MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvor mange vindmøller i Danmark der de kommende 10 år skønnes at skulle udgå af drift, pga. at de er slidt op, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

28. oktober 2019

J nr.

2019-3659

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 3. oktober stillet mig følgende spørgsmål

3 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål 3

Vil ministeren redegøre for, hvor mange vindmøller i Danmark der de kommende

10 år skønnes at skulle udgå af drift, pga. at de er slidt op, herunder oplyse:

- Hvordan bortskaffes møllerne, der indeholder bl.a. glasfiberaffald?

- Hvor stort er affaldsproblemet, og hvor mange ton mølleaffald skønnes årligt at

kunne genanvendes henholdsvis skulle brændes og deponeres?

- Findes der livscyklus-analyser på vindmøller, der viser såvel de positive som

negative sider af vindmøllerne?

Svar

Spørgsmålet er oprindeligt stillet til miljø- og fødevareministeren, men det er blevet

vurdereret, at spørgerens hovedspørgsmål falder inden for mit ministeriums res-

sort. Jeg har dog indhentet bidrag til besvarelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Vindmøller der skønnes at udgå af drift

I forbindelse med udarbejdelsen af Basisfremskrivning 2019, der blev offentliggjort i

august, har Energistyrelsen lavet en beregning af den forventede nedtagelse af

gamle landvindmøller, der er opstillet til og med 2007. Energistyrelsen har oplyst

mig om, at der ud af de eksisterende ca. 4.200 landvindmøller i Danmark forventes

at være under 800 tilbage i 2030 (ekskl. husstandsvindmøller). Det forventes såle-

des, at ca. 3.400 landvindmøller vil blive taget ud af drift frem mod 2030,

jf. figur 1.

Energistyrelsen forventer dog, at der sideløbende med nedtagningen af gamle

vindmøller vil blive opstillet nye, mere effektive vindmøller.

Energistyrelsen oplyser endvidere, at nogle vindmøller vil blive nedtaget, fordi det

ikke længere kan betale sig at holde dem i drift, mens andre nedtages for at gøre

plads til nye vindmøller. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Basisfremskriv-

ning 2019 ikke lavet en beregning af fordelingen mellem de to forklaringsfaktorer.

Det skal bemærkes, at beregningen er behæftet med stor usikkerhed, samt at

Energistyrelsen frem mod næste basisfremskrivning forventer at udarbejde en op-

dateret analyse af den forventede levetid for gamle landvindmøller.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvor mange vindmøller i Danmark der de kommende 10 år skønnes at skulle udgå af drift, pga. at de er slidt op, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1

Nedtagning af eksisterende landvindmøller

Kilde:

Energistyrelsen

Bortskaffelse af vindmøller

Energistyrelsen har oplyst, at når vindmøller nedtages, genanvendes stort set alle

elementer i dem. På nuværende tidspunkt er det dog en udfordring ift. genanven-

delse af vindmøllevinger, at der er begrænsede genbrugsmuligheder for de kompo-

sitmaterialer (glasfiber), som en stor del af vingerne består af. Hertil skal det dog

bemærkes, at vingerne kun udgør en meget begrænset andel af vindmøllers sam-

lede vægt. Fx udgør vingerne på en Vestas-vindmølle af typen V82 onshore kun 4

pct. af denne vindmølletypes samlede vægt.

Vingerne fra nedtagne vindmøller bliver ofte genbrugt på nye vindmøller. Det sker i

de tilfælde, hvor det vurderes, at vingerne fortsat er funktionsdygtige og har en

tilstrækkelig resterende levetid. Hermed forlænges levetiden på en vindmøllevinge.

I andre tilfælde ender vingerne fra nedtagne vindmøller på forbrændingsanlæg.

Dette kan dog være problematisk grundet den høje andel af glasfiber i vingerne

Jeg har også forelagt spørgsmålet for Miljø- og Fødevareministeriet, der har fore-

lagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har derfor oplyst følgende, hvortil

jeg kan henholde mig:

”De

tre primære affaldsfraktioner fra udtjente vindmøller er metal fra tårne og møl-

lehuse, beton fra fundamenter og glasfiber fra vindmøllevingerne.

Vindmølleindustrien har i en opgørelse fra 2016 oplyst, at mange af de møller, der

tages ned i disse år i Danmark, eksporteres og genopstilles i udlandet. Det er ikke

muligt at sige, hvor mange vinger der eksporteres til genbrug, men det bedste skøn

i 2016 var, at ca. 50 pct. på daværende tidspunkt blev eksporteret eller gemt til

reservelager, da der ikke længere laves reservedele til de gamle møller. Flere lan-

de i Europa sælger vindmøller til genbrug til især Østeuropa, Latinamerika og Afri-

Side

2/4

ka. Fordelen for køber er især en lavere pris og hurtigere levering sammenlignet

med køb af ny-producerede vindmøller.

Der er i Danmark etableret effektive markeder for både omsmeltet metal og nyttig-

gjort beton, som erstatning for grus, hvorfor disse affaldsfraktioner fra det resteren-

de vindmølleaffald må forventes at blive bortskaffet til henholdsvis genanvendelse

og nyttiggørelse.

De vinger, der ikke eksporteres eller oplagres til reservedele, bliver håndteret på

flere måder. De kan enten blive neddelt og forbrændt i kraftvarmeanlæg eller med-

forbrændt i cementovn. Markedet for medforbrænding i cementovn er dog begræn-

set i Danmark. I mindre omfang bliver vingerne deponeret eller genanvendt.

Der er over de seneste 10 år arbejdet på at udvikle metoder til nyttiggørelse af vin-

gerne på forskellige måder. Bl.a. er der gennem det miljøteknologiske udviklings-

og demonstrations program (MUDP) givet støtte til 5 projekter, der har haft fokus

på genanvendelse af udtjente vindmøllevinger til eksempelvis støjskærme. En af de

store udfordringer i nyttiggørelsen af vingerne er vingernes størrelse, som gør dem

logistisk vanskelige at håndtere. Neddeling af vingerne og produktion af et ensartet

materiale, der kan arbejdes videre med, har derfor bl.a. være undersøgt i flere pro-

jekter:



Miljøprojekt nr. 1455, 2012, "Genanvendelse af glasfibermaterialer"

Miljøprojekt nr. 1551, 2014 "RecyBlade"

Miljøprojekt nr. 1819, 2015, "Kompositprofiler af genanvendte glasfibre"

Miljøprojekt nr. 1890, oktober 2016, "Pilotproduktion af støjskærme af genan-

vendt glasfiber"

Miljøprojekt nr. 2029 juli, 2018, Fra affald til miljørigtig råvare, vindmøller kan

genbruges i ny glasfiberproduktion.

Frem til nu har produktionen af støjskærme på baggrund af mekanisk neddelte

vinger været et af de mere succesrige projekter og ved dekommissioneringen (ned-

tagningen) af verdens første vindmøllepark, Vindeby på Lolland, blev vindmøllevin-

gerne afsat til virksomheden Miljøskærm, som genanvender det nedknuste glasfi-

ber i netop støjskærme og blandt andet står bag Miljøprojekt nr. 1890, oktober

2016, "Pilotproduktion af støjskærme af genanvendt glasfiber".”

Energistyrelsen har desuden oplyst mig om, at der på nuværende tidspunkt forskes

i, hvordan genanvendelsen af vinger fra vindmøller kan forbedres. Det er blandt

andet tilfældet i forskningsprojektet DreamWind, som er et 4-årigt projekt, der er

blevet til i samarbejde mellem Vestas, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut

med støttemidler fra Innovationsfonden. DreamWind forsøger at løse problemet

med genanvendelse af vindmøllevinger ved at finde nye veje til fremstilling af gen-

anvendelige kompositmaterialer til vindmøllevinger. Projektet skal ligeledes bidrage

til at sikre, at genanvendte materialer kan bruges ved fremstilling af nye vinger.

Side

3/4

Mængden af affald fra nedtagne vindmøller

Energistyrelsen har oplyst mig om, at det estimeres, at man på europæisk basis i

2022 vil have ca. 50.000 tons materiale pr. år fra vinger på nedtagne vindmøller.

Derudover har Miljøstyrelsen via Miljø- og Fødevareministeriet oplyst mig om, at en

prognose for 2002 for mængden af kompositaffald i Danmark viste en forventning

på 340 tons affald fra udslidte vinger i 2003 med en stigning til 3.900 tons om året i

2020.

Miljøstyrelsen har ikke mere præcise oplysninger om hvor mange ton vindmølleaf-

fald, der årligt produceres og håndteres ved hhv. genanvendelse, energiudnyttelse

og deponering.

Livscyklus-analyser for vindmøller

Energistyrelsen har oplyst mig om, at der findes et stort antal af studier, der analy-

serer vindmøllers livscykler (LCA studier). Disse studier ser på den samlede miljø-

påvirkning, der kommer fra fremstillingen, vedligeholdelsen og til sidst bortskaffel-

sen eller genanvendelsen af vindmøller. Beregningerne starter allerede ved frem-

skaffelsen af råmaterialer og slutter først, når produktet havner på lossepladsen

eller bliver genanvendt.

The National Renewable Energy Laboratory (NREL) fra U.S. Department of Energy

udgav i 2013 et faktaark på baggrund af et systematisk review af flere hundrede

LCA-studier. Heri sammenlignede de CO

-udledningen fra forskellige energiprodu-

cerende teknologier over hele deres levetid ved brug af harmoniserede resultater,

som tog højde for forskelle i metode og antagelser på tværs af de studier, der ind-

gik i reviewet. NREL fandt frem til, at CO

-udledningen pr. kWh fra vindmøller er

omtrent 1/20 af udledningen fra et kulkraftværk og 1/10 af udledningen fra et gas-

kraftværk, set over hele levetiden, fra vugge til grav. Målt på CO

-udledningen er

vindmøller således væsentligt mindre miljøskadelige end fossile alternativer målt på

hele deres livscyklus.

LCA-studier er også udbredt i vindmølleindustrien. Blandt andet har Siemens Ga-

mesa Renewable Energy foretaget en undersøgelse i samarbejde med DTU med

henblik på at lave en såkaldt Environmental Product Declaration (EPD) af fire for-

skellige vindmølletyper. Deres undersøgelse viste, at alle fire vindmølletyper tjener

sig selv ind energimæssigt på under et år: vindmøllerne på land gjorde det på 4,5-

5,5 måneder, mens havvindmøllerne gjorde det på 9,5-10,5 måneder. De fandt

også frem til, at landvindmøllerne producerer 47-57 gange mere energi, end de

forbruger i løbet af deres forventede levetid, mens det er 23-33 gange mere energi

for havvindmøllerne.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4