MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 237: MFU spm. om de forskellige muligheder, staten har for at være med til at løse udfordringen med malakitgrøntforurening i turbinesøerne i Randbøldal inden 1. januar 2020, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Notat

Projektnavn

Kunde

Projektleder

Projektnummer

Dokument ID

Vejle Kommune - oprensning af søer og faunapassage i Vejle Å

Vejle Kommune

Hans-Martin Olsen

1321700015

Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I

Randbøldal samt overslag over økonomi

Til

Udarbejdet af

Finn Thoft Jensen

Hans-Martin Olsen

Hans Smedegaard Mark

Ole Peter Sørensen

Kvalitetssikret af

Godkendt af

Version

Versionsdato

Hans-Martin Olsen

Rasmus Bang

20-06-2019

Første udgivelsesdato

20-06-2019

Indledning

Vejle Kommune har konstateret, at der er en forurening med stoffet malakitgrønt i Vejle Å. Kommunen har

på den baggrund fået foretaget analyser for indholdet af malakitgrønt og leucomalakitgrønt i sedimentet i

de opdæmmede søer i Vejle Å ved Randbøldal. Karakteristisk for Malakitgrøn er, at den er meget opløselig

i vand.

Malakitgrønt kan nedbrydes til leucomalakitgrønt ved kemisk eller metabolsk reduktion. Begge

stoffer har samme toksikologiske effekter, omend der er en tendens til at leucomalakitgrønt er mere toksisk

end malakitgrønt. Malakitgrønt har tidligere været anvendt til sygdomsbekæmpelse hos dambrugsfisk.

Stoffet blev forbudt i Danmark i 1990.

Overordnet viser analyserne fra Randbøldal, at der findes et betydeligt indhold af ophobet malakitgrønt og

leucomalakitgrønt i sedimentet, og at det er fordelt i hele sedimentpuljen og derfor ikke kan afgrænses i

nogle lag. Foruden forureningen med malakitgrønt er der konstateret en forurening med bl.a. kulbrinter.

Vejle Kommune overvejer mulighederne for evt. at oprense og fjerne forureningen i de opstemmede søer.

Som beslutningsgrundlag ønskes foretaget en overordnet vurdering af mulige metoder for selve

oprensningen og håndteringen/fjernelsen af det belastede sediment og herunder et omkostningsoverslag.

Hans-Martin Olsen

+4561140663

[email protected]

Orbicon A/S

Jens Juuls Vej 16

8260 Viby J

Tlf. 87 38 61 66

CVR. nr: 21 26 55 43

Handelsbanken:

7643-0002350106

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 237: MFU spm. om de forskellige muligheder, staten har for at være med til at løse udfordringen med malakitgrøntforurening i turbinesøerne i Randbøldal inden 1. januar 2020, til miljøministeren

I dette notat redegøres kortfattet for en anbefalet håndteringsmetode, vi vurderer egnet og som prissættes.

Vidensgrundlaget på sedimentkarakteristikken, mulighederne for adgange/arealanvendelse og

vandhåndteringen samt mulige begrænsninger ved sedimenthåndteringen/behandlingen er relativ

begrænset endnu, da der ikke er kendte danske fortilfælde med forurening af sediment og vand med

malakitgrønt. Derfor antages her flere forudsætninger, hvor enkelte anbefales verificeret nærmere og

måske revurderet, f.eks. ved pilotforsøg. Hovedforudsætningerne er:

•

Fordelingen af Malakitgrønt og øvrige forureningskomponenter vurderes ikke at variere så meget

gennem sedimentlagene eller forekomme lokalt i koncentrationer, der nødvendiggør eller gør det

fordelagtigt at anvende forskellige oprensningsmetoder.

Forureningstilstanden i sedimentet gør, at det som udgangspunkt ikke kan udlægges permanent

på et nærtliggende udlægsareal. Sedimentet skal før eller efter afvanding føres til godkendt

behandlingsanlæg

På trods af at tørstofindholdet er varierende/stigende med sedimentdybden antages det ikke

fordelagtigt at anvende forskellige oprensningsmetoder.

Adskillelsen af sedimentlaget og intakt bund er ret entydig.

Søen kan som udgangspunkt ikke tømmes/tørlægges helt på grund af hensynet til nærtliggende

ejendomme, større vandløbsopland og relativt høj lateral grundvandstilstrømning eller kildepunkter

gennem søfladen. Det kan dog muligvis lade sig gøre at afvande den opstrøms sø. Omledning af

vand i rør eller grøfter vurderes ikke realistisk muligt. Det kan dog potentielt være et muligt

alternativ i den opstrøms sø. Denne mulighed er ikke efterfulgt her i notatet.

Vandspejlet kan sænkes ca.1 - 1,5 m i den nedre sø ved at trække dele af stemmet. Det kan

udnyttes ved oprensningen af toplagene og brednært sediment, hvis det er fordelagtigt. Det

medfører dog erfaringsmæssigt risiko for omfattende sedimentflugt i de topnære sedimentlag. Stort

sandfangsvolumen nedstrøms vil således være en forudsætning. Det kan være en del af de

nedlagte damme på det nedstrøms dambrug.

Det antages, at der vil være mulighed/behov for anvende et markareal indenfor ca. 500 m nord for

søen til udlæg/afvanding af sedimentet. Overskudsvand/rejektvand påregnes opsamles i bassiner

og kan enten nedsives/returføres til søen eller skal transporteres til renseanlæg. Der er i dette

notat og i økonomivurderingerne taget udgangspunkt i, at vandet kan returføres til søen.

•

Søen og sedimentet

Opstemningen sker 2 steder, således at der er 2 opstemningsflader. Sedimentmægtigheden og vanddybde

er estimeret ved pejlesonderinger fra båd i 2018. Søernes bathymetri og estimerede sedimentpulje ses på

bilag 2-4.

De opmålte hovedmål ses i nedenstående skema.

Fladeareal,

opstemmet,

Vestlige

opstemning

Østlige

opstemning

Samlet

10.000

3.000

13.000

Sedimentvolumen,

11.000

2.500

13.500

Sedimenttykkelse,

0 - 1,25

–

2,00

Vanddybde til

sediment,

–

0,90

–

1,20

Vanddybde

til fast bund,

–

2,00

–

2,50

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

2/9

Se bilag 2-4

Oprensningsmetoder og anbefalinger

De normalt anvendte metoder til oprensning af søer og større bassinanlæg afhænger primært af

sedimentmængderne og sedimentets tørstofindhold, vanddybder og tilgængeligheden for oprensningen.

Desuden transportafstande til behandlingssteder/afvanding og slutdeponi.

De oftest anvendte metoder, når vi antager at sedimentet skal fraføres helt fra søen og ikke kan

henlægges permanent i nærområdet eller langs søen, er:

Opgravning med gravemaskine fra bredden/volde direkte til dumpere/lastbil. Transport til

afvanding på udlægsarealer eller direkte til modtageanlæg. Søen kan for-afvandes og derfor

er sedimentet håndterbart med traditionelt gravning Sedimentet læsses direkte på

dumper/lastbil.

Opgravning med gravemaskine fra bredden/volde direkte til dumpere/transport. Transport til

afvanding på udlægsarealer eller direkte til modtageanlæg. Sedimentet opgraves vådt med

specialskovle. Sedimentet læsses direkte på dumper/lastbil (lukkede containere).

Opgravning med amfibie-gravemaskine til pram/container eller gravemaskine på pram med

bulk/container. Sedimentet opgraves vådt med specialskovle og omlæsses fra container/bulk

på dumper/lastbil (lukkede containere).

Oprensning ved pumpning/sugeudstyr, monteret på specialgravemaskine. Sediment

oppumpes til afvandingscontainere, geotubes, afvandingsbede.

Oprensning ved pumpning/sugning fra specialpram/Cuttersuger. Sediment oppumpes til

afvandingscontainere, geotubes, afvandingsbede.

Kort omkring metoderne - anbefaling

Der skelnes mellem gravning som hovedprincip og sugning/pumpning. Ved gravning fjernes sedimentet

fysisk, enten i en afvandet eller vanddækket flade eller vådt. Ved gravningen optages sedimentet med

skovlen og en del af den ovenfor liggende vandfase optages med skovlen også. Ved sugning/pumpning

opsamles sedimentet vådt/vanddækket i sugerør/pumpe. Sedimentet opblandes med søvand i en pumpbar

blanding.

Ved sugning/pumpning opblandes sedimentet med søvand i en pumpeblanding typisk med 2-5 %

tørstofindhold, afhængigt af sedimentkarakteristikken og pumpeeffektiviteten. De målte tørstofindhold i

sedimentet ligger mellem 20-77 %. Antages et gennemsnitligt tørstof indhold i sedimentet på niveauet ca.

35 % og ca. 4% i det oppumpede påregnes oppumpet i størrelsesordenen 120.000 m

Ved gravning er opblandingen erfaringsmæssigt væsentlig mindre. Niveau omkring 50 % forventes

realistisk, således at den samlede sedimentmængde kan forventes på niveau ca. 30.000 m

Det pointeres, at de nævnte voluminer er meget usikre og kun skal opfattes som retningsgivende.

Begge metodetyper er anvendelige på selve oprensningen på den nedstrøms sø, hvor vanddybden og

sedimentvolumen er størst. På den opstrøms del vurderes opgravning med gravemaskine fra land eller

mindre pram bedst egnet.

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

3/9

Anbefalet løsning

Det vurderes, at den mest omkostningstunge del primært ligger på sedimenthåndteringen og

transport/modtageafgifter. Kapaciteten på gravemetoden er højest og de topografiske forhold taget i

betragtning, vurderes pumpning kompliceret. Derfor anbefales høj fokus på at den oprensede

sedimentmængde optimeres/minimeres på kilden. Derfor anbefales opgravning fra pram på den nedstrøms

sø og evt. kombination pram og fra land på den opstrøms.

Anlægsoverslaget på oprensningen baseres på.

•

Oprensning fra pram til lastbilcontainer/specialdumper 2-3 steder langs søerne

Transport til udlægs-/afvandingsareal indenfor afstand på ca. 500 m

Reduktion af slam-/sedimentflugt under oprensningsarbejdet

Uanset metode forventes der at ske en betydende opslemning af bundsediment i vandfasen i begge søer

under oprensningen. Det vil i den aktive oprensningsperiode medføre slamflugt nedstrøms i vandløbet.

Som beskrevet ovenfor påregnes det muligt at foretage oprensningen på den opstrøms sø efter afvanding

og evt. midlertidig omledning af vandløbsvandet i den ene side af søfladen. Metoden anbefales prioriteret,

da det vil kunne reducere sedimentflugten betydeligt i forhold til at oprense fladen vådt.

På den østligste sø forventes fuld tørlægning ikke muligt, fordi stemmet ikke kan, eller bør bundtrækkes til

bundniveau, fordi der påregnes en væsentlig undersøisk lateral grundvandstilstrømning fra siderne til søen.

En bundtrækning, selv kontrolleret anbefales ikke umiddelbart, da det erfaringsmæssigt kan skabe stor

medrivningsenergi og en væsentlig medrivning/udvaskning af bundsediment i de laveste partier.

Etableringen af et sandfangsområde i den østligste del af søen, mod stemmet påregnes at kunne

tilbageholde de grovere sandfraktioner. Der kan evt. etableres sandfang på en del af det gamle

dambrugsareal nedstrøms stemmet.

Sandfangene vil dog ikke kunne tilbageholde de finpartikulære og opslemmede bundmaterialer. De

nødvendige voluminer/sedimentationsflader hertil er betydeligt større end de nødvendige arealer, der

forventes til rådighed umiddelbart nedstrøms stemmet. Bindingsegenskaberne for malakitgrønt i forhold til

opslemmet bundsediment og opløseligheden er ikke afklaret, men det antages dog, at der ved

anlægsarbejdet vil ske en betydende resuspension også af malakitgrønt i vandfasen, og i en finpartiklær

mobil form i vandfasen.

Følgende anbefales prioriteret ved udførelsen:

Arbejdsprocessen:

•

Der arbejdes i perioder med lav vandføring/tørvejr (sommerhalvåret)

•

Arbejdet standses midlertidigt ved evt. kortere store regnhændelser.

•

Oprensningsmetoden optimeres mht. maskin-/skovltyper mv. egnet til formålet

•

Oprensningen foretages af erfarent mandskab.

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

4/9

Sikringer:

•

Opstrøms sø prioriteres oprenset efter afvanding- den østlige sø kan fungere som fældnings-

/sedimentationsområde

•

Sandfang for grovere partikler i den østlige del af søen, mod stemmet

•

Oprensning i sektionsvise afgrænsede flader, afskærmet med flytbare flydespærringer

•

Løbende oprensning af sandfang.

Tiltag nedstrøms i vandløbssystemet

Dambrugsproduktionen nedstrøms standses under anlægsarbejdet, alternativt omlægges driften

midlertidig.

Varslinger og oplysning til lodsejere og brugere vedr. arbejdets udførelse.

Metoder til adskillelse af vand og sediment

Ved opgravning af sediment fra en sø er der, som tidligere beskrevet, et stort indhold af vand. Vandet kan

adskilles fra sedimentet ved at:

•

Sedimentet placeres på søbreden efter opgravning til afvanding

Sedimentet placeres på egnet afvandingsplads i lokalområdet

Sedimentet køres direkte til godkendt modtager og afvandes der

Kort beskrivelse af malakit

Malakitgrønt kan nedbrydes til leucomalakitgrønt ved kemisk eller metabolsk reduktion. Begge stoffer har

samme toksikologiske effekter, omend der er en tendens til at leucomalakitgrønt er mere toksisk end

malakitgrønt. Overordnet er malakitgrøn og Leucomalakitgrøns egenskaber, at disse er letopløselige i

vand. Med baggrund i analyseresultaterne fra nærværende undersøgelse, samt tidligere studier af

malakitgrønt er det eftervist, at stoffet bindes stærkt til organisk materiale. Malakitgrønts skæbne i

vandmiljøet ikke klarlagt i tilstrækkeligt omfang, men ud fra en tilkendegivelse fra Vejle kommune, om at

der løbende sker en kontaminering af fiskene i dambrugene nedstrøms, vurderes der i vandfasen at være

et indhold af Malakitgrønt. En fase i projektet der bør undersøges nærmere.

Afvanding

En afvanding direkte fra søbredden, såfremt dette er muligt kunne komme i spil. En anden mulighed, som

nok er den mest sandsynlige er, at mellemdeponere sedimentet på et markareal ca. 500 m nord for søen.

Her vil det være muligt at lade sedimentet ligge til afvanding. En afvanding af sediment på mark vil højst

sandsynlig indeholde et krav om dokumentation for rejektvand. Den tekniske løsning ift. kontrol af sediment

og vand skal beskrives udførligt i et skitseprojekt. Kontrol af rejektvand skal ske under kontrollerede

forhold, og derfor anbefales et ”miniprojekt”. Der er ikke tidligere gennemført projekter, hvor rejektvand er

undersøgt, ligesom der heller ikke findes dokumentation for rensning af malakit i vand. Ved afvanding af er

det muligt henlægge sediment direkte på marken, evt. med et markeringsnet eller stabilgrus, der adskiller

sediment fra marken. Alternativt kan der udlægges en membran, hvor det ikke er muligt for vand at trænge

igennem. I dette dokument er der ikke taget stilling til tilladelse ift. en afvanding direkte til marken, lige som

der heller ikke er taget stilling til en evt. afledning af vand til et spildevandssystem.

Adskillelse af vand fra sedimentfasen kan også gennemføres hos godkendt sediment/jordmodtager. Denne

løsning vurderes at være en relativ dyr løsning, idet den samlede mængde af sediment er meget forskellig

med og uden vand.

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

5/9

Tidligere erfaringer med Malakitophobning i sediment

I research foretaget af nylige aktiviteter forbundet til malakitforekomster i sediment, er der i brev til Toudal

Fiskeri ApS fra Ringkøbing Skjern kommune skrevet, at der er udtaget sedimentprøver i 2007 og igen i

2017, som er analyseret for indhold af malakit. Indholdet af malakit er fra 2007 til 2017 faldet fra 16 til 2

µg/kg slam.

Der er i samme brev skrevet til Dambruget, at Miljøstyrelsen har givet afslag til ansøgning om dispensation

til at bruge slammet til udbringning på landbrugsjord.

Malakitgrønt er klassificeret som sundhedsskadelig og miljøfarlig af Miljøstyrelsen. Det har siden 1990

været forbudt at anvende malakitgrønt til sygdomsbekæmpelse hos dambrugsfisk. Malakitgrønt kan

ophobes i slam, da det bindes stærkt til organisk stof. Det er endvidere angivet i Vejledning om

anvendelse af affald til jordbrugsformål, at udover de i bilag 2 specificerede stoffer må affaldet ikke

indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer end de, der er omfattet af

bekendtgørelsen. Med væsentlige mængder menes indhold, der vurderes at kunne give negative effekter

på miljøet og menneskers og dyrs sundhed. Miljøstyrelsen finder således ikke, at der kan gives en

dispensation til udbringning af dambrugsslam, der indeholder malakitgrønt, til jordbrugsformål.

Der kan ikke klages over Miljøstyrelsens afgørelse til nogen anden administrativ myndighed, jf.

slambekendtgørelsen § 34. Afgørelsen kan påklages til domstolene. Klagen skal være anlagt inden 6

måneder efter dato for denne afgørelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101.

Slammet, sedimentet må ikke udlægges direkte på landbrugsjord med et indhold af malakit på 16

–

µg/kg. Til sammenligning er der op til 1.500 µg/kg i prøverne fra Randbøldal.

Forureningsforhold i Vejle å ved Randbøldal

Vejle kommune, Teknik & Miljø har udtaget prøver af sedimentet fra udvalgte steder. Prøvestederne er

benævnt fra A til P, se ca. placering på figur 1. Samtlige prøvetagningssteder er vist på situationsplanerne i

bilag 5.

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

6/9

Der er udtaget sedimentprøver og analyseret for Jordpakken, fra 7 områder ved Randbøldal.

Analyseresultater for indhold af miljøfremmede stoffer olie, PAH og tungmetaller viser, at sedimentet i

område A1 er påvirket af oliestoffer, der gør sedimentet kraftig forurenet. Dette område er det eneste

område med kraftig forurening. De øvrige 6 områder viser enten rent eller lettere forurenet sediment. Der

er udtaget i alt 15 sedimentprøver til analyse fra de 7 områder.

Til kontrol af indholdet af Malakitgrøn og Leucomalakitgrøn er der udtaget i alt 50 prøver fra de viste

prøvetagningssteder, se bilag 5. Der er påvist op til 1500 µg/kg malakitgrøn i område K1.

Leucomalakitgrøn findes i 8 områder med indhold over 1000 µg/kg. Leucomalakitgrøn er en omdannelse

fra malakit, der især foregår under iltfattige forhold og inde i levende organismer.

Forslag til pilotforsøg

Baseret på ovenstående anbefalinger omkring metoder til opgravning, håndtering og afvanding af det

forurenede sediment vil vi anbefale, at der gennemføres pilotforsøg i mindre skala. Formålet med dette

skal være at få testet sedimentets håndterbarhed i forhold til den foreslåede metode og ikke mindst graden

af forurening med overordnet malakit (men også andre forureningskomponenter) i rejektvandet for at

afgøre, om dette kan føres tilbage til søen, eller om det skal sendes til rensning.

Der gøres opmærksom på, at rensningsanlægget ikke har tilkendegivet, at de vil modtage vand forurenet

med malakit. Ligeledes skal det oplyses, at der ikke, så vidt vides, ikke er gennemført forsøg med special

rensning af malakitholdigt vand. Der er altså på nuværende ikke tilstrækkeligt dokumentation ift. rensning

af malakit fra vandfasen, og derfor vil en evt. rensningsproces i pilotfasen kunne afklare omkostninger til

vandrensning. I nærværende fase, hvor projektet ikke er igangsat, vil der være mulighed for at foreslå

uddannelsesinstitutionerne, at lave et afgangsprojekt omhandlende rensning af malakitvand. Håndtering af

vand skal have et særligt fokus forud for opgravning af sediment.

Håndtering af vand ift. om det blot kan udsives til markarealet, eller om det skal ledes til rensningsanlæg,

og om rensningsanlægget vil modtage vandet vil være afgørende for den samlede økonomi i håndteringen

af det forurenede sediment.

Modtagepladser for det forurenede sediment

Erfaringsmæssigt er der 2 områder i det sydjyske, der er oplagte modtagere af denne type sediment. Det

er:

•

Mijodan (Norrecco)

•

Scanfield (Jordrens Syd)

Der er modtaget tilbud fra begge modtagere.

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

7/9

Økonomisk overslag over samlede omkostninger til oprensning

I nedenstående tabel er der på hovedposter forsøgt vurderet omkostninger til opgravning, afvanding,

transport og deponi for oprensningen, baseret på ovenstående forudsætninger. Total sum i nedenstående

ark er baseret på, at rejektvand (post 3A) gennemføres. Hvis kravet er, at spildevandet skal rensens og

bortskaffes til rensningsanlæg kommer post 3B i spil.

Post Beskrivelse

Arbejdsplads, omlægninger, interim

mm.

Oprensning

Opgravning vestlige sø

Opgravning østlige sø

Afvanding og behandling

Etablering af mellemdepot

Mellemdepot - klargøring til afvanding-

entreprenør, §19 tilladelse

Afvanding og behandling (IN situ),

nedsivningstilladelse, returpumpning

Membranløsning (geotubes)- Tilslutning

spildevand -Vandafledningsafgift mm *

Håndtering diverse

Kontrolprøver

Afsætning, slutdeponering

Jordmodtager

–

afgift

Læsning og transport

I alt for løsning

Sum (DKK)

800.000

3.150.000

850.000

2.300.000

1.935.000

225.000

485.000

600.000

2.100.000

500.000

125.000

3.122.500

2.712.500

410.000

9.007.500

(+)20%

960.000

3.780.000

Afrundet

1.000.000

4.000.000

2.322.000

2.500.000

3.747.000

4.000.000

10.809.000

11.500.000

* Denne beskrivelse kommer i spil, såfremt rejektvandet ikke kan nedsives eller returpumpes til søen. Denne løsning kommer

endvidere kun i spil såfremt rensningsanlægget godtager at vandet kan transporteres hertil.

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

8/9

Overslaget viser, at der skal forventes en omkostning på 9-11,5 mio. kr. til entreprenør og deponi. Dertil

kommer omkostninger til:

•

Detailprojektering

Eventuelt pilotforsøg

Udbud af opgaven

Tilsyn med arbejderne.

Leje eller erhvervelse af areal til afvanding.

Såfremt det viser sig, at rejektvand ikke kan nedsives eller returpumpes til søen, vil dette medføre en

forhøjelse af økonomien på ca. 2.500.000 kr.

Bilag

Udførte sedimentanalyser, Eurofins, Jordpakke og Malakit

Søernes batymetri til øverste bundlag, dybde ift. vandspejl.

Søernes batymetri til nederste bundlag, dybde ift. vandspejl.

Registreret tykkelse af sedimentpulje.

Situationsplan A-P

Dokument ID: Notat vedr. afdækning af metoder til håndtering af forurenet sediment I Randbøldal samt overslag

over økonomi

9/9