MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om bekræftelse af, at de nye oplysninger om, at mængden af lavbundsjorde er steget fra 107.000 hektar til 170.000 hektar m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Bestilling til AU vedr. fejl om udbredelse

af organiske jorde af 28-08-2019

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 6. december 2019

Steen Gyldenkærne

Institut for Miljøvidenskab

Rekvirent:

Landbrugsstyrelsen

Antal sider: 22

Faglig kommentering:

Mette Hjort Mikkelsen, DCE - Institut for Miljøvidenskab

Mogens Humlekrog Greve, DCA - Institut for Agroøkologi

Kvalitetssikring, centret:

Vibeke Vestergaard Nielsen

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om bekræftelse af, at de nye oplysninger om, at mængden af lavbundsjorde er steget fra 107.000 hektar til 170.000 hektar m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Indhold

Spørgsmål 6-8 i bestilling af 15. oktober 2019:

Revideret svar til spørgsmål 6

Ændring af emissionerne:

Foreløbig vurdering af emissionsfaktoren for de to

klasser af kulstofrige jorder

Revideret svar til spørgsmål 7

Revideret svar til spørgsmål 8

Litteratur

Bilag 1

Bilag 2

Dette er en genfremsendelse af tidligere svar på spørgsmålene af 15. oktober

2019 i bestilling fra Landbrugsstyrelsens ”Bestilling til AU vedr. fejl om ud-

bredelse af organiske jorde” (svar er vedlagt i bilag 2) med uddybende be-

regninger og svar på supplerende spørgsmål, jf. Landbrugsstyrelsens bestil-

ling ”Genbestilling til AU vedr. fejl om udbredelse af organiske jorde” af 22.

november 2019.

Spørgsmål 6-8

i bestilling af 15. oktober 2019:

6. En beskrivelse af implikationer af den opdagede fejl i henhold til Dan-

marks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner inklusiv en tabel med

den påvirkede sektor, kilder og arealklasser, og antaget størrelsesorden på

drivhusgasudslippet. Der ønskes også en foreløbig vurdering af emissi-

onsfaktoren for de to klasser af kulstofrige jorder.

7. Umiddelbare implikationer for generering af LULUCF-kreditter og basis-

fremskrivningen 2020.

8. En procesplan med tidsplan og rækkefølge for hvordan fejlen oprettes, i

form af berigtigelse af relevante publikationer.

Revideret svar til spørgsmål 6

Landbrugsstyrelsen (LBST) har konstateret en arealfejl i udbredelsen af orga-

niske jorder. Som det er fremgået af de foreløbige svar til LBST fremsendt af

DCA, mangler der i den nationale drivhusgasopgørelse emissioner fra ca.

70.000 ha organiske jorder i klasse 6-12 % organisk kulstof (OC). I drivhusgas-

opgørelsen vil den normale antagelse være, at disse jorder er fuldt drænede og

har en CO2-emission på 4,2 - 5,7 ton C/ha/år (15,4-20,9 ton CO2/ha/år). Her-

til kommer udledninger fra udvasket organisk materiale, metandannelse

(CH4) og lattergasdannelse (N2O). De manglende 70.000 ha organiske jorder

betyder, at der i den hidtidige opgørelse har været en underestimering i de

rapporterede udledninger af drivhusgasser fra landbrugsjorde til EU og

UNFCCC.

Den årlige drivhusgasopgørelse er tidligere udarbejdet ud fra et GIS overlæg

mellem markkortene (IMK-kort) fra 2010 og frem samt kortet over de organi-

ske jorder (Tørv2010) ganget med emissionsfaktorerne per ha. Tørv2010 inde-

holder ikke kulstofklassen 6-12 %, hvorfor der i de afleverede opgørelser er

foretaget en forholdstalsberegning af 6-12 % arealet ud fra Tørv2010 kortet.

For årene 1990 til 2009 er der foretaget en lineær beregning af arealerne på

baggrund af oplysninger fra 1975 jordklassificeringen. I 1975 var landbrugs-

arealet >6 % OC opgjort til 243.000 ha og >12 % var opgjort til 118.162 ha

(Greve et al., 2012).

DCA har til LBST fremsendt en nyt jordbundskort den 20. september 2019,

som viser indholdet af kulstof i det øverste jordlag. Kortet dækker hele Dan-

mark (Tif-fil: Kulstof_3_6_12). Kortet er et rasterkort med fire klasser, hhv. 3, 6,

12 og 60 med en opløsning på 30 meter. DCA har efterfølgende oplyst, at klas-

sen 3 = 0-3 % OC, klasse 6 = 3-6 % OC, klasse 12 = 6-12% OC og klasse 60 =

>12% OC. Med baggrund i det nye kulstofkort er der foretaget en genbereg-

ning emissionerne for årene 2010-2018, hvor der foreligger IMK-markkort

samt for årene 1990-2009. Emissionerne for 1990-2009 er baseret på en lineær

afskrivning af det organiske landbrugsareal i 1975 arealklassificeringen og

frem til udarbejdelsen af 2010-kortet. Det nye kort (Kulstof_3_6_12) har et

større areal med jorder >12 % OC indenfor IMK-kortet, end det tidligere an-

vendte kort. På grund af dette sker der også en genberegning af emissionerne

fra jorder >12 % OC.

I det vedlagte regneark (Tabel med arealer og emissioner for organiske jorder

1975-2018_02122019.xlsx) er angivet arealer og beregnede emissioner for årene

1975 til 2018. Tallene er foreløbige. Gridcode 12 angiver jorde med 6-12% OC

og Gridcode 60 angiver jorder med >12% OC. Arealet i 1975 er baseret på den

danske jordklassificering og er baseret på JB11 kriteriet. Kravet til JB11 er at

der er mere end 10 % organisk stof svarende til >6 % OC. Da der ikke er kend-

skab til fordelingen mellem 6-12% OC og >12 % OC i 1975, er der foretaget en

lineær interpolation mellem 2010 (kendte år) og 1975 fordelt på hhv. 6-12 % og

>12 %.

2017 opgørelsen (den senest rapporterede) er udarbejdet med IMK 2017 og

Tørv2010. I genberegningen er anvendt IMK 2017 og det nye kort. Det nye

kort har et større areal med >12% OC end tidligere kort.

Ændring af emissionerne:

Arealfejlen påvirker primært udledningen fra organiske jorder i landbruget

(Cropland og Grassland), udledningen fra estimerede udledninger fra etable-

rede vådområder siden 1990 samt mineraljorde i meget lille grad. Emissio-

nerne omfatter primært CO2, men emissionerne af både CH4 og N2O er også

påvirket. Det vurderes, at fejlen vil føre til en stigning i den beregnede udled-

ning fra organiske jorder på ca. 1,64 mio. ton CO2-ækvivalenter. Samlet vil det

med de nuværende emissionsfaktorer medføre en stigning på 40 % i udled-

ningen fra landbrugsarealerne i opgørelsen for 2017 fra 4,1 mio. ton CO2-

ækvivalenter til 5,7 mio. ton CO2-ækvivalenter. I dette tal indgår 0,178 mio.

ton CO2-ækvivalenter fra N2O fra organiske jorder som i opgørelsen indreg-

nes i landbrugssektoren (Agriculture). I tabel 1 herunder er angivet effekten

på opgørelsen for 2017 som afleveret i 2019 til UNFCCC samt de forventede

tal for 2017 til aflevering i januar 2020 for de berørte sektorer. Samlet betyder

arealfejlen at Danmarks samlede udledninger stiger med 3,2% for året 2017.

Tabel 1.

Tabel 1. Afleverede tal til UNFCCC for 2017 (2019 aflevering) for de berørte sektorer samt foreløbige tal for 2017

(2020 aflevering).

2020 aflevering*

2017 Areal,

Afrapportering

kt C

kt N2O

kt CH4

Kt CH4

CO2-ækv.

* foreløbige tal

4(II), Cropland

4(II), Grassland

I alt

4(II), Cropland

4(II), Grassland

4(II), Wetland

I alt

189,1

1000 ha

127,4

50,0

11,7

Emission

972,8

323,8

8,3

27,6

11,9

1304,9

2,2

7,120

2,862

2,4

12,3

5749,0

120,8

2019 aflevering

2017 Areal,

1000 ha

86,5

26,0

8,3

Emission

761,8

175,9

8,3

21,7

6,5

946,0

1,6

4,3

1,6

0,6

6,5

4108,3

Ændring,

emission*

211,1

147,9

0,0

5,9

5,5

359,0

0,6

2,8

1,3

1,7

5,8

1640,8

Ændring,

CO2-ækv.*

773,9

542,3

0,0

21,5

20,0

1316,2

178,4

70,8

32,7

42,7

146,1

1640,8

Foreløbig vurdering af emissionsfaktoren for de to klasser af kulstofrige

jorder

Danmark anvender nationale emissionsfaktorer for Cropland og Grassland.

Disse blev udarbejdet i forbindelse med SINKs1 projektet til hhv. 11,5 ton

C/ha/år for arealer i omdrift og 8,4 ton C/ha/år for græsarealer. Disse vær-

dier svarer til hvad der bl.a. er målt i meget omfattende tyske undersøgelser

(Tiemeyer et al. 2020).

Da den danske jordbundklassificering anvender en grænseværdi på 10 %

organisk stof, JB11 (>6 % OC) for organiske jorder blev det besluttet, at driv-

husgasopgørelsen omfattede alle jorder >6 % OC med en opdeling i en 6-12

% OC klasse og en >12 % OC klasse. Som følge af at der findes meget få

emissionsmålinger på jorde med 6-12 % OC blev det besluttet at anvende

halvdelen af de målte emissioner for > 12 % OC for klassen 6-12 % OC.

Generelt gælder at emissionen afhænger af mængden af fritlagt OC dog med

variationer som skyldes både biotiske og abiotiske faktorer. De danske og

tyske målinger er foretaget på dybe højorganogene jorder med typisk >20 %

OC og varierende afstand til grundvandet.

I forbindelse med udarbejdelsen af det organiske jordbundskort i 2010, blev

der for alle punkter udtaget jordprøver, målinger af jordens densitet (g/cm

)

og en på prøveudtagningstidspunktet afstand til grundvandet. Upublice-

rede tal fra DCA viser at jorder med 6-12 % OC har en dobbelt så høj densi-

tet end >12 % OC jorder. Dermed er mængden af fritlagt organisk stof, alt

andet lige, det samme for de to jordklasser og man vil umiddelbart formode

at CO

-emissionen vil være ens for de to jordklasser og ikke den halve emis-

sionsfaktor som indgår i øjeblikket. Ud over dette skal man være opmærk-

som på at de danske organiske jorder er ”tynde”. Bl.a. med baggrund i det

flade danske landskab. Jordbundsklassificeringen i 1975 udpegede 243.000

ha til at være af klassen JB11 (>6 % OC). I 2010 kortlægningen fandtes der

kun ca. 177.000 ha indenfor IMK-kortet. Da klassificeringen er foretaget på

baggrund af koncentrationen af C (%) og ikke af fritlagt mængde C kan en

del arealer være overgået fra f.eks. 6,1% OC til 5,9% OC og dermed en æn-

dret arealklassifikation. En sådan ændring i klassificeringen vil ikke umid-

delbart medføre en meget mindre emission. Men fordi at tykkelsen af de or-

ganiske lag i Danmark er lille, vil kombinationen af afbrænding af det orga-

niske stof (og dermed sætning) og en generel dybere pløjning som opblan-

der mere sand fra underjorden, medføre et fald i C koncentrationen. Resulta-

tet af dette, vil i kortlægningen vise sig som et mindre areal. Her skal tilføjes,

at de anvendte emissionsfaktorer er udarbejdet på dybe organiske jorder

med et højt indhold af fritlagt OC, hvor nedbrydningen primært er begræn-

set af afstanden til det øvre grundvand. I tynde lag vil nedbrydningen sand-

synligvis være begrænset af mængden af OC samt af at kompleksiteten af

den tilbageværende OC muligvis vil være større end det oprindelige ud-

gangsmateriale. Dette kan betyde at brugen af de nuværende emissionsfak-

torer kan være en overestimering. Det er derfor usikkert hvad den samlede

emission vil være, hvis der tages hensyn til kombinationen af tykkelsen af

det fritlagte organiske lag, det tilbageværende OC’s kompleksitet og en

manglende indregning af densiteten.

Revideret svar til spørgsmål 7

De umiddelbare implikationer for generering af LULUCF-kreditter i både

FN- og EU-systemet er begrænset. Dette skyldes at genereringen af kreditter

er baseret på net-net princippet (ændring i emissioner mellem to perioder).

Da arealfejlen påvirker både basisår og forpligtigelsesperioderne i opadgå-

ende retning vil der kun ske en mindre ændring i ændringen mellem basisår

og forpligtigelsesperioderne. Som følge af at EU-basisåret er 2005-2009 og at

arealet med organiske jorder og dermed emissionen øges i basisåret mere

end i forpligtigelsesperioden vil arealfejlen umiddelbart generere flere kre-

ditter. Omfanget er ikke beregnet fordi det vil kræve en omfattende revurde-

ring på effekterne af N-, P-, og Lavbundsordningen på de organiske jorder.

Det gælder både effekten af det nye kortgrundlags øgede areal på allerede

indregnede vådområdeetableringer samt på 6-12% OC kortet og effekter af

fremtidige projekter på både >12 % OC og 6-12 % OC jorder.

Revideret svar til spørgsmål 8

I forbindelse med fremsendelse af en ny drivhusgasopgørelsen i januar 2020

til EU og FN for perioden 1990-2018 vil der ske en genberegning for alle år

hvilket beskrives under NIR afsnittet: Recalculations. I opgørelsen vil der

blive anvendt de emissionsfaktorer som tidligere er blevet anvendt.

Litteratur

Greve, M.H., Greve, M.B., Christensen, O.F. and Bou-Kheir, R., 2012, Mapping

of the organogenic soils on agricultural land, Final report, SINKS (DP6) (Slut-

rapport for kortlægningen af de organiske jorder I 2012 til SINKs Styregrup-

pen)

Tiemeyer, B. et al., 2020. A new methodology for organic soils in national

greenhouse gas inventories: Data synthesis, derivation and application. Eco-

logical Indicators 109 (2020) 105838.

Bilag 1

Svar på yderligere spørgsmål

I det følgende er LBST’s spørgsmål angivet med kursiv.

Der ønskes flere detaljer og baggrundsinformation for beregning af udledningerne, for

bedre at forstå hvordan udledninger af CH4, N2O og CO2 fra dyrkning og oversvøm-

melse af organiske jorder er beregnet. Givet detaljeringsniveauet af arealklassificerin-

gen, er det ønskeligt, hvis besvarelsen indeholder en tabel med tal på CH4, N2O og

CO2 udledninger, som rapporteres for IPCC klasserne Cropland og Grassland, drai-

ned organic soils for perioden 1990-2017, samt tilsvarende fremskrevet til 2030 (årligt

for 2018-2030).

Vedlagte regneark indeholder genberegnede emissioner for perioden 1990-

2017 samt arealer for 1975-2017 samt ovenstående tabel 1. Tallene er forelø-

bige. For bedre forståelse af den bagvedliggende metode henvises til Natio-

nal Inventory Report for 2018 (https://dce2.au.dk/pub/SR272.pdf) med

uddybende beskrivelser.

Som følge af, at arealfejlen påvirker flere faktorer som der skal tages stilling

til individuelt, bl.a. N-, P- og Lavbundsordningens effekt på 6-12% jorderne,

kombineret med at effekterne i Basisfremskrivningen i 2019 (BF2019) fra Lav-

bundsordningen kun omfatter organiske jorder >12 % OC, er det ikke muligt

med den korte frist at komme med tal samt præcise bud på tal for 2019-2030.

KEFM har anmodet DCE om at foretage en ny fremskrivning i løbet af 2020.

Et mere præcist bud på mulige genererede kreditter frem til 2030 bør derfor

afvente fremskrivningen til KEFM.

Der ønskes, i tillæg til dette, en tabel for arealudviklingen for de kulstofrige jorder fra

1975 og fremadrettet, en beskrivelse af hvordan udviklingen i arealet estimeres, samt

en beskrivelse af hvordan arealfejlen påvirker udviklingen i arealer med kulstofrige

jorder fra 1975 og frem.

I det vedlagte regneark er angivet arealer og beregnede emissioner for årene

1975 til 2018. Tallene er foreløbige. Gridcode 12 angiver jorde med 6-12% OC

og Gridcode 60 angiver jorder med >12% OC. Arealet i 1975 er baseret på

den danske jordklassificering og baseret på JB11 kriteriet (10 % organisk

stof). Da der ikke er kendskab til fordelingen mellem 6-12% OC og >12 %

OC i 1975 er der foretaget en lineær interpolation mellem 2010 (kendte år) og

1975.

Tabel 4 viser det forventede bidrag fra cropland, grassland og wetland sektorerne til

EU reduktions-forpligtigelse 2021-2030. Det er uklart om arealerne er opgjort ift.

konventionens regneregler eller KP, hvilket ønskes præciseret.

Arealerne i det tidligere fremsendte svar af 15. oktober 2019 er ikke opgjort

ud fra konventions- eller KP-regneregler men ud fra retningslinjerne i EU-

Regulation 841 [https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/EN/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2018.156.01.0001.01.ENG].

Der ønskes ligeledes en dybere forståelse af hvordan reduktionsforpligtelsen er regnet

ud og ønskes derfor flere detaljer for udregningen, herunder en opdeling af bidragene

fra de forskellige arealklasser og underkilder (bl.a. for mineral jord) for både for basis-

og opgørelsesåret (2030).

Arealfejlen påvirker næsten udelukkende de organiske jorder og kun i et me-

get begrænset omfang mineraljorder. For hvordan beregningerne er foretaget

henvises til NIR’en (DCE rapport 272,

https://dce2.au.dk/pub/SR272.pdf)

Projection

Greenhouse

https://dce2.au.dk/pub/SR345.pdf.

Gases

2018-2040,

I tilknytning hertil ønskes en nærmere forklaring på, hvilket basisår 2005 der refereres

til, og hvordan det påvirker beregningerne. Evt. kan der henvises allerede udarbejdede

relevante dokumenter, indrapporteringer mv. Tabel 4 ønskes endvidere opdateret med

udgangspunkt i de gældende emissionsfaktorer.

I tabel 4 er anvendt basisår 2005-2009 og en forpligtigelsesperiode på hhv.

2021-2030 Cropland og Grassland og 2026-2030 for Wetlands.

Opgørelsen i tabel 4 er tænkt som en mulig konsekvensanalyse ved en om-

klassificering af dele af det organiske landbrugsareal fra at være fuldt drænet

til at være vådt. Inden en ny fremskrivning kan gøres er der behov for en for-

bedret vurdering af de aktuelle dræningstilstande og ikke det kortgrundlag

som er anvendt i notatet.

Der opstod en del spørgsmål under læsning af notatet, som blev delt med AU d. 25.

oktober og besvaret med forbehold samme dag. LBST ønsker at spørgsmålene besvares

som en integreret del af genleverancen de relevante afsnit, fortrinsvis omskrevet tyde-

ligere for at undgå misforståelse. Bilag 1 omfatter de, for besvarelsen af genbestillin-

gen, relevante spørgsmål.

Opdaterede svar på tidligere fremsendte spørgsmål:



Hvordan estimeres drivhusgasudledningerne fra dyrkning og oversvømmelse af

organiske jorder helt præcist (så vi kan genskabe mellemregninger)?

Arealerne findes i vedlagte regneark. Ved dyrkning af organiske jorder an-

vendes de generelle emissionsfaktorer ved et overlay af IMK-markkort og

Tørv2010. Ved oversvømmelse anvendes 0 kg CO

/ha/år og 288 kg

/ha/år for arealer som vi kan lokalisere via Vådområdekortet i IMK. Da

der ”falder” arealer ud af IMK-markkort som ikke kan genfindes i andre kort-

lag anvendes IPCC’s default på 3,6 kg C/ha/år ud fra en antagelse om, at der

her er tale om ophørt dyrkning.



Hvorfor estimeres den isolerede effekt af areal-fejlen (dvs. med de hidtidige emissi-

onsfaktorer) til 1,1 mio. t CO2e på side 3 men til ca. 1,6 mio. t side 9 og i tabel 3?

De 1,1 var et slag på tasken ud fra de generelle emissionsfaktorer og en stig-

ning på 70.000 ha. Efter at have foretaget yderligere kontrol og beregninger

vil den samlede emission fra Agriculture, Cropland, Grassland og Wetland

stige med ca. 1,64 millioner CO

-ækvivalenter hvilket ca. svarer til det, som er

angivet i Tabel 3 i notatet af 15 oktober. Det gøres opmærksom på, at tallene

er foreløbig og afventer nærmere kvalitetskontrol.



Hvordan identificeres de gamle målepunkter på figur 1a-1c?

Ud fra koordinatangivelserne i Tabel 1 som er fra slutrapporten fra SINKs,

dvs. de faktuelle målepunkter. Dog med en lille usikkerhed fordi koordina-

terne i Tabel 1 kun er angivet i grader og minutter. Ud fra koordinatangivel-

serne i Tabel 1 som er fra slutrapporten fra SINKs, dvs. de faktuelle måle-

punkter. Dog med en lille usikkerhed fordi koordinaterne i Tabel 1 kun er

angivet i grader og minutter.



Forstår ikke helt forskellen på trin 1 og 2 side 9? Forstået trin 1 sådan, at man ud

fra et optimeret kulstofkort og et optimeret grundvandskort vil indeholde den fak-

tiske dybde af organiske jorde over drændybde?

Ikke helt. Forslaget i Trin 1 omfatter kun brug af det korrigerede kulstofkort

kombineret med et grundvandskort. Dette tager ikke hensyn til at nogle af de

organiske jorder har en dybde som er mindre end grundpræmissen for de

nuværende emissionsfaktorer for organiske jorder. I Trin 2 er der udarbejdet

et kulstofkort som inddrager dybden af jorderne for at kunne indregne den

absolutte tilgængelige mængde kulstof over grundvandet, som kan nedbry-

des. Det vil være en længere proces at skabe dette overblik.



Hvorfor har 2017 rapporteringen ikke allerede taget højde for IMK-klassificerin-

gen ”omdrift/vedvarende græs”, så en genberegning først sker nu? Kan vi få en

særskilt beregning/tabel for den isolerede virkning af denne omklassificering –

f.eks. ved at fastholde den tidligere fordeling på de to anvendelsestyper og med de

nye arealer?

Vi har tidligere selv udarbejdet en liste over fordelingen af IMK-koder på hhv.

omdrift og vedvarende. Som nævnt er den faglige fordeling mellem omdrift

og vedvarende i IMK ikke konsistent ud fra en emissionsforventning hvori

der skal tages hensyn til omlægning af græsarealer i omdrift. Den seneste til-

føjelse til IMK-koderne er nu en kolonne med ”omdrift”. Denne kolonne er

baseret på betalingsgrundlaget og er heller ikke optimal. Dette er nævnt her,

fordi der er flere forskellige opfattelser af omdrift og vedvarende græs som

altid vil kunne diskuteres. DCE vil i den næste NIR til EU og UNFCCC til

januar gennemgå klassificeringen nærmere.

I forbindelse med de stillede spørgsmål er det forstået at der ikke skulle fore-

tages og afrapporteres en fuld genberegning for alle år, men kun ca. konse-

kvenstal. De tal som er i notatet er derfor vejledende indtil en ny opgørelse

foreligger.



Tabel 3: Hvorfor falder arealet af cropland >12% OC mindre (ca. 15.000 Ha) end

stigningen i Grassland (ca. 23.000 Ha). Arealet af organiske jorder > 12 % OC

skulle ikke være ændret?

2017 opgørelsen er udarbejdet med IMK 2017 og Tørv2010. I genberegningen

er anvendt IMK 2017 og det nye kort. Det nye kort har et større areal med

>12% OC end tidligere kort.



Tabel 3: Er IPCC´s emissionsfaktor på 3,6 t C/Ha/år brugt for både cropland og

grassland med vandstand <30 cm i beregningen? Er andelene af organiske jorde

med vandspejl < 30 cm fra tabel 2 anvendt til beregningen i tabel 3? Kan vi få en

mere detaljeret tabel med fordeling af arealer på hhv. kulstofindhold (6-12 % AO

og > 12 %), vandstand (<30 cm og > 30 cm) og de anvendte emissionsfaktorer?

Ja, men der gøres opmærksom på at det grundvandskort, som er anvendt, er

et bud på en forventelig grundvandsstand. Som angivet er kortet upræcist og

estimerer i mange tilfælde fuldt vanddækket selvom der er afgrødekoder for

omdrift på arealet. For at bruge dette kort i emissionsopgørelsen kræves en

nærmere afklaring om dens styrker og svagheder. Kortet er primært anvendt

i dette notat for at vise at grundpræmissen om at anvende en emissionsfaktor

for fuldt drænede jorder for alle organiske arealer ikke holder.



Effekt på reduktionsforpligtelsen: Kan vi få en tabel med en detaljeret beregning af

den isolerede konsekvens af arealfejlen på antallet af kreditter? Herunder bereg-

ningen bag antallet af kreditter til Basisfremskrivning 2019 og tal for hhv. det

hidtidige og det reviderede emissionsestimat for basisperioden 2005-09, så man

kan forstå beregningen.

Som nævnt ovenfor anser DCE det ikke at være muligt at foretage en ny frem-

skrivning med nye emissionsfaktorer førend et større vurderingsarbejde er

afsluttet.



Side 11: Nærmere forklaring på den manglende N2O emission på 175 kt CO

e/år

udbedes? Basisåret 2005 for landbrug er ikke låst endnu for perioden 2021-30 (vil

ske i 2020 iflg. Erik Rasmussen), som er det tidsrum LULUCF Forordningen og

den nye Byrdefordelingsforordning gælder for. For LULUCF tror jeg der vil være

adgang til at fremsende tekniske korrektioner helt frem til 2027 – det må også

gælde for emissioner i basisperioden 2005-09.

Der vil ske en revision af Annex A gasserne (under Kyoto protokollen) under

EU's Effort Sharing Regulation i 2020. Hvordan det falder ud, er uvist.



Forklaring på de to forskellige tal for N2O: 175 kt overfor tabel 4 og 138,7 kt/år

anført nedenfor i tabel 4. Måske dumt spørgsmål: Er det korrekt at N2O i relation

til N-omsætning rapporteres under landbrugssektoren og i relation til kulstofom-

sætning under LULUCF?

Al N

O i relation til kulstofomsætning afrapporteres under landbrug (Agri-

culture).



Tabel 4: Er emissionsfaktoren 3,6 t C/Ha/år anvendt for både Cropland og Grass-

land med vandspejl < 30 cm – selvom IPCC kun foreslår den for Grassland?

Ja, IPCC angiver kun Grassland. Da emissionen for en meget stor del styres af

vandstanden vil det være en fejlopfattelse at bruge en emissionsfaktor for

fuldt drænede organiske jorder for disse IMK-koder. Som nævnt i det frem-

sendte notat af 15. oktober er grundvandskortet ikke særlig præcis.



Er det korrekt at opfatte tallet på 8400 kt kreditter som summen af 7013 kt fra tabel

4 og 10 gange 138,7 kt?

Ja.



Der opstår tvivl under læsningen om hvorvidt ”vådlægning” kan føre til en netto-

merudledning af klimagasser, idet metan-udledningen øges. Måske bare en mis-

forståelse, men rart at få aflivet.

Om en ”vådlægning” medfører en netto-merudledning afhænger af hvor man

kommer fra og til hvor man går. Hvis man er i grænselaget hvor man har en

lille nedbrydning af organisk stof og generelt stabilt grundvandsspejl som lig-

ger 5-15 cm under niveau vil man i have en lav CO2-emission og en oxidation

af det meste af den dannede metan. Hvis man har en højere vandstand, og

som varierer, kan man opnå en ”push-effekt” hvor metanen bliver pumpet ud

af jorden, hvilket kan øge klimaeffekten fordi metanen ikke når at blive oxi-

deret.



Forestiller man sig en total screening af alle tørvejorder ift. påvirket areal ved

vandstandshævning?

Spørgsmål er ikke forstået og bør uddybes.



Hvad er dybden på de nye jordbundskort ift. kulstofindhold?

Iflg. kortlægningen i 2010 var den gennemsnitlige dybde ca. 60-70 cm, dog

med store variationer. Der er ikke udarbejdet et kort over tørvejordernes

dybde.



Kortene på side 6 er pædagogiske ift. visning af hvor vi har de største problemer –

har vi kort for hele tørvelaget, eller kun for udvalgte måleområder?

Både kulstofkortet og grundvandskortet er landsdækkende. Det gøres igen

opmærksom på at grundvandskortet er upræcist.



Hvorfor bruges Jølby Nor som case, når den er atypsik?

I august 2019 blev det meget fremhævet i medierne, området er stort og sim-

pelt at give et billede af. Det er kun ment som delvis verificering af grund-

vandskortet, som idégrundlag, og at det var muligt at lave en lokal kontakt

som kunne verificere arealets historik. Der er ikke foretaget nærmere analyser

af de forskellige N-, P- og Lavbundsprojekter.

Bilag 2

Svar på Landbrugsstyrelsens bestilling af

28-08-2019 til AU vedr. fejl om

udbredelse af organiske jorde

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 15. oktober 2019

Steen Gyldenkærne

Institut for Miljøvidenskab

Rekvirent:

Landbrugsstyrelsen

Antal sider: xxx

Faglig kommentering:

Mette Hjorth Mikkelsen

Kvalitetssikring, centret:

Vibeke Vestergaard Nielsen

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

Indhold

Baggrund

Svar til spørgsmål 6

Genberegning af emissionen

Ændring af anvendt EF i emissionsopgørelsen

Effekt af arealfejlen på opgørelsen for de mineralske

jorder (< 6% OC)

Svar til spørgsmål 7

Effekt på opgørelsen

Effekt på reduktionsforpligtigelsen 2021-2030

Konklusion

Svar til spørgsmål 8

Litteratur

Baggrund

Dette er svar på spørgsmål 6-8 i bestillingen udarbejdet af DCE.

Spørgsmål 6-8:

En beskrivelse af implikationer af den opdagede fejl i henhold til Dan-

marks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner inklusiv en tabel

med den påvirkede sektor, kilder og arealklasser, og antaget størrel-

sesorden på drivhusgasudslippet. Der ønskes også en foreløbig vur-

dering af emissionsfaktoren for de to klasser af kulstofrige jorder.

Umiddelbare implikationer for generering af LULUCF-kreditter og

basisfremskrivningen 2020.

En procesplan med tidsplan og rækkefølge for hvordan fejlen opret-

tes, i form af berigtigelse af relevante publikationer.

Svar til spørgsmål 6

Landbrugsstyrelsen (LBST) har konstateret en arealfejl i udbredelsen af orga-

niske jorder. Som det er fremgået af de foreløbige svar til LBST fremsendt af

DCA, mangler der i den nationale drivhusgasopgørelse emissioner fra ca.

70.000 ha organiske jorder i klasse 6-12 % organisk kulstof (OC). I drivhusgas-

opgørelsen vil den normale antagelse være, at disse jorder er fuldt drænede

og har en CO

-emission på 4,2 - 5,7 ton C/ha/år (15,4-20,9 ton CO

/ha/år).

Hertil kommer udledninger fra udvasket organisk materiale, metandannelse

(CH

) og lattergasdannelse (N

O). De manglende 70.000 ha organiske jorde

betyder, at der i alt med den nuværende opgørelse er en underestimering på

ca. 1,1 mio. ton CO

-ækvivalanter/år.

Den årlige drivhusgasopgørelse udarbejdes ud fra et GIS overlæg mellem

markkortene (IMK-kort) fra 2010 og frem samt kortet over de organiske jorder

(Tørv2010) ganget med emissionsfaktorerne per ha. Tørv2010 indeholder ikke

kulstofklassen 6-12 %, hvorfor der i de afleverede opgørelser er foretaget en

forholdstalsberegning af 6-12 % arealet ud fra Tørv2010 kortet. For årene 1990

til 2009 er der foretaget en lineær beregning af arealerne på baggrund af op-

lysninger fra 1975 jordklassificeringen. I 1975 var landbrugsarealet >6 % OC

opgjort til 243.000 ha og >12 % 118.162 ha (Greve et al., 2012).

DCA har fremsendt en nyt jordbundskort den 20. september 2019, som viser

indholdet af kulstof i det øverste jordlag. Kortet dækker hele Danmark (Tif-

fil: Kulstof_3_6_12). Kortet er et rasterkort med fire klasser, hhv. 3, 6, 12 og 60

med en opløsning på 30 meter. DCA har efterfølgende oplyst, at klassen 3 =

0-3 % OC, klasse 6 = 3-6 % OC, klasse 12 = 6-12% OC og klasse 60 = >12% OC.

Med baggrund i det nye kulstofkort er det muligt at genberegne emissionerne

for årene 2010-2018, hvor der foreligger IMK-markkort. Ligeledes kan der fo-

retages en genberegning af emissionerne for årene 1990-2009 med samme me-

tode, som der tidligere er anvendt.

De hidtil anvendte emissionsfaktorer (EF) for organiske jorder blev udarbej-

det i forbindelse med SINKs 1 (delprojekt 7). Disse er for jorder >12 % OC på

hhv. 11,5 ton C/ha/år for drænede omdriftsarealer og 8,4 ton C/ha/år for

vedvarende græs. For jorder med 6-12 % OC er det aftalt mellem DCA og

DCE, at disse arealer skulle tillægges en emission på halvdelen af de målte

værdier i SINKs 1. Emissionen afhænger af mængden af fritlagt OC, dvs. en

kombination af afstanden til grundvandet, % OC i laget, bulk-densiteten,

OC’s nedbrydelighed, temperatur og biotiske og abiotiske faktorer. Den vig-

tigste enkeltfaktor er her afstanden til grundvandet.

Grundpræmissen for de udarbejdede EF’er i SINKs 1 har været, at de skulle

repræsentere den gennemsnitlige emission per ha, hvorfor man ved at gange

arealet med EF opnår en tilnærmelsesvis korrekt estimeret udledning. De se-

nere års forskningsresultater, nyere målinger af CO

-udledningen fra organi-

ske jorder og projektdata fra N- og lavbundsprojekterne sætter dog spørgs-

målstegn ved denne grundpræmis og indikerer, at den absolutte udledning

er overestimeret.

DCE har derfor fremskyndet en mulig revurdering af opgørelsen for at kunne

inkludere de nyeste forskningsresultater i den nationale drivhusgasopgørelse

og dermed afspejle den faktiske situation bedst muligt. Revurderingen er ikke

endelig, og der vil derfor komme ændringer til de tal, der fremgår af dette

svar.

Genberegning af emissionen

Institut for Agroøkologi, AU (AGRO) har inden for de senere år arbejdet på

et kort, som viser afstanden til det øvre grundvandsmagasin (Møller et al.,

2018). Kortet er pixelbaseret på 1,6 m opløsning baseret på den danske Li-

DAR-baserede Digital Elevation Model (DEM) fra 2006. Den viser en beregnet

gennemsnitlig årlig afstand til grundvand i meter. Det skal bemærkes, at det

er vanskeligt at bestemme gennemsnitlige grundvandsdybder, da denne va-

rierer både hen over året og mellem årene. Ifølge oplysninger fra Anders Bjørn

Møller (AGRO) har kortet en stor nøjagtighed ved større dybder, mens kortet

er mindre pålideligt, når forskellen er meget lille mellem jordoverfladen og

nærliggende vandløbskoter. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt at få nøjag-

tige vandløbskoter for mindre vandløb til brug for parameteriseringen. I den

videre fremstilling antages, at for drændybder over 30 cm vurderes kortet at

have et tilfredsstillende nøjagtighed. AGRO har stillet dette grundvandskort

til rådighed for DCE (gw_depth_limited.tif.tif).

I tabel 1 er vist afstande til grundvandet for de otte måleområder, som indgik

i SINKs 1 projektet, som blev anvendt til at beregne de nationale EF’er (fra

SINKs 1, DP 7, Final report). De målte CO

-emissioner fra de otte måleområ-

der er med stor sandsynlighed for høje, fordi måleområdernes indhold af or-

ganisk stof og deres dræningstilstand ikke kan betragtes som repræsentative.

Som det fremgår af tabel 1, er grundvandsdybden i alle tilfælde større end det

kritiske niveau på 30 cm i grundvandskortet (gennemsnit 62 cm). Desuden er

der målt meget høje værdier af % C på gennemsnitligt 33 % i overjorden og

41 % i underjorden og meget dybe organiske jorder (gennemsnit 104 cm), hvil-

ket er højere end gennemsnittet af arealerne i >12% kortet.

Tabel 1.

Data over de otte målestationer som indgik i SINKs 1 (fra SINKs 1, DP 7, Final report).

I figur 1a, 1b og 1c er vist koordinaterne for de otte målestationer (overlap af

koordinater) i tabel 1 sammen med grundvandskortet fra AGRO. På kortene

er kun vist arealer med >6 % OC og som indgår i IMK 2010. I DCE’s bearbejd-

ning af kortet er vandstandene grupperet i 0 cm, 1-10 cm, 11-20 cm, osv. op til

>80 (og >81 cm er afstande >81 cm). Blå farve er udtryk for lave vandstande,

hvor der må forventes lave CO

-emissioner, mens rød farve viser stor afstand

til grundvandet, hvor der kan forventes høje CO

-emissioner. Som nævnt

ovenfor er der problemer med at prædikere grundvandstande, som er tæt på

vandkoterne, hvilket medfører, at der er mange 0-værdier i grundvandskor-

tet. Anders Bjørn Møller (AGRO) har oplyst, at alle positive værdier, som ikke

direkte er en vandflade, er konverteret til 0-værdier. Disse burde i sagens na-

tur være fuldt vanddækket. De viste værdier ligger inden for de eksisterende

IMK-arealer. Derfor kan det antages, at de alle har en dyrkningsværdi og der-

med nærmere har en gennemsnitlig vandstand, som ligger tættere på 20-30

cm end 0-10 cm.

Som det fremgår af figur 1a, 1b og 1c prædikerer grundvandskortet, at alle

otte måleområder i SINKs 1 projektet ligger på dybt drænede jorder, og at der

er et stort sammenfald med oplysningerne i tabel 1. Dette indikerer, at kortet

kan anvendes til at prædikere CO

-emissionen, hvis man har en emissions-

funktion, som afhænger af vandstanden.

Figur 1a.

Punkterne L6, L7 og

L8, Mørkøv på Djursland.

Figur 1b.

Punkterne L1 og L2,

Skjern Å.

Figur 1c.

Punkterne L4, L5 og

L6, St. Vildmose, Brønderslev.

DCE har foretaget et såkaldt overlay mellem grundvandskortet og IMK-area-

let for 2010 og summeret arealerne i henholdsvis

≤30

cm grundvand og >30

cm grundvand. Fordelingen mellem omdrift og vedvarende græs er primært

udarbejdet ved hjælp af omdriftskoder fra LBST (https://lbst.dk/tilskud-

selvbetjening/kom-i-gang-med-selvbetjening/tast-selv-service/koder-til-fa-

ellesskemaet/)

samt tidligere afgrødekoder. Der tages forbehold for en ende-

lig arealfordeling. I tabel 2 er vist afgrødefordelingen i 2010 for omdrift og

vedvarende græs samt fordelingen på de to grundvandsniveauer.

Tabel 2.

Arealet og arealfordelingen for de forskellige kulstofklasser og vandstande.

Afgrøde

Omdrift

Vedv. græs

6-12 % OC

>12 % OC

6-12 % OC

>12 % OC

Vandstand

≤30 cm afstand til GV

>30 cm afstand til GV

≤30 cm afstand til GV

>30 cm afstand til GV

≤30 cm afstand til GV

>30 cm afstand til GV

≤30 cm afstand til GV

>30 cm afstand til GV

Hektar

27.972

42.229

22.940

18.922

19.609

12.994

26.584

10.373

%-fordeling

% med høj GV

GV = grundvand, Vedv. = vedvarende

Som vist i tabel 2, kan det på baggrund af grundvandskortet opgøres, at 45 %

af arealerne i omdrift ligger på dårligt drænede jorder. For vedvarende græs

er det opgjort, at 66 % af arealerne ligger på dårligt drænede jorder. At ande-

len er højere for vedvarende græs end for arealer i omdrift stemmer godt

overens med, at vandlidende jorder ofte er henlagt med græs og ikke omfattet

af omdrift. Den høje andel ses især på de meget kulstofrige jorder.

Der er ikke foretaget gennemgående analyser af forskellige områder for nær-

mere at verificere grundvandskortet. Dog kan et eksempel med et N-projekt

nævnes for Jølby Nor på Mors (https://www.limfjordsraadet.dk/projek-

ter/vaadomraader/n-vaadomraader/joelby-nor/). Jølby Nor er atypisk,

fordi der er tale om et inddæmmet område, som i øjeblikket ligger ca. 1,25

meter under daglig vandstand i Limfjorden. Det har ikke været muligt at

fremskaffe GIS-lag for Jølby Nor-projektet, og før-vandstanden er ikke angi-

vet. Detaljerede beregninger kan derfor ikke fortages. DCE har telefonisk talt

med Digelaugsformand Per Nielsen, Enslev, Lyngbro Bæk Landvindingslag,

vedrørende områdets beskaffenhed. Jævnfør Per Nielsen var drændybden i

1950’erne ca. 1,2 meter. Den nuværende tilstand for hovedparten af området

er, at drænene nu bliver pløjet op, dvs. der er ca. 30 cm til drænrørerne. Ud

fra IMK-markkort kan det konstateres, at en stor del af området ligger hen

med vedvarende græs, dog med en lille undtagelse, hvor der dyrkes korn og

majs. Dette område ses som mest drænede område i den nordlige del af den

østlige del af Jølby Nor (figur 2b).

For Jølby Nor gælder, at langt hovedparten af de 400 ha er jorder med 6-12 %

OC og 12 % OC, figur 2a. Som det ses af figur 2b, er langt hovedparten af Jølby

Nor klassificeret som værende meget vådt. I den nationale opgørelse anven-

des som default emissionsfaktorerne fra SINKs 1. Når data fra Jølby Nor for-

venteligt indgår i opgørelsen og arealet overgår fra IMK-markkoder til IMK-

vådområdekoder, vil der således blive indregnet en stor effekt, som ikke sva-

rer til den aktuelle tilstand og den aktuelle ændring i CO

-udledningen.

Figur 2a.

% OC i og omkring

Jølby Nor, Mors på baggrund af

det tilsendte kort fra DCA.

Figur 2b.

Beregnet grundvands-

tand for organiske jorder i og om-

kring Jølby Nor, Mors.

Ændring af anvendt EF i emissionsopgørelsen

Grundvandskortet viser, at der er store arealer med organiske jorder, som har

en drændybde >80 cm, men det betyder ikke nødvendigvis, at emissionen

også er høj, fordi det også afhænger af dybden af den organiske profil. De

danske organiske jorder er kendetegnende ved at være ”tynde”. Ved udarbej-

delsen af Tørv2010-kortet i SINKs 1 projektet blev den gennemsnitlige dybde

af de organiske jorder opgjort til 70 cm. Det har ikke været muligt at få en

fordeling af jordbundsprøverne på intervaller, men da nogle er meget dybe

og med en grundvandsdybde, som svarer til den herskende dræningstilstand,

kan man ikke umiddelbart bruge gennemsnitsværdien for dybden som

grundlag for en vurdering af emissionen. Endvidere skal der gøres opmærk-

som på, at jordbundskortet for organisk kulstof kun omfatter de øverste 0-30

cm. Som vist i tabel 1 er emissionsfaktorerne fastlagt på dybe organiske jorder

og kan derfor være misvisende.

Baseret på ovenstående foreløbige gennemgang vurderes, at de nuværende danske

EF’er må antages ikke at være repræsentative, heller ikke for de dybt-drænede organi-

ske jorder.

Derfor konkluderes, at den estimerede emission i den nationale opgørelse er

overestimeret. Udtagning af organiske jorde sker ofte på vandlidende jorder,

hvilket medfører en bias i opgørelsen mellem den reelle effekt og den estime-

rede effekt. Denne problemstilling har været kendt i en årrække, og i takt med

at der fremkommer nye data og andre indikationer på overestimering af EF’er

kombineret med fejlen i arealopgørelsen for organiske jorde, er behovet for en

korrektion af emissionsopgørelsen presserende. Selvom der ikke foreligger en

nærmere analyse af usikkerhederne, så foreslås det, at der allerede nu sker en

korrektion af de anvendte emissionsfaktorer og dermed en genberegning af

hele opgørelsen med både reviderede EF’er og arealstørrelser.

En sådan korrektion må ses som første trin i en nødvendig reparameterisering

af opgørelsen for de organiske jorder i Danmark. Ud fra faglige betragtninger

må det forventes, at når der er fremkommet et optimeret grundvandskort

samt et optimeret kulstofkort, som indeholder % C udover i de øverste 30 cm,

er det muligt at bestemme CO

-udledningen fra de organiske jorder mere

præcist. Det optimerede kulstofkort bør udover % C også indeholde oplys-

ninger om profildybde af det organiske lag og bulk-densiteten for at kunne

bestemme den samlede mængde fritlagt OC.

Andet trin i en reparameterisering er at inddrage den faktiske dybde af de

organiske jorder over drændybden. Som nævnt blev den gennemsnitlige

dybde i SINKs 1 beregnet til 70 centimeter. I dette tal er drændybden ikke

inddraget. Grundpræmissen i de nuværende anvendte EF’er er dybt drænede

dybe organiske jorder. Ved at kombinere drændybde og tykkelsen af det or-

ganiske lag kan man beregne mængden af fritlagt organisk materiale, som er

under nedbrydning. Dette vil være det optimale.

Effekt af arealfejlen på opgørelsen for de mineralske jorder (< 6% OC)

Beregningen af emissionen for Cropland og Grassland på mineraljorde er ba-

seret på en dynamisk modellering (C-TOOL). I bergeningen indgår data for

areal og afgrødeudbytter opgjort af Danmarks Statistik. I C-TOOL anvendes

20 underopdelinger med forskellige kombinationer af jordtyper og landsdele.

Til at fordele afgrøder og udbytter på de enkelte underopdelinger anvendes

IMK-kortet. Med det nye kort over de organiske jorder bliver arealet med mi-

neralske jorder ca. 70.000 ha mindre end hidtil opgjort, fordi der i opgørelses-

metoden skal overføres 70.000 ha fra mineraljorder til organiske jorder, sva-

rende til ca. 3% af det samlede mineraljordsareal. Der er ikke foretaget en gen-

beregninger med C-TOOL. Ud fra en generel betragtning (alt andet lige) vil

arealændringen medføre en ændring i de årlige bindinger/udledninger be-

regnet med C-TOOL på ca. 3%. Dette har således en mindre indflydelse på

opgørelsen.

Svar til spørgsmål 7

Effekt på opgørelsen

I tabel 3 er vist de opgjorte emissioner i 2017 fra de organiske jorder sammen-

holdt med den forventede emission ved bevarelse af de nuværende EF’er.

Konsekvensen af arealfejlen på de 70.000 ha er en stigning i den absolutte

emission for 2017 fra 4.159,6 kt CO

-ækv. til 5.753,9 kt CO

-ækv., svarende til

en forskel på 38 % med de nuværende EF’er. Denne forskel forventes også at

være gældende fremadrettet, da der ikke forventes større uforudsete ændrin-

ger i arealanvendelsen. I genberegningen for 2017 i tabel 3 er en del af Crop-

land-arealet overført til Grassland. Dette er gjort for, at arealklassificeringen

kommer til at følge LBST’s opgørelse af omdrift og permanente afgrøder.

IPCC guidelines, 2013 Wetland Supplement (IPCC, 2014), indeholder som no-

get nyt emissionsfaktorer for ”Grassland, shallow-drained, nutrient-rich”.

Denne er på 3,6 ton C/ha/år (Tabel 2.1 Wetlands Supplement, IPCC, 2014) for

arealer med en grundvandstand

≤30

cm. I IPCC guidelines anvendes benæv-

nelsen ”Grassland”. Tabel 2 indikerede, at 45 % af omdriftsarealet, ud fra

grundvandskortet, er vurderet til at have en vandstand

≤30

cm. Her skal gøres

opmærksom på, at der både er en usikkerhed på grundvandskortet, samt at

”omdrift/Vedv. græs”-klassificeringen i IMK-systemet ikke nødvendigvis er

et optimalt klassificeringsmål for valg af EF.

I tabel 3 er emissionen beregnet ved anvendelse af IPCC’s 3,6 ton C/ha/år.

Ved at anvende IPCC’s EF for våde arealer er den samlede emission fra de

organiske jorder opgjort til 3.637,2 CO

-ækv. i 2017, svarende til 13 % lavere

end den emission, der er afrapporteret i 2017, selvom arealet med 6-12% OC

er forøget med de 70.000 ha.

Tabel 3.

Indberettet emission fra organiske jorder i 2017 til UNFCCC, beregnet emission med korrektion af arealfejl og emissio-

nen med EF på 3,6 ton C/ha/år for arealer ≤30 cm.

Genberegnet for

2017, uden opda- Genberegnet for 2017, med op-

Rapportring 2017 aflevering tering af EF (1)

Cropland, >12 %, ha

Cropland, 6-12 %, ha

Grassland, >12 %, ha

Grassland, 6-12 %, ha

Cropland

emission, kt CO

-ækv. LULUCF

emission, kt CO

-ækv. LULUCF

O emission, kt CO

-ækv. Landbrug

Grassland CO

emission, kt CO

-ækv. LULUCF

emission, kt CO

-ækv. LULUCF

O emission, kt CO

-ækv. Landbrug

kt CO

-ækv, i alt

48.379

29.944

15.926

10.026

2.872,7

101,9

396,9

668,7

38,9

80,4

4.159,6

33.352

62.398

39.705

34.810

3.069,9

103,2

431,6

1.823,9

106,0

219,3

5.753,9

datering af EF

33.352

62.398

39.705

34.810

1.959,3

99,1

238,9

1.142,7

97,4

99,7

3.637,2

(1) Cropland-arealet er nedskrevet og overflyttet til Grassland fra aflevering 2017 til denne genberegning.

Dette er gjort for, at arealklassificeringen kommer til at følge LBST’s opgørelse af omdrift og permanent græs.

Tallene skal tages med forbehold for:



at et lille areal (antal ha eller %) er faldet ud af IMK-systemet



usikkerheden på grundvandskortet



dybden af de organiske jorder, da det generelt antages, at mange jorder er

”tynde” (Mogens Greve, pers. medd.).

Effekt på reduktionsforpligtigelsen 2021-2030

I forbindelse med drivhusgasfremskrivningen i 2019 er bidraget til den dan-

ske EU-reduktionsforpligtigelse indenfor Cropland, Grassland og Wetland

opgjort til 11.321 kt CO

-ækv. for perioden 2021-2030.

Ved udelukkende at se på arealfejlen, falder det mulige bidrag til reduktions-

forpligtigelsen fra LULUCF for Cropland, Grassland og Wetland i perioden

2021-2030 til 10.503 kt CO

-ækv. Fordi en manglende N

O-emission ikke er

inddraget i fastlæggelsen af det fastlåste 2005 basisår til EU, vil der ske en

stigning i emissionen på ca. 175 kt CO

-ækv./år for alle år i perioden 2021-

2030 eller i alt ca. 1.750 kt CO

-ækv. Samlet set et mindre bidrag i perioden på

ca. 2.568 kt CO

-ækv. end i basisfremskrivningen.

Hvis der anvendes IPCC-default EF på 3,6 ton C/ha/år for arealer med en

grundvandsstand

≤30

cm falder de samlede emissioner (tabel 3), hvilket oven-

stående udredning indikerer er et bedre valg. Bidraget til reduktionsforplig-

telsen for emissionsopgørelsen for 2021-2030 er opgjort til 7.013 kt CO

-ækv.

(tabel 4).

Tabel 4.

Forventet bidrag fra Cropland, Grassland og Wetland-sektoren til EU-reduktions-

forpligtigelsen 2021-2030.

kt CO

-ækv.

Cropland, bidrag 2021-2030, basisår 2005-2009

Grassland, bidrag 2021-2030, basisår 2005-2009

Wetland, bidrag 2021-2030, basisår 2005-2009

Cropland, Grassland og WDR

7.286

-575

302

7013

kt CO

-ækv. per år

728,6

-57,5

60,4

I beregningen i tabel 4 er der taget højde for en lavere N

O-emissionsfaktor

for de organiske jorder, hvilket betyder en lavere N

O-udledning fra 477,3 kt

-ækv./år til 338,6 CO

-ækv./år, svarende til en reduktion på 138,7 kt CO

ækv./år. Med det nuværende opgørelsesgrundlag til EU, hvor emissionen i

basisåret 2005 er fastlåst, medfører denne ændring således et direkte bidrag

til reduktionsforpligtigelsen i hele forpligtigelsesperioden. Det samlede bi-

drag til reduktionsforpligtigelsen med IPCC default EF på 3,6 ton C/ha/år

for arealer med en grundvandsstand

≤30

cm opgøres derfor til 8.400 kt CO

ækv. for perioden 2021-2030 svarende til 2.921 kt CO

-ækv. mindre end i ba-

sisfremskrivningen.

Konklusion

På baggrund af udredningen i dette notat anbefales det, at der nedsættes et

hurtigt arbejdende udvalg bestående af repræsentanter fra DCA, LBST, KEFM

og DCE, der hver især bidrager med faglige kompetencer til DCE’s fastlæg-

gelse af metode og hvilke emissionsfaktorer, der fremadrettet skal anvendes i

den nationale drivhusgasopgørelse. Det anses ikke for muligt, at dette kan ske

inden næste opgørelse for 1990-2018, som afleveres til EU den 15. januar 2020.

DCE overvejer derfor kun at rette arealfejlen i den kommende aflevering. Ef-

terfølgende bør der ske en yderligere konsolidering af emissionsopgørelsen

for de organiske jorder.

Svar til spørgsmål 8

I forbindelse med gennemgangen af relevante publikationer fra DCE, vil der

i de fremadrettede rapporter til UN og EU ske en opdatering af de beregnede

emissioner. Der vil ikke blive udsendt en korrektionsliste, fordi princippet i

emissionsopgørelserne er, at de løbende ændrer sig som følge af forbedring

af data og metoder, herunder forbedringer som følge af fejl. Sidste nye rapport

vil altid være de bedst tilgængelige oplysninger.

De få øvrige DCE-notater og -rapporter revideres inden udgangen af oktober,

så det bliver tydeligt, at der har været en fejl i oplysningerne om arealudbre-

delsen af de organiske jorder.

Litteratur

Greve, M.H., Greve, M.B., Christensen, O.F. og R. Bou-Kheir, 2012: Mapping

of the organogenic soils on agricultural land. Final report, SINKs (DP6)

IPCC 2014, 2013 Supplement to the 2006 IPCC Guidelines for National Green-

house Gas Inventories: Wetlands, Hiraishi, T., Krug, T., Tanabe, K., Sri-

vastava, N., Baasansuren, J., Fukuda, M. and Troxler, T.G. (eds). Published:

IPCC, Switzerland.

Møller, A.B., Børgesen, C.D., Bach, E.O., Iversen, B.V. og B. Moeslund, 2018,

Kortlægning af drænede arealer i Danmark, DCA rapport, nr. 135, 2018,

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1279