Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 167 (MOF alm. del) stillet den 20. november 2019 på
udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 167
”Vil ministeren kommentere Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø’s præsentation til foretrædet for
udvalget, jf. MOF alm. del
– bilag 139?”
Svar
I forbindelse med præsentationen fra
”Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø”
ved foretræde for
udvalget, jf. MOF alm. del
–
bilag 139, gav foreningen en gennemgang af dens synspunkter på
gevinsterne ved reetablering af Gudenåen i forhold til bevarelse af Tange Sø.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der kan oplyse, at der gennem de seneste 10-15 år er
udarbejdet en række forslag til passageløsninger ved Tange. Løsningerne beskriver næsten alle, at dele
eller hele vandføringen i Gudenå, føres i korte eller længere stryg (forløb) uden om opstemningen ved
Tange, og for de længere stryg også uden om Tange Sø. Ved etablering af stryg bevares hele eller
hovedparten af Tange Sø. Der er også skitseret løsninger, der genskaber den oprindelige Gudenå,
hvorved Tange Sø nedlægges.
Spørgsmålet om Tangeværkets og Tange Søs fremtid er lokalpolitisk meget omdiskuteret, herunder om
vandet i Gudenåen skal anvendes til elproduktion eller fiskepassage. De to forskelligartede interesser
er forankret i foreninger for henholdsvis bevarelse og nedlæggelse af Tange Sø.
Jeg er opmærksom på problemstillingen omkring Tangeværket, der med sin position i Gudenåen, gør
passageforholdende svære for f.eks. fisk i vandløbssystemet. Tangeværket er i de nugældende
vandområdeplaner (2015-2021) registreret som en spærring, som forhindrer målopfyldelse i dele af
Gudenåen.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk