Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2126640_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-20804
Den 17.12.2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 161 (MOF alm. del) stillet 19. november 2019 efter ønske
fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 161
”Vil ministeren kommentere kronikken ”Vilde planter og nogle afgrøder forurener med meget
skadelige stoffer”, som blev bragt i Grovvarenyt, nr. 46, 2019”
Svar
Kronikken omhandler forekomst af en række planter på hhv. økologisk dyrkede landbrugsarealer og
på udyrkede arealer, som indeholder naturligt forekommende stoffer, der er giftige for dyr og
mennesker. Kronikken debatterer, om disse planter kan udgøre en risiko for forurening af
grundvandet eller af fødevarer af animalsk oprindelse.
Jeg kan oplyse, at Fødevarestyrelsen løbende fører kontrol med uønskede stoffer i fødevarer. Både
vegetabilske og animalske fødevarer af såvel konventionel som økologisk oprindelse.
Kontrolprogrammene har til formål at sikre, at der ikke findes fødevarer på det danske marked, som
kan udgøre en risiko for forbrugerne. I de seneste år har både EU og Fødevarestyrelsen haft mere og
mere fokus på naturligt forekommende giftstoffer i fødevarer, fx fra giftige planter, og derfor har
Fødevarestyrelsen også et kontrolprogram rettet specifikt mod disse stoffer.
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet om evt. grundvandsrisiko fra giftige vilde planter og fra
planter i det økologiske jordbrug. Miljøstyrelsen oplyser, at de ikke er bekendt med, om de stoffer, som
nævnes i kronikken, kan findes i grundvand, da naturligt forekommende stoffer ikke er en del af
Miljøstyrelsens grundvandsovervågning. Miljøstyrelsen har været i dialog med GEUS om
problemstillingen. GEUS har kendskab til ét eksempel, hvor giftstoffet ptaquilosid er fundet i det
allerøverste grundvand. GEUS vurderer, at stoffet vil blive nedbrudt, inden det siver ned til de dybere
grundvandsmagasiner, hvorfra langt hoveddelen af vores drikkevand indvindes.
Miljø- og Fødevareministeriet vil tage emnet med videre i arbejdet med kortlægningen af udfordringer
for grundvandet.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk