Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2134090_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 283 (MOF alm. del) stillet den 13. december 2019 efter
ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 283
Vil ministeren, i forlængelse af svar på MOF alm. del
spørgsmål 21, igangsætte en undersøgelse af
”real sailing emissions”, som det står Danmark frit for at iværksætte på egen hånd, og hvis resultater
vil være tilgængelig og til inspiration for andre lande og for drøftelser i IMO?
Svar
I forbindelse med sniffermålingerne på Storebæltsbroen og ved helikopteroverflyvninger (mobil
måling), måles der allerede på NO
X
og SO
X.
Der foretages ca. 600 målinger
årligt med den mobile ”sniffer” og flere tusinde
med den stationære.
Der er målt med mobil sniffer siden 2017, hvilket har resulteret i ca. 1600 NOx-målinger. For årene
2017
2019 ligger gennemsnittene for NO
X
-emissionsfaktoren på et niveau, der indikerer, at skibene
ikke udleder mere end det tilladte.
DCE gennemfører årligt beregninger af helbredseffekter og eksterne omkostninger ved luftforurening.
Fra 2020 vil disse blive suppleret med beregninger af, hvordan effekterne af luftforurening fordeler sig
på kilder. Herunder vil bidragene fra krydstogtsskibe i danske havne og international skibsfart blive
beregnet.
Som beskrevet i tidligere svar er der igangsat række tiltag for at reducere luftemissionerne fra skibe,
krav i SECA-områderne er trådt i kraft i 2015, globale svovlkrav træder i kraft 1. januar 2020, og
yderligere skærpes kravene til NOx-udledningerne i NECA-områderne 2021, jf. svar på spørgsmål 17
(MOF alm. del) og spørgsmål 20 (MOF alm. del).
Implementeringen og håndhævelsen (herunder også ift. målinger) vil blive fulgt nøje, og der vil blive
fulgt op, hvis det viser sig, at skibene ikke overholder kravene. Det kan derfor være interessant at
drøfte mulighederne og behovet for målinger af ’real sailing emissions’ i EU og IMO.
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk