Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019 - 21458
Den 18. december 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 192 (MOF alm. del) stillet 27. november 2019 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 192
”
Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil tage for at nedbringe risikoen for, at
det danske grundvand forurenes yderligere med nedbrydningsstoffet 1,2,4-triazol, som er
mistænkt for at være hormonforstyrrende, og som allerede findes i 27 pct. af alle boringer
og i 4 pct. af tilfældene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter, jf. artiklen ”Udbredte
svampemidler fra landbruget forurener det danske grundvand” bragt hos Ing.dk
den 18. november 2019 (https://ing.dk/artikel/udbredte-svampemidler-landbruget-forurener-
danske-grundvand-230249)?”
Svar
Brugen af azol-midlerne er et område, som jeg følger tæt, og jeg er klar til at indføre flere restriktioner
eller helt at forbyde brugen af azol-midler, hvis der kommer dokumentation for, at de udgør en risiko
for vores drikkevand.
De fund af 1,2,4-triazol der er gjort på VAP-markerne, og som er rapporteret i den seneste VAP-
rapport, tyder ifølge GEUS og Aarhus Universitet på, at de stammer fra andre kilder end de pesticider,
der er anvendt i forbindelse med testene på VAP-markerne. Det vil sige, at pesticidresterne i
grundvandsovervågningen kan stamme fra før, Miljøstyrelsen i 2014 indførte de nuværende
restriktioner. Denne problematik er GEUS i øjeblikket i gang med at undersøge.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk