Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2102035_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 24 (MOF alm. del) stillet den 11. oktober 2019 efter ønske
fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 24
”Vil
ministeren oplyse, om Miljøstyrelsen har bemyndigelse til at lukke en telefon for kundeservice på
DAKA, eller hører dette under Arbejdstilsynet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”I DAKA’s miljøgodkendelse er der vilkår om, at DAKA skal have en døgnbemandet miljøvagtordning.
Tidligere var kravet, at miljøvagtordningen skulle omfatte en klagetelefon, men fra juli 2018 er kravet
ændret til, at ordningen alene skal omfatte en e-mailadresse, og at indbakken skal kontrolleres for
mails hver time døgnet rundt. Kravet om miljøvagtordning er meddelt af Miljøstyrelsen, og ikke af
Arbejdstilsynet, da kravet knytter sig til virksomhedens lugt- og støjemissioner til omgivelserne (det
eksterne miljø), og ikke til arbejdsmiljøet på virksomheden.
Ændringen af vilkåret var begrundet i, at DAKA i perioder med forholdsvis mange telefonopkald
brugte lang tid på at registrere klagers adresse, beskrivelse af genen, mv. Tid som i stedet kunne
bruges på at løse eventuelle problemer i produktionen, som forårsagede lugtklagerne, og i at langt de
fleste lugtklager i forvejen blev modtaget via e-mail. Miljøstyrelsen identificerede ikke nogen naboer
som værende parter, hvorfor udkast til afgørelse ikke har været sendt i høring hos naboer. Afgørelsen
har været annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside, og her har naboer (og andre) haft mulighed for
at klage, hvis de har ønsket det. Miljøstyrelsen modtog ingen klager over afgørelsen.”
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk