Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2132128_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 262 (MOF alm. del) stillet 10. december 2019 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 262
”Kan
ministeren oplyse, om udgifterne til udlægning af urørt statsskov er tidsbegrænset eller varig
samt give en begrundelse herfor?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Nettoindtægtstabet
ved ophør af skovdrift er varigt, da Naturstyrelsen går glip af en årlig indtægt fra
hugst og salg af en del af skovenes årlige vedmassetilvækst. Naturstyrelsen er en statsvirksomhed, og
de årlige indtægter fra skovdriften finansierer de opgaver styrelsen varetager med at understøtte
danskernes friluftsliv og understøtte biodiversiteten på arealerne generelt. En evt. manglende varig
finansiering vil medføre en tilsvarende aktivitetsnedgang inden for disse områder.
Etablering af hegn til skovgræsning eller genopretning af naturlig hydrologi er forbundet med en
engangsomkostning, mens tilsyn med og håndtering af græssende dyr, vedligeholdelse af hegn og
afskrivning af hegn er forbundet med en varig årlig omkostning. Derudover vil omkostninger til f.eks.
at holde stier og veje farbare for borgerne, sikre at forpligtigelser i forhold til naboer varetages mv.
ligeledes være en varig årlig omkostning.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk