Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2126603_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-14-160-00043
Dato: 17-12-2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål
nr. 252 (MOF alm. del) stillet den 9. december 2019 efter ønske fra Lise
Bech (DF)
Spørgsmål nr. 252
”I juli 2018 konkluderede en redegørelse fra Miljø-
og Fødevareministeriet, at sankti-
oneringen af konstaterede overtrædelser i returlogbogskontrollen i perioden 2012-
2018 ikke har været tilfredsstillende, jf. MOF alm. del
bilag 605 (2017-2018). På
baggrund af ministeriets redegørelse indgik den daværende VLAK-regering sammen
med Dansk Folkeparti i december 2018 en politisk aftale om at styrke kontrollen af
dyretransporter i Danmark(https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Foede-
vare/endelig_aftaletekst_Dyretransporter.pdf).
Her fremgår
det, at: ”Aftaleparterne
mødes igen i december 2019 for at evaluere indsatserne, og drøfte den fremtidige
kontrol.” Med en pressemeddelelse fra fødevareminister Mogens Jensen den 15. no-
vember 2019 blev denne evaluering udsat til 2020. Dette skaber en uafklaret og
uholdbar situation på en række punkter for alle involverede i branchen. Det skyldes
bl.a., at evalueringen skulle gøre status på den måde, hvorpå kontrolindsatserne blev
implementeret af Fødevarestyrelsen samt afdække, hvor der kunne være plads til for-
bedringer. Vil ministeren i den anledning besvare følgende spørgsmål:
1) Vil ministeren igangsætte initiativer, der har til formål at afdække, hvordan Føde-
varestyrelsens nuværende praksis for kontrol af dyretransporter kan forenkles med
henblik på at sikre kortere sagsbehandlingstider og mindre bureaukrati?
2) Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete processer der følger, efter en logbog ind-
sendes til Fødevarestyrelsen til kontrol, og dertil, hvor lang tid det gennemsnitligt ta-
ger i timer at kontrollere og forhåndsvalidere logbogen?
3) Kan ministeren oplyse, om der i Fødevarestyrelsens praksis for forhåndsvalidering
af logbøger er forskelle i proces og timeforbrug ved valideringen af henholdsvis en
rute, der aldrig har været kørt tidligere, og en rute, der køres regelmæssigt?
4) Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete processer der følger efter endt forhåndsva-
lidering og frem til, at eksporten skal afgå, og hvorvidt Fødevarestyrelsen udfører
yderligere kontrolopgaver i denne mellemliggende periode?
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om logbogskontrollen ved dyretransporter m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
5) Kan ministeren oplyse, om der har været forskel på kontrolpresset i aftaleperioden
afhængigt af, hvilke eksportører og hvilken type gris der er tale om?
6) Kan ministeren oplyse, hvorvidt der er udarbejdet en konkret definition af bran-
chens såkaldte ”brodne kar”, og hvorvidt det er sket efter dansk retsprincip om, at
man alene lægger følgende til grund for denne definition: At der er foretaget admini-
strative sanktioner, hvor der er politianmeldelse, og herefter alene lægger de ved bø-
debetaling eller retslig afgjorte sager til grund for denne definition?
7) Kan ministeren oplyse, hvor mange penge Fødevarestyrelsen bruger på dyrlæger
til kontrol af transport af smågrise?”
Svar
1) Jeg har bedt Fødevarestyrelsen evaluere den styrkede kontrol med dyretranspor-
ter, som har fundet sted i 2019. Evalueringen vil indeholde en vurdering af Fødevare-
styrelsens implementering og kontrolpraksis i forhold til sikring af dyrevelfærden,
forøgelse af regelefterlevelsen, kontrollens effektivitet og proportionaliteten af den
enkelte indsats. Evalueringen forventes færdig i starten af det nye år. Brancheorgani-
sationer, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening m.fl. har fået mulighed
for at kommentere på Fødevarestyrelsens styrkede kontrol.
Mit mål er, at jeg inden sommeren 2020 kan præsentere en plan for, hvordan fremti-
dens kontrol med dyretransporter ud af landet skal se ud og finansieres. Indtil da vil
Fødevarestyrelsen fortsætte den skærpede kontrol.
Jeg har forelagt spørgsmålets del 2
7 for Fødevarestyrelsen, som oplyser, at:
”2)
Det er et krav i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om be-
skyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter, at logbogen skal
indsendes til forhåndsvalidering to dage før transportens afgang.
Tiden, der anvendes til forhåndsvalidering af en logbog, er meget varierende. Den af-
hænger af kompleksiteten af den planlagte transport og af mængden af dokumenta-
tion, der skal indhentes fra organisator, samt hvor hurtigt organisator fremskaffer
denne. For eksempel har Fødevarestyrelsen i oktober og november måned i år mod-
taget godt 600 logbøger til forhåndsvalidering pr. uge.
Følgende konkrete processer bliver gennemgået ved forhåndsvalideringen: Ruten be-
regnes i programmet Map&Guide, hvor det kontrolleres, at gældende regler for køre-
tider og hvil kan overholdes. Beregningen af transporttiden registreres i Eksportpor-
talen. Dyrenes arealkrav beregnes og det kontrolleres, om det af organisator angivne
areal er tilstrækkeligt, samt at organisator har underskrevet logbogen. For den an-
givne transportvirksomhed kontrolleres, om der er gyldig autorisation og at den rå-
der over et køretøj, som har den nødvendige størrelse. For transporter, hvor der skal
gøres ophold på et kontrolsted undervejs på turen, indhentes dokumentation for be-
stilt plads på hvilestation. En del af denne kontrol er også at verificere, at de angivne
kontrolsteder og grænseovergange ud af EU er anvendelige til de dyr, der transporte-
res. Herudover kontrolleres om kvægtransporter passerer zoner med sygdommen
”Bluetongue”.
Side 2 af 4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om logbogskontrollen ved dyretransporter m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
3) Praksis for forhåndsvalidering af logbøger er i de fleste tilfælde som beskrevet
ovenfor i svaret på delspørgsmål 2), uanset om ruten er kørt tidligere. En transport,
der køres regelmæssigt og som er kørt på præcis samme måde inden for den seneste
måned, genberegnes dog ikke.
4) Personer og virksomheder, der ønsker at eksportere dyr, opretter eksporterne
elektronisk i den såkaldte Eksportportal (EP). Logbogen for turen indsendes til for-
håndsvalidering senest to arbejdsdage før afgangsdagen. Samtidigt med forhåndsva-
lideringen i Eksportkontrolcenteret (EKC), der i de fleste tilfælde afsluttes på dagen
for indsendelse, planlægger veterinærenhederne arbejdet for de embedsdyrlæger, der
skal syne dyrene i besætninger og på samlesteder. Ved dette eksportsyn foretages
kontrol af dyrenes sundhedsstatus, identifikation og transportegnethed.
Efter forhåndsvalideringen foretages en risikovurdering af de enkelte transporter.
Veterinærenhederne benytter data til udpegning af transporter til indladningskontrol
og planlægger derefter, hvilke embedsdyrlæger, der skal foretage kontrollerne af de
udpegede transporter. Indladningskontrol er en kontrol, der foretages i forbindelse
med pålæsning af dyrene på eksportkøretøjet og omfatter transportmidlets indret-
ning
f.eks. om ventilation og drikkefaciliteter fungerer, dyrenes læssetæthed samt
ledsagedokumenter.
5) Alle grise, uanset type og virksomhed, der transporterer dem, kontrolleres i forbin-
delse med eksportsynet. Der er tale om en 100% kontrol.
De ca. 250 månedlige indladningskontroller er fra den 1. juli 2019 blevet udpeget til-
fældigt, men dog vægtet på baggrund af en række kriterier, således at det blev sikret,
at kontrollen omfatter de forskellige typer transporter, som findes (korte og lange
transporter, fra besætninger eller via samlesteder, afgangstidspunkt om dagen m.v.).
Fra august måned blev 200 af de 250 indladningskontroller udpeget efter den væg-
tede metode, mens 50 indladningskontroller blev udpeget på baggrund af sanktions-
historik. Sidstnævnte betyder, at transportører med overtrædelser blev særligt udpe-
get til indladningskontrol.
Fra primo november er udpegningen af indladningskontroller baseret på en risikobe-
regning, der tager hensyn til både transportvirksomheden og transportens art og
længde.
6) Fødevarestyrelsen sammentænker definitionen
af ”brodne kar”
og indsatsen mod
virksomheder med dårlig regelefterlevelse med udvikling af nyt kontrolkoncept for
dyretransporter, som forventes præsenteret før sommerferien 2020.
7) Fødevarestyrelsens kontrol ved udførsel af levende dyr, herunder kontrol af logbø-
ger, er gebyrfinansieret. Den styrkede kontrol af syn af dyr i perioden 15. august 2019
til 31. december 2019 er dog finansieret af Fødevarestyrelsen. Indladningskontrollen
har hidtil været bevillingsfinansieret, men er finansieret af en afgift i 2020.
I 2018 var udgifterne på gebyrordningerne vedrørende udførsel af levende dyr og
kontrol af logbøger på samlet 53,7 mio. kr. (2018-pl). Gebyrordningerne omfatter alle
Side 3 af 4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om logbogskontrollen ved dyretransporter m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
dyrearter og alle udgifterne vedrørende de medarbejdere, som har tidsregistreret på
ordningerne. Det er ikke muligt at opgøre udgifterne, som kun vedrører smågrise, da
udgifterne til kontrol af de enkelte dyrearter ikke opgøres særskilt. Ligeledes er det
ikke muligt præcist at opgøre den andel af de samlede udgifter, som vedrører dyrlæ-
ger, da lønudgifterne på ordningerne opgøres samlet for alle medarbejdertyper.
Kontrollen ved syn af dyr udføres af dyrlæger, men også andre medarbejdertyper
tidsregistrerer på ordningerne, for eksempel administrativt personale i forbindelse
med planlægning af kontrollen, fakturering og kontrol af logbøger. Udgifterne til ind-
ladningskontrol har ikke før 2. halvår 2019 været registreret særskilt og udgifterne
hertil kendes derfor ikke. For 2. halvår 2019 er de endelige udgifter ikke opgjort
endnu.”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Side 4 af 4
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk