Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2134714_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13-1-2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 290 (MOF alm. del), stillet 16. december 2019 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 290
”Vil
ministeren set i forhold til retsikringen af private grundejere med grunde indenfor
strandbeskyttelseslinjen foranledige, at der ydes ejeren af brandtomten Fakkegrav Badehotel konkret
faglig sparring med henblik på at skabe faktuel klarhed og overblik over, hvilke
anvendelsesmuligheder ejendommen må kunne benyttes til?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser at:
”Kystdirektoratet
vejleder gerne om, hvilke muligheder der er for den fremtidige anvendelse af
ejendommen, hvis ejeren ønsker dette.
Kystdirektoratet har tidligere været i dialog med ansøger om projektet, før direktoratet den 23. maj
2016 meddelte dispensation. Dispensationen blev dog omgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet den
26. januar 2018.
Det er på baggrund af denne afgørelse fra klagenævnet, at Kystdirektoratet meddelte afslag på en
fornyet ansøgning den 12. december 2018. I afgørelsen anførte Kystdirektoratet, at der eventuelt vil
være en mulighed for at opnå dispensation til etablering af en anden form for turismevirksomhed end
hotel på ejendommen.”
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall