Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 307 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 307
”Kan
ministeren oplyse, hvad baggrunden er for stigningen i regelbrud i forhold til opbevaring og
anvendelse af pesticidmidler ved kontrolbesøg, som fremgår af Rigsrevisionens beretning ”Sikring af
grundvandet mod
pesticider” fra december 2019?”
Svar
Jeg ser med stor alvor på den kritik, som Rigsrevisionen har rejst i sin beretning fra december 2019, og
som opfølgning iværksætter jeg tre tiltag. En grundig gennemgang af forvaltningen på området, som
Kammeradvokaten står for. Et gennemsyn af overvågnings-, godkendelses- og kontrolsystemet for
sprøjtemidler, som skal gennemføres af internationale eksperter. Indtil gennemsynet er færdiggjort,
iværksættes en ny, midlertidig procedure, hvor Miljøstyrelsen sender sine vurderinger af
dispensationer til eksternt kvalitetstjek, før Miljøstyrelsen træffer endelig afgørelse.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at:
”Stigningen
i regelbrud kan
muligvis tilskrives et øget fokus i risikoudvælgelsen på brancher, som ikke tidligere har været i
kontrolleret. Ligeledes har Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen i forbindelse med vurderingerne af
resultaterne fra kontrollerne fra tidligere år, valgt at øge antallet af kontroller i brancher, som har vist
en høj overtrædelsesprocent. Der har således været en ændret vægtning fra kontrol af almindelige
landbrugsbedrifter til kontrol af specialproduktioner som fx væksthuse, frugt- og grønsagsavlere,
virksomheder, der bejdser frø/korn osv.
Endelig skyldes en del af de konstaterede overtrædelser fund af danske plantebeskyttelsesmidler, som
er blevet ulovlige at anvende og besidde inden for de seneste år. Når et middels godkendelse ophører,
fastsætter Miljøstyrelsen en frist for anvendelse og besiddelse. Fristen sættes til 18 måneder efter
godkendelsens ophør, såfremt der ikke er skærpende omstændigheder, der foreskriver en kortere frist.
Når denne frist overskrides, er midlet ulovligt at anvende og besidde. For nogle midler gælder, at
godkendelsen ophører, fordi godkendelsen overdrages til en anden virksomhed, der bliver ny
godkendelsesindehaver. Midlet markedsføres derefter under et nyt registreringsnummer. Der vil være
tale om en overtrædelse, såfremt sådanne midler besiddes selv om et identisk middel med et nyt
registreringsnummer efterfølgende er godkendt og fuldt lovligt at bruge.
Den procentvise stigning i antallet af overtrædelser vurderes således at afspejle et øget fokus på
specialproduktioner og brancher, som generelt har en høj overtrædelsesprocent, samt en større
erfaring og et øget fokus på efteruddannelse og specialisering af Landbrugsstyrelsens kontrollører.
Endelig kan en del af overtrædelserne tilskrives en stigning i antallet af plantebeskyttelsesmidler, som
er blevet ulovlige at anvende, men som jordbrugerne ikke har fået bortskaffet rettidigt.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk