Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2134081_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 281 (MOF alm. del) stillet den 13. december 2019 efter
ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 281
Af svar på MOF alm. del
– spørgsmål 17 fremgår, at ”Et egentligt krav om CEMS-systemer
vurderes på
nuværende tidspunkt ikke som nært forestående, men vil kunne tages op igen i drøftelserne om
håndhævelse i IMO”. Vil
ministeren give tilsagn om, at Danmark agter at arbejde målrettet for at få
gennemført krav om CEMS-systemer, så en effektiv håndhævelse og fair og ensartede vilkår, som
danske rederier efterspørger, kan sikres, og vil ministeren sende en plan til udvalget for en sådan
målrettet og ambitiøs indsats?
Svar
Implementering og håndhævelse af de globale svovlkrav der trådte i kraft 1. januar 2020 (maks. 0,50
% svovl i brændstoffet), er i fokus i FN’s Søfartsorganisation (IMO). Det er vigtigt,
at reglerne
håndhæves, så der sikres fair og lige konkurrencevilkår, og at denne håndhævelse foregår
omkostningseffektivt.
Et krav om installation af CEMS-systemer på alle skibe, vil være et krav om installation af udstyr, som
dels er dyrt og dels skal vedligeholdes. Der er samtidig fortsat diskussioner om effektiviteten af
udstyret. Som beskrevet i MOF alm. del 17 blev der, under drøftelserne af implementering og
håndhævelse af de nye regler blandt andre muligheder set på, hvorvidt der skulle indføres et krav om
installation af CEMS-systemer, men der var ikke flertal for dette tiltag. Et egentligt krav om CEMS-
systemer vurderes på nuværende tidspunkt ikke som nært forestående, men vil kunne tages op igen i
drøftelserne om håndhævelse i IMO. Det vurderes at der blandt landene i FN’s Søfartsorganisation
er
bred enighed om, at fokus skal være på implementering og håndhævelse af allerede vedtagne regler og
eksisterende initiativer. Den danske indsats i IMO har fokus på, at alle skibe skal overholde kravene,
herunder at de bedste og mest omkostningseffektive håndhævelsessystemer tages i anvendelse.
Svovlreglerne kan håndhæves på mange måder, og der er forskellige håndtag at tage i brug. En af
metoderne er kontrol af det brændstof, der er om bord på skibene, da det efter 1. marts 2020 vil være
forbudt at have brændstof om bord på skibene, der har et svovlindhold på over 0,50 % svovl. CEMS
systemer anvendes i dag primært til overvågning af svovlemissioner i forbindelse med
røggasrensningsinstallationer. IMO vil på næste møde i underkomiteen PPR (Pollution Prevention and
Response) bl.a. drøfte vejledning i udtagning af olieprøver om bord på skibe. Mødet afholdes fra 17.
21. februar 2020.
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk