Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 (MOF alm. del) stillet den 10. oktober 2019 efter ønske
fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 15
”Vil
ministeren oplyse, hvor store de samfundsøkonomiske omkostninger er i forbindelse med
henholdsvis luftforurening og rygning?”
Svar
For så vidt angår luftforurening kan jeg henvise til Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på
Aarhus Universitet, som i 2019 har opgjort de samlede eksterne omkostninger fra al luftforurening i
Danmark til omkring 79 mia. kr. årligt i gennemsnit for perioden 2016-18.
DCE’s beregninger viser, at omkring 4.200 for
tidlige dødsfald i årligt gennemsnit for perioden 2016-
18 kan relateres til den samlede luftforurening i Danmark. Det samlede antal tilfælde af for tidlig døde
i Danmark, som følge af luftforurening, er faldet med omkring 38 pct. siden 1990. Ved værdisætningen
har DCE siden 2017 anvendt en opdateret værdi for statistisk liv på 31,6 mio. kr., hvilket er omkring
dobbelt så høj som den tidligere anvendte værdi. Oplysningerne
kommer fra notatet: ”Luftkvalitet og
helbredseffekter i Danmark, status 2018”. Beregningerne af helbredseffekter af luftforurening er
forbundet med betydelig usikkerhed. DCE vurderer i rapporten, at usikkerheden på beregningerne
ligger på ±50 pct.
For så vidt angår rygning er der indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, som oplyser:
”Sundhedsstyrelsens publikation ”Sundhedsbyrden i Danmark
- RISIKOFAKTORER” fra 2016
behandler forskellige byrdemål som følge af rygning. Af denne publikation fremgår:
I 2013 var der blandt mænd 31 pct. eksrygere, 14 pct. smårygere og 10 pct. storrygere. De tilsvarende
andele for kvinder var 28 pct., 13 pct. og 7 pct.
Der var 13.600 ekstra dødsfald blandt eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere. Der var 58.000
tabte leveår blandt mænd og 38.000 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens
middellevetid på tre år og seks måneder for mænd og tre år og en måned for kvinder.
Der var ekstra omkostninger på 10 mia.kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger på 34 mia.kr.
ved tabt produktion, og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt eksrygere og rygere,
hvilket resulterer i en årlig besvarelse på 30 mia.kr. i forhold til aldrig-rygere.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk