Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-22870
Den 12. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 310 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 310
Vil ministeren kommentere de problemstillinger, som rejses i artiklen ”Kommuner i nødråb: Hjælp os
med at bekæmpe mårhunden” fra dknyt.dk den 17. december 2019
(https://www.dknyt.dk/artikel/105445/kommuner-i-noedraab-hjaelp-os-med-at-bekaempe-
maarhunden), herunder de fremsatte ønsker om hjælp fra en række kommuner til bekæmpelse af
mårhunden samt redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage?
Svar
Regeringen har fokus på indsatsen mod invasive arter, som truer den hjemmehørende natur. Vi har et
fælles ansvar for at passe på biodiversiteten, og indsatsen mod invasive arter er ikke en opgave staten
kan løse alene. Denne opgave skal adresseres i fællesskab mellem staten, kommuner, interessenter og
ikke mindst borgerne. Jeg sætter stor pris på kommunernes interesse i at deltage i dette arbejde og på
de frivillige jægeres indsats i forhold til bekæmpelse af invasive arter som mårhund. Derfor har jeg
særlig fokus på understøttelse af den frivillige indsats blandt andet ved mulighed for udlån af og
tilskud til udstyr til bekæmpelsen samt målrettede informations- og bekæmpelsesindsatser.
Miljøstyrelsen har i 2018 og i 2019 uddelt tilskud for henholdsvis 200.000 kr. og 300.000 kr. til
grupper af jægere til indkøb af udstyr til bekæmpelse af mårhund. Erfaringerne blandt andet fra
afrapportering fra jagtgrupper, der har modtaget tilskud, viser, at det er vanskeligt at få mårhundene
nedlagt, selv om der er det rigtige udstyr til rådighed, men at vidensopbygning og specialuddannelse af
jægere også er vigtig. Udstyr til bekæmpelse af mårhund sikrer derfor ikke i sig selv en effektiv
bekæmpelse.
På finansloven er årligt afsat 11 mio. kr. til indsatsen mod invasive arter. Bevillingen dækker udgifter
til administration herunder indsatser til informationskampagner, offentlig kontrol fx kontrol ved
grænsen, håndtering af spredningsveje, overvågning samt bekæmpelse. Miljøstyrelsen har oplyst, at
der i 2019 samlet blev anvendt 5,25 mio. kr. på indsatsen mod mink, mårhund og vaskebjørn, hvoraf
90
–
95 % blev anvendt på indsatsen mod mårhund. Budgettet for indsatsen mod de tre arter i 2020 er
i samme størrelsesorden.
Der har været en organiseret bekæmpelsesindsats siden 2010, og også i det fremadrettede samarbejde
med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund prioriteres information og uddannelse af lokale
jægere til bekæmpelse af mårhund. Dette fremgår af det udkast til
Forvaltningsplan for mink,
mårhund og vaskebjørn,
der har været i offentlig høring i efteråret. Her er der blandt andet opstillet
mål for at understøtte frivilliges indsats i bekæmpelsen herunder afprøvning af nye og mere effektive
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk