Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-22777
Den 8. januar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 297 (MOF alm. del) stillet
16. december 2019 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 297
”Vil
ministeren kommentere
synspunkterne i artiklen ”Landmand: Afgræsning bør ikke definere
dyrevelfærd” fra Landbrugsavisen den 15. december 2019 (https://landbrugsavisen.dk/landmand-
afgræsning-bør-ikke-definere-dyrevelfærd)?”
Svar
De danske regler for hold af malkekvæg er med til at sikre en høj dyrevelfærd i alle danske
malkebesætninger, uanset om køerne kommer på græs eller ej. Det statslige dyrevelfærdsmærke skal
herudover være med til at løfte dyrevelfærden yderligere, og derfor indgår adgang til græsarealer i
sommerhalvåret på niveau 2 og 3 for mælkeproducerende besætninger. Hvis man som forbruger køber
mejeriprodukter med to eller tre hjerter, ved man således, at mælken kommer fra køer, der har haft
mulighed for at græsse.
Et flertal i arbejdsgruppen bag rapporten, der dannede grundlag for reglerne om hold af malkekvæg,
fandt, at der
–
hvor det kan lade sig gøre
–
bør opfordres til at sætte malkekvæg på græs, men at der
ikke bør gælde et lovgivningsmæssigt krav herom. Det statslige dyrevelfærdsmærke er et sådant
incitament til at øge andelen af malkekøer, der kommer på græs.
Kriterierne for Dyrevelfærdsmærket er udarbejdet af en bred vifte af interessenter, herunder branchen.
Fødevarestyrelsen, der administrerer mærkningsordningen, kan ikke genkende, at der kun skulle være
meget få producenter, der kan få mærket deres mælk med tre hjerter.
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk