Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 258 (MOF alm. del) stillet 10. december 2019 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 258
”Biodiversitetsforskere
har peget på, at det bedste sted at sætte ind for at bevare biodiversiteten i
skovene er omgående at udlægge de statsskove til urørt skov, som den tidligere regering udpegede til
urørt skov, men som endnu ikke er udlagt grundet en meget lang indfasning frem til henholdsvis 2026
for løvskov og 2066 for nåleskov. Kan ministeren oplyse, hvad prisen er for at droppe den lange
indfasning på disse arealer og i stedet lægge disse statsskove urørt omgående fraregnet den indtjening,
der allerede er hentet på disse arealer siden udpegningen til urørt skov af den tidligere regering i
2016?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Nettoindtægtstabet
ved ophør af indfasningshugsten, som besluttet i forbindelse med Aftalen om
Naturpakken (2016), skønnes at udgøre 10,3 mio. kr. årligt til og med år 2026 og derefter 2,2 mio. kr.
årligt til og med år 2066. Indfasningshugsten har været tilrettelagt med henblik på at skabe mere
naturlige skove med meget få oversøiske, fortrinsvis amerikanske, træer, en lavere andel af nåletræer
generelt samt mere lys og variation i alle typer bevoksninger, inden skovene udlægges.
Naturstyrelsen vurderer, at der ved ophør af indfasningshugsten vil være et behov for på anden vis at
skabe mere naturlige skove, hvilket kan påvirke den endelige udgift ved at ændre indfasningshugsten.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk