Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. januar 2020
Besvarelse af spørgsmål 288 stillet af Miljø- og Fødevareudvalget den
16. december 2019 efter ønske fra ikkemedlem Hans Kristian Skibby
(DF)
Spørgsmål:
Anser ministeren det som en rimelig og forsvarlig sagsbe-
handling, der er gennemført overfor den private ejer af brandtomten Fak-
kegrav Badehotel i Hedensted Kommune, hvor ejeren igennem nærmest
et helt årti har løbet panden imod muren, set i forhold til diverse afgørel-
ser truffet af Miljø- & Fødevareklagenævnet af indtil flere omgange?
Svar:
Miljø- og Fødevareklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus,
der er en styrelse under Erhvervsministeriet. Miljø- og Fødevareklage-
nævnet er et uafhængigt domstolslignende klagenævn, og jeg kan som
minister ikke gå ind i enkeltsager.
Jeg har derfor indhentet bidrag fra Nævnenes Hus, som oplyser følgende:
"Nævnenes Hus kan oplyse, at den pågældende sag er afgjort i Miljø-
og Fødevareklagenævnet den 6. november 2019. Afgørelsen er offent-
liggjort på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelsesportal og kan
tilgås på følgende link:
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/4215675a-4c81-4e4a-af27-
c588de4f45a2?highlight=fakkegrav.
Det kan videre oplyses, at Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgø-
relse efter gældende lovgivning. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1,
indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af area-
ler inden for strandbeskyttelseslinjen. Loven indeholder også en dispensa-
tionsmulighed, men efter en konkret vurdering af det ansøgte byggeri
fandt e
t
flertal af nævnets medlemmer ikke, at der forelå særlige omstæn-
digheder, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet."
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup