MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om operationalisering af CAP, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 1 9. december 2019

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i skriv else af den 28. nov ember 2019 stillet følgende

spørgsmål 1 97 efter ønske fra Susanne Zimmer (ALT):

Spørgsm ål 197

"Hv

ordan v il ministeren operationalisere henholdsvis “GAEC 2: Appropriate protection of

wetland and peatland by prohiting drainage for alternative land uses of designated sensitive

areas” og “GAEC 1 0: Ban on converting

or plaughing all permanent grassland in Natura

2000 sites” fra Europa-Kommissionens rapport “THE POST-2020

COMMON AGRICULTURAL

POLICY : ENV IRONMENTAL BENEFITS AND SIMPLIFICATION” (

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/food-farming-fisheries/key_policies/documents/cap-

post-2020-environ-benefits-simplification_en.pdf)?"

Sv ar:

Kommissionens forslag til den ny e fælles landbrugspolitik (CAP) indeholder blandt andet også

forslag om ny e GLM-krav (krav om God Landbrugsmæssig og Miljømæssig stand, og på engelsk

forkortet til GAEC). GLM-krav ene og øv rige krav i konditionaliteten (hidtil benævnt krydsover-

ensstemmelse) er krav, som landbruger skal opfylde for at få sin fulde støtte udbetalt. Hv is det

v ed kontrol konstateres, at landbruger ikke har ov erholdt kravene, bliver landbruger trukket en

procentdel i sin støtte. Støttetrækket afhænger af bety dningen af ov ertrædelsen , set i relation til

formålet med krav et.

GLM 2 omhandler passende beskyttelse af v ådområder og tørvejorder, og er et ny t GLM-krav .

Krav et har klima som hov edfokus, men det vil også have positive effekter på beskyttelse af biodi-

v ersiteten. I Kommissionens forordningsforslag, er GLM2 -kravet

formuleret som ”passende be-

sky ttelse

af v ådområder og tørvejorder”. Normen indeholder ikke mere specifikke retningslinjer

for besky ttelsen såsom forbud mod dræning, som er beskrevet i spørgsmål 1 97.

GLM 1 0 omhandler forbud mod omlægning eller oppløjning af permanente græsarealer i Natura

2000-områder, og er en v idereførelse af det nuv ærende grønne krav om pløje- og omlægningsfor-

bud for permanente græsarealer beliggende i miljøsårbare områder (MSO) inden for Natura

2000-områder. GLM-krav et har biodiversitet som hovedfokus, men har også positive klimaeffek-

ter.

Der pågår fortsat forhandlinger om reformen af den fælles landbrugspolitik, og det v ides dermed

ikke, hv ordan GLM-krav ene endeligt vil blive udformet. Operationaliseringen af krav ene v il ske i

forbindelse med de øvrige elementer i CA P-reformen, og der forventes medio 2020 at skulle drøf-

tes, hv orledes implementeringen af CAP-reformen kan ske i Danmark. Reformen forventes at

skulle træde i kraft fra 2022.

Det kan bemærkes, at GLM-krav ene udgør baseline for den støtte, der kan y des under de øvrige

friv illige støtteordninger under den fremtidige landbrugspolitik. De flerårige støtteordninger i

Mi l jø-

og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K

Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om operationalisering af CAP, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

søjle 2, samt de ny e 1 -årige ordninger i søjle 1 (de såkaldte eco-schemes), skal derfor gå v idere

end blandt andet GLM-krav ene. Der kompenseres alene for den indsats, der går v idere end GLM-

krav et. For at opnå en god samlet løsning og incitamentsstruktur på klima, miljø og biodiversitet

og dermed bidrage til at lev ere på regeringens ambitioner , skal de forskellige indsatser tænkes

sammen.

Ligesom det også er v igtigt at få ændret på de nuv ærende regler for, hvordan arealer skal se ud for

at v ære støtteberettigede. Derfor arbejder Regeringen for den såkaldte bruttoarealmodel, som

blandt andet har til formål at sikre, at landmanden kan opretho lde støtten selvom områder på

marken bliv er oversvømmet, eller der udvikler sig små-biotoper. Som reglerne er i den nuv æ-

rende forordning, som også er v idereført i Kommissionens forordningsforslag, er småbiotoper så-

som v åde områder, træer eller buskadser, der er større end 1 00 m

, ikke støtteberettigede. Dette

skaber et uheldigt negativt incitament til at dræne disse områder og arealer, som også kan v ære

tørv ejorder, for at opretholde den direkte landbrugsstøtte. Det er derfor v igtigt at få dette ændret,

for, at også disse krav understøtter miljø, klima og biodiversitet.

Mogens Jensen

Louise Piester