Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2131873_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 265 (MOF alm. del), stillet den 11. december 2019 efter
ønske fra ikke-medlem af udvalget Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 265
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke regler der ligger til grund for, at man ikke kan give tilladelse til at
lave en rampe ved Hasmark Strand til et redningsfartøj, som det er beskrevet af TV 2 Fyn i
nyhedsudsendelse den 6. december 2019 kl. 19.30 (https://www.tv2fyn.dk/ nyheder/06-12-
2019/1930/redningsbad-kan-ikke-komme-ned-til-vandet? autoplay=
1&fbclid=IwAR3T6q7QOcv95DFXQ7Ez9_-yxkVqz5qXmB9e9FLKUzxJhUq8jLO8HKtaE1M#player),
og agter ministeren at ændre på loven, så redningsfartøjet ikke forhindres i at redde liv på baggrund af
stive regler om miljø og natur?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser følgende:
”Kystdirektoratet har modtaget
en ansøgning om et slæbested ved Hasmark Strand den 4. november
2019. Ansøgningen behandles efter henholdsvis kystbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.
Sagen er aktuelt i høring indtil januar 2020. Kystdirektoratet behandler sagen efter en lempelig
praksis, da slæbestedet har beredskabsmæssig betydning. Den konkrete afgørelse afhænger af, om der
kommer relevante indsigelser ind i høringsperioden. Direktoratet forventer at kunne træffe afgørelse i
begyndelsen af 2020.”
Jeg ser på den baggrund ikke anledning til at ændre de nuværende regler.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall