Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2135069_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 302 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 302
”Rigsrevisionen har i beretningen ”Sikring af grundvandet mod pesticider” fra december 2019 rejst
kritik af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriets dispensationer til brug af sprøjtegifte. Vil ministeren
oplyse, om der i ministeriet har været en praksis, hvor landbrugserhvervets organisationer, der
overvejer at ansøge om dispensation til at benytte et pesticid, telefonisk har kunnet ringe ind til
ministeriet og få en forhåndsvurdering af, hvorvidt man kan få godkendelse til dispensation eller ej?”
Svar
Jeg ser med stor alvor på den kritik, som Rigsrevisionen har rejst i sin beretning fra december 2019, og
som opfølgning iværksætter jeg tre tiltag. En grundig gennemgang af forvaltningen på området, som
Kammeradvokaten står for. Et gennemsyn af overvågnings-, godkendelses- og kontrolsystemet for
sprøjtemidler, som skal gennemføres af internationale eksperter. Indtil gennemsynet er færdiggjort,
iværksættes en ny, midlertidig procedure, hvor Miljøstyrelsen sender sine vurderinger af
dispensationer til eksternt kvalitetstjek, før Miljøstyrelsen træffer endelig afgørelse.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Miljøstyrelsen
vejleder potentielle
ansøgere både på Miljøstyrelsens hjemmeside og ved henvendelser til styrelsen. Vejledningen sker
som en del af styrelsens vejledningspligt. Miljøstyrelsen går ved en henvendelse i dialog med en
potentiel ansøger inden indsendelse af en dispensationsansøgning. I dialogen søges det afklaret, om
der er behov for en dispensation og i givet fald vejleder Miljøstyrelsen om, hvordan der søges herom.
Der træffes ikke en afgørelse i forbindelse med en forespørgsel, men Miljøstyrelsen giver eventuelt en
forhåndsvurdering af, hvorvidt det synes umuligt at opnå en dispensation og vejleder om eventuelt
alternative muligheder. Denne dialog foregår som regel telefonisk. Hvis ansøgeren fortsat ønsker at
søge, bedes ansøgeren om at sende en konkret dispensationsansøgning samt et udfyldt
notifikationsskema til Miljøstyrelsen. Efter en konkret dispensationsansøgning modtages, igangsætter
Miljøstyrelsen en vurdering af, om der kan gives en dispensation.”
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk