Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. december 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 206 (MOF alm. del) stillet
28. november 2019 efter ønske fra Henrik Dahl (LA).
Spørgsmål nr. 206
”Vil
ministeren redegøre for rimeligheden i, at så store ændringer af landmændenes vilkår ændres med
så kort varsel, som det er tilfældet med ”Aftale om kvælstofindsatsen i 2020”?”
Svar
Som jeg tidligere har nævnt, har jeg fuld forståelse for, at landmændene finder, at vi går for langt for
hurtigt.
Henset til min besvarelse af spørgsmål 205 vil jeg endvidere pointere, at man burde have taget
beslutningen om opjusteringen af den målrettede regulering i 2020 noget før. I mine øjne burde den
tidligere regering have taget den i starten af året, da den daværende miljø- og fødevareminister
udmeldte, at der ikke var tilstrækkelig fremdrift i de frivillige kollektive virkemidler, og at
kvælstofudledningen ikke var faldet som forudsat.
Jeg vil dog også fuldt ud anerkende, at denne regering skulle have kommunikeret tidligere om
beslutningen. Årsagen til at regeringen ikke kunne kommunikere tidligere herom er bl.a., at vi søgte at
indgå en bred aftale om kvælstofindsatsen i 2020, hvilket som bekendt ikke lykkedes.
Mogens Jensen
/
Morten Ejrnæs
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk