Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-62-160-00041
Den 16. december 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 213 (MOF alm. del) stillet
den 28. november 2019 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 213
”Kan
ministeren bekræfte, at der fra 1. januar 2017 til 22. november 2019 er blevet uddelt
181 sure smileys til en bødesum på mindst 1.250.000 kr. til plejehjemskøkkener og andre
køkkener eller madleverandører til sårbare borgere? Og vil ministeren i forlængelse heraf
redegøre for, hvilke tanker ministeren gør sig om det høje antal af sure smileys til plejehjemskøkkener
og andre køkkener eller madleverandører til sårbare borgere?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Siden
1. januar 2017 er det indgået i risikokarakteriseringen af fødevarevirksomheder, hvis disse
leverer fødevarer til sårbare forbrugere på plejehjem, hospitaler, hospices, beskyttede boliger m.v.
En fødevarevirksomhed, der har denne risikooplysning, kan få en højere kontrolfrekvens end en
sammenlignelig fødevarevirksomhed, der ikke leverer fødevarer til denne sårbare gruppe af
forbrugere.
Fødevarestyrelsen har i perioden 1. januar 2017
–
22. november 2019 registreret 200 sure smileys i
fødevarevirksomheder, der leverer mad til sårbare forbrugere, og meddelt administrative bødeforlæg
for ca. 1,4 mio kr. Dette svarer til, at ca. 1 % af det samlede antal kontroller i virksomheder med denne
risikooplysning førte til en anmærkning som udløste en sur smiley. Til sammenligning var andelen af
sure smileys i landets restauranter, caféer, kantiner mv. i samme periode på ca. 3 %. På den baggrund
vurderer Fødevarestyrelsen ikke, at antallet af sure smileys i virksomheder, der leverer mad til sårbare
forbrugere, er højt. Det skal endvidere bemærkes, at fødevarekontrollens sanktionering altid beror på
en konkret faglig vurdering af forholdene i den enkelte virksomhed.
Som led i implementeringen af Fødevareforlig 4 vil fødevarekontrollen fra 1. januar 2020 blive endnu
mere målrettet fødevarevirksomheder, der har et større kontrolbehov. Desuden indføres også to
opfølgende kontrolbesøg i stedet for ét opfølgende kontrolbesøg, når der er konstateret en
overtrædelse af fødevarereglerne.”
Jeg har en klar forventning om, at disse tiltag vil bidrage til et positivt løft i regelefterlevelsen
–
også
hos fødevarevirksomheder, der håndterer mad til sårbare forbrugere på plejehjem og lignende steder.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk