MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om skaderne på havørreder ved at indfange dem (både med stang, i net og med ruse) og sætte dem fri igen, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Til

Miljø- og Fødevareministeriet

Att: Lene Scheel-Bech

Vedr.

Anmodning om bidrag til besvarelse af MOF spørgsmål 245.

12. december 2019

J.nr. 19/1037948

Fra

Christian Skov og Søren Berg

Anmodning

Hermed anmodes om et bidrag, som der kan henvises til ved besvarelse af vedlagte MOF spørgsmål

245. Deadline: 11. december 2019.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for skaderne på havørreder ved at indfange dem (både med stang, i net og

med ruse) og sætte dem fri igen?

Analyse

Fiskeri kan indebære, at den fangne fisk slippes fri igen eller genudsættes. Der er flere årsager til at

fisk bliver genudsat, fx at fisken er under mindstemålet eller fredet. Ved rekreativt fiskeri bliver fisk, der

lovligt må landes, nogle gange frivilligt genudsat efter fangst, såkaldt catch & release (C&R) fiskeri.

Dette kan f.eks. ske fordi lystfiskeren ikke ønske at aflive en trofæfisk. Når fisk bliver fanget og genud-

sat kan de blive fysisk og / eller fysiologisk påvirket af hændelsen. Afhængig af fangstmetode og de

ydre omstændigheder, kan påvirkningen være mere eller mindre betydende, i yderste konsekvens kan

det medføre, at fisken dør.

Omfang og betydning af de skader, som fisk kan blive påført ved fiskeri, varierer fra art til art, idet

nogle arter er mere robuste end andre. Ligeledes kan fiskens størrelse i visse tilfælde spille en rolle for

skadernes omfang, idet mindre fisk normalt bliver mere påvirket end større fisk.

I det følgende er der, i det omfang det er muligt, fokuseret på vandreformen af arten ørred (Salmo

trutta),

der i daglig tale kaldes havørred. Men der er også inddraget generel viden såvel som viden fra

undersøgelser af andre fiskearter.

Fangst og genudsætning af fisk har som udgangspunkt altid kortvarige effekter i form af adfærdsæn-

dringer. I et lidt længere tidsperspektiv, kan der være periodisk nedsat vækst, mens fysiske skader i

form af sår kan hele op.

Danmarks Tekniske Universitet

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Kemitorvet

Bygning 202

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 35 88 33 80

[email protected]

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om skaderne på havørreder ved at indfange dem (både med stang, i net og med ruse) og sætte dem fri igen, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Undersøgelser af effekt af skader på fisk der genudsættes, er dog i overvejende grad udført med hen-

blik på at påvise om fisken dør eller overlever efter genudsætning. Det er også ofte det emne, der ta-

les om blandt fiskere når genudsætning drøftes, hvilket der derfor er fokuseret på i det følgende. Det

er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem at man ser

en fisk svømme væk efter genudsætning og at den overlever på længere sigt.

Fangst med stang (lystfiskeri med stang og snøre)

Specifikt for havørreder er der begrænset viden om, hvorledes individer bliver påvirket af at blive fan-

get og genudsat i forbindelse med lystfiskeri. Det følgende tager derfor udgangspunkt i forhold, som

ser ud til at være generelle for andre undersøgte arter. Under lystfiskeri med stang og snøre vil der

normalt være en eller flere kroge monteret for enden af snøren. I forbindelse med at fisken bliver fan-

get fæstner krogen sig i fisken, i de fleste tilfælde ved at fisken griber fat i krogen med munden. Det

giver anledning til en fysisk påvirkning, hvis omfang vil afhænge af blandt andet krogens størrelse,

hvorvidt krogen er forsynet med modhager og ikke mindst hvor krogen sætter sig fast. Her er det be-

lyst at fisk, som bliver kroget yderligt i munden eller i mundvigen, har mindre skader end fisk, der er

kroget i gæller eller svælg. Fisk som, ofte ved et tilfælde, kroges uden på kroppen kan også få større

eller mindre skader alt efter krogsårets størrelse og placering.

Betydningen af krogstørrelse for overlevelsen er flertydig idet den varierer mellem forskellige undersø-

gelser. Brugen af modhageløse kroge har i nogle studier resulteret i mindre dødelighed. Fisk der bliver

bragt på land ved hjælp af visse typer af fangstnet, kan få skader på slimlaget og/eller miste skæl. Det

samme gælder for fisk, som bliver trukket fra vandet og op på land (evt. gennem sand/sten) inden af-

krogning. Skader i forbindelse med genudsætning kan blive reduceret, hvis fisken bliver afkroget i

vand.

En sammenstilling af seks udenlandske studier som har undersøgt dødeligheder i forbindelse med

fangst og genudsætning af ferskvandsformen af ørred peger på en gennemsnitlig dødelighed på ca. 7

%. Det fremgår ikke af analysen i hvilket omfang der i forbindelse med disse undersøgelser blev taget

initiativ til skånsom håndtering af fisken. Dette tal kan ikke nødvendigvis overføres direkte til fiskeri ef-

ter til havørred.

Fangst i net (ned- eller gællegarn)

Ned- eller gællegarn fungerer på den måde at fisk vikler sig ind i garnets masker, som regel ved at ho-

vedet først stikkes ind i en garnmaske, hvorfra det ikke kan komme ud igen pga. at gællelågene sidder

fast (deraf navnet gællegarn). Herefter vikles fisken typisk ind i flere masker i forsøget på at komme fri.

Formålet er at fisken fastholdes indtil garnet røgtes. De skader fisk får af at blive fanget i garn er typisk

1) synlige hudskader med tab af slimlag (overhud) og skæl og evt. åbne sår, dér hvor garnmaskerne

er i kontakt med fisken samt 2) ikke synlige skader i form af indre tryk- eller slagskader på muskelvæv

eller organer. Hertil kommer de skader, der kan opstå når fiskeren tager fisken ud af garnet. Erfarings-

mæssigt er ørred pga. sin adfærd ofte meget viklet ind i garn. Derfor er garnskader hos ørred ofte af

tilsvarende omfang.

Vikles fisken ind i garnet på en måde, der betyder at dens gæller lukkes, dør den hurtigt. Derudover

har tiden fisken sidder i garnet betydning for overlevelsen. Der er ofte stor dødelighed forbundet med

at genudsætte fisk, herunder ørred, der er blevet fanget med garn. En svensk undersøgelse fandt en

dødelighed på ca. 40 % i koldt vand.

Fangst i ruse (kasteruser, bundgarn mm)

I ruseredskaber samler fangsten sig i den lukkede ende,

kaldet ”bagrusen”,

af et rørformet net udstyret

med en eller flere såkaldte kalve (tragte af net), der forhindrer fiskene i at bevæge sig tilbage gennem

rusen. Skader kan opstå ved at fisken gnider sig op af rusens net, hvorved slimlaget og evt. også

skællene gnides af. Omfanget af den type skader afhænger til dels af hvor mange fisk, der befinder

sig i rusen, altså hvor meget trængsel der er. Store fisk har desuden en tendens til at blive skadet

mere end små. Hvis der er store fisk, som bevæger sig voldsomt i en ruse, kan små fisk også blive

skadet af disse bevægelser. For ørred gælder det endvidere at det er en art med relativt høje krav til

iltindholdet i vandet. Befinder der sig mange fisk i en ruse, kan der opstå iltmangel i vandet i bagrusen,

der udskiftes relativt langsomt grundet bagrusens små masker. Ligesom for garn, har opholdstiden i

rusen betydning på overlevelse efter genudsætning.

Temperatur

Uanset fangstmetode, har temperaturen stor betydning for, hvor alvorlige skader fisk får af at blive fan-

get i redskaber. Ved høje temperaturer opstår der nemmere infektioner i sår eller på steder, hvor det

beskyttende slimlag og skæl er væk end ved lave temperaturer.

Fiskens forsøg på at slippe af krogen eller ud af garnet/rusen giver endvidere stress og opbygger ”ilt-

gæld” i fiskens muskler.

Efter genudsætning indfries iltgælden ved at fiske ventilerer

(”trækker vejret”)

kraftigt. Da fisk er vekselvarme øges deres iltbehov ved stigende temperatur. Samtidig falder den

mængde ilt, der kan opløses i vand, med stigende temperatur.

Samlet betyder det, at en fisk har sværere ved at

”komme

sig” efter fangst og genudsætning ved høj

end ved lav temperatur, hvilket medfører at dødeligheden som udgangspunkt altid er højere i varmt

end i koldt vand. Da ørred, som tidligere nævnt, har høje krav til iltindholdet i det vand den lever i og

samtidig foretrækker forholdsvis køligt vand, har ørreden en øget risiko for at få stor iltgæld eller infek-

tioner og evt. dø ved genudsætning i varmt vand.

Tid ude af vandet

Undersøgelser har vist, at en central faktor for graden af overlevelse ved genudsætning efter fangst

på stang og snøre, er det tidsrum fisken har været ude af vandet. En væsentlig årsag hertil er, at fi-

sken ikke kan ventilere (ånde) når den er ude af vandet. Ved lystfiskeri med genudsætning for øje, an-

befales det derfor at den tid fisken opholder sig ude af vandet bliver så kort som overhovedet mulig.

Bedst er det hvis fisken bliver afkroget i vandet. Det gælder ikke mindst for ørreden, der med sit høje

iltbehov er let bliver negativt påvirket af iltmangel. Det vurderes at tid ude af vandet, generelt er lige så

betydende ved andre fiskeriformer som ved fiskeri med stang og snøre.

Når en fisk er ude af vandet, har det underlag fisken ligger på og hvordan den håndteres også betyd-

ning for dens chance for at overleve. Fx kan der opstå skader på hud og skæl, hvis en fisk bliver lagt

på et ru underlag fx i en båd, eller den kan få slagskader, hvis fisken spræller på hårdt underlag. Lige-

ledes kan tunge fisk få skader på rygraden, hvis de bliver løftet i halen alene.

DTU Aqua har udarbejdet anbefalinger til skånsomt lystfiskeri, herunder anbefalinger til håndtering af

fisk, der skal genudsættes:

https://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk