.
Udviklingen af mårhundebestanden har været vurderet af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi
(12. oktober 2016) ”Bestandsudvikling af mårhund i Danmark 2009-2016
i relation til nutidig og
fremtidig bekæmpelsesindsats.”
Konklusionen
var, at den danske mårhundebestand blev anslået til
2.000-3.500 individer i 2016 og bestanden er i kraftig vækst og antages at vokse med 32 %
årligt.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk