Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2125582_0001.png
NOTAT
Bilag til MOF 173
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr. 2019-10643
Ref. AFRII
Den 6. december 2019
Systematiske dataindsamlinger og deres udsagn om naturens
tilstand/bevaringsstatus
Problemstilling
I det nationale overvågningsprogram NOVANA indsamles systematiske data, der anvendes i
vurderingen af naturens tilstand, herunder vurdering af bevaringsstatus for naturtyper og arter, som
Danmark rapporterer til EU hvert 6. år. Der indsamles også data i anden sammenhæng end NOVANA
og i dette notat beskrives andre datasystemer om natur, med en vurdering af hvorvidt disse viser noget
om naturens tilstand/bevaringsstatus.
Baggrund
Rapporteringen til EU for bevaringsstatus af naturtyper og arter er primært baseret på data indsamlet i
det nationale overvågningsprogram NOVANA, men også suppleret med data fra andre
dataindsamlinger.
Miljøstyrelsen har kendskab til en række dataindsamlinger for natur, foruden NOVANA, som på
forskellig vis indeholder information om naturen herunder udbredelse og forekomst af arter og
naturtyper og som indsamles på forskellig vis. Nedenfor er en kort beskrivelse af nogle af disse
datasamlinger.
En af de grundlæggende biologiske parametre i kendskabet og forståelsen af arter og naturtyper er
udbredelse,
en parameter som også indgår i vurdering af bevaringsstatus og som en række
datasamlinger kan bidrage til, hvis det sker under hensyntagen til måden data indsamles på. Disse
data kan evt. indgå i vurdering af tilstand og bevaringsstatus efter en kvalitetssikring og dataanalyse af
eksperter først. Andre datasystemer, fx skovstatistikken, indsamler data efter en fast metode og
enkelte oplysninger fra dette datasystem anvendes allerede i artikel 17-rapporteringen.
§3 registreringer
Kommunerne vurderer løbende om arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. I lighed med de
systemer, der er udviklet til vurdering af naturtilstand på habitatdirektivets naturtyper, er der et
Naturtilstandsvurderingssystem, der bl.a. bruges til vurdering af naturtilstand på arealer omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Naturtilstanden beskrives ved en række strukturelle indikatorer og ved forekomsten af karplanter i et
cirkelformet dokumentationsfelt med radius 5 m. Disse indikatorer er valgt ud fra kriterier om
målbarhed, reproducerbarhed, enkelhed og relevans.
Naturtilstandsvurderingssystemet er pt. udviklet for hovednaturtyperne moser, ferske enge,
strandenge, heder, overdrev og klitter.
Miljøstyrelsen
•
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
•
[email protected]
•
www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om der forefindes opsamlet viden om naturtyper og arter, som ikke er medtaget på Habitatdirektivets bilag, til miljøministeren
Anvendelsen af Naturtilstandsvurderingssystemet på §3-arealer er frivillig samt anvendes oftere på de
bedre lokaliteter. Derfor giver Naturtilstandsvurderingssystemet ikke repræsentative data ift. De
nævnte naturtypers tilstand på landsplan.
Skovstatistikken
Skovstatistikken udarbejdes af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns
Universitet (KU) for Miljøstyrelsen og publiceres årligt. Senest
er ”Skovstatistik 2018” offentliggjort i
november 2019. IGN gennemfører skovovervågningen.
Ifølge skovloven (§35) skal der indsamles landsdækkende statistiske data og udarbejdes rapporter om
de danske skoves tilstand og udvikling.
Danmarks Skovstatistik indeholder en stikprøvebaseret opgørelse af den danske skovressource.
Anvendelsen af stikprøver medfører, at opgørelsen udgøres af estimater med tilhørende statistisk
usikkerhed. Metoden, som skovstatikken baserer sig på, er udviklet gennem internationalt samarbejde
inden for det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN). De årligt publicerede resultater
baserer sig på målinger i skovene gennemført over en 5-årig måleperiode. Skovstatistik 2018 baserer
sig således på opmålinger gennemført i perioden 2014-2018, hvor der er opmålt i alt 9.500 prøve-
flader.
Skovstatistikken er bygget omkring seks pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning, som
er udviklet inden for det europæiske samarbejde benævnt ”Forest Europe”, hvor kriterie C4 omhandler
biologisk mangfoldighed i skovene. C4: Biologisk mangfoldighed i skovene - Bevaring, beskyttelse og
passende forbedring af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer.
Kriteriet C4 for biologisk mangfoldighed i skovene omfatter følgende indikatorer som kan anvendes til
at beskrive skovenes tilstand:
Træartsfordelingen
Anvendelsen af forskellige foryngelsesformer
Skovenes grad af naturlighed
Udbredelsen af ikke-hjemmehørende træarter
Mængden af dødt ved i skoven
Skovenes genetiske ressourcer
Skovenes fordeling i landskabet, herunder deres fragmentering
Forekomsten af udryddelsestruede arter i skov
Omfanget af beskyttet skov
Forekomsten af skovrugende fuglearter (fra DOF-basen).
Flere af disse indikatorer ligner de indikatorer, der indgår i DCE´s multikriteriemodel som anvendes
ifm rapporteringen til EU på habitatdirektivet. Blandt indikatorerne er dødt ved og skovstatistikken
indeholder således oplysninger, der udtrykker væsentlige informationer om skovenes tilstand.
Oplysninger fra skovstatistikken anvendes EU-rapporteringen til beregningen af andelen af
habitatnaturtyper på landsplan og bidrager derved i vurderingen af de enkelte habitatskovnaturtyper.
Da data indsamles som stikprøver er data for de mest udbredte skovtyper også de mest sikre.
DOF-basen
Miljøstyrelsen har en aftale med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) om anvendelse af data fra DOF-
basen.
DOF-basen er en dansk fugledatabase, der ved udgangen af 2017 rummede ca. 20 mio.
fugleobservationer med en årlig tilvækst på ca. 1,5 mio. registreringer. Mere end 2500 frivillige
observatører fra DOF inddaterer løbende deres observationer om forekomster af fugle.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om der forefindes opsamlet viden om naturtyper og arter, som ikke er medtaget på Habitatdirektivets bilag, til miljøministeren
2125582_0003.png
Det er aftalt, at Miljø- og Fødevareministeriet har adgang og brugsret til data i DOF-basen fx i
forbindelse med rapportering af bestandsudvikling til EU under fuglebeskyttelsesdirektivet.
Atlas-undersøgelser
I Danmark gennemføres en række såkaldte atlasundersøgelser, som indsamler data om udvalgte
artsgrupper, herunder svampe, dagsommerfugle, guldsmede og vandnymfer, padder og krybdyr,
svirrefluer, biller, samt karplanter. En faktor i forhold til anvendelse af disse datakilder er, at de er
behæftet med en vis grad af usikkerhed, da dataindsamlingen ikke nødvendigvis følger en fastlagt
metode, som sikrer at det gøres ensartet.
Miljøstyrelsen anvender data fra nogle af disse atlasundersøgelser efter en forudgående
kvalitetssikring og dataanalyse af eksperter. Her er nævnt nogle atlasundersøgelser.
Fiskeatlas
Fiskeatlasset (www.fiskeatlas.dk) er et nationalt kortlægningsprojekt, som har til formål at kortlægge
udbredelsen af samtlige fiskearter i Danmark og i dansk territorialfarvand. Projektet, som har
eksisteret siden 2006, er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum (som rummer
sekretariatet) og DTU Aqua, og det kombinerer data fra officielle undersøgelsesprogrammer (fx
NOVANA) med forskellige tidligere uudnyttede datakilder som fx lystfiskerlitteratur, erhvervsfiskeres
indberetninger og ikke mindst indberetninger fra den brede befolkning. Pt. rummer Atlasdatabasen ca.
1,2 mio. registreringer fordelt på mere end 250 arter, og oplysningerne dækker perioden fra 1500-tallet
og frem til i dag.
De mange forskellige datakilder medfører, at det kan være vanskeligt at sammenligne de metoder,
hvormed fangsterne af fiskearterne er gjort og dermed beregne tætheder og ændringer i
antal/udbredelse. Fiskeatlasset rummer mange oplysninger om arter, der sjældent registreres i
forbindelse med øvrige undersøgelser.
I Atlasdatabasen er registreringerne kategoriseret efter, hvor sikre artsbestemmelserne er. På
baggrund af tidligere erfaringer er der opstillet kriterier for, hvilken form for dokumentation, der
kræves for, at forskellige arter kan regnes som sikkert bestemte. Nogle arter er nemlig lette at
genkende, mens andre kræver eksperter for at udføre bestemmelsen.
Da data indsamlet i fiskeatlasset indeholder information om udbredelsen af fiskearter i Danmark, har
Miljøstyrelsen anvendt disse data i forbindelse med den seneste opdatering af udpegningsgrundlag for
de fiskearter, der er omfattet af habitatdirektivet. Data er anvendt efter en forudgående
databehandling og kvalitetssikring udført af eksperter. Udbredelsen af de enkelte arter er en væsentlig
parameter i beskrivelse af tilstand og bevaringsstatus, hvilket fiskeatlasset således kan biddrage med.
Atlas Flora Danica
Atlas-projektet startede i 1992 og sluttede med en udgivelse i december 2015. I projektet blev den vilde
danske flora kortlagt og formålet var bl.a. at vise de danske plantearters aktuelle udbredelse og
regionale hyppighed samt påvis evt. tilbagegang eller spredning. Projektet er i Danmark opdelt i ca.
2150 ruder på 5x5 km, hvor alle plantearter registreres med nøjagtig angivelse af lokalitet.
Atlas Flora Danica’s formål er at:
vise de danske plantearters aktuelle udbredelse og regionale hyppighed samt påvise evt.
tilbagegang eller spredning. Årsager til disse ændringer belyses.
undersøge den aktuelle status for rødlistede, fredede og sjældne plantearter.
udbrede kendskabet til dansk flora og til betydningen af at værne om planterne og deres
voksesteder.
3