Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2263070_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1478 (MOF alm. del) stillet
2. oktober 2020 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 1478
”Det
fremgår af ministerens svar af 21. august 2020 på spørgsmål S 1632, at ministeren ikke mener, at
”anprisningsreglerne
hæmmer virksomhedernes udvikling af produkter, som er sikre og gavnlige for
forbrugeren” Kan ministeren bekræfte, at Kommissionens udlægning af ordet
”probiotika” som
en ge-
nerisk sundhedsanprisning har bevirket, at danske og europæiske ingrediensvirksomheder, som arbej-
der med udviklingen af gavnlige probiotiske ingredienser, ikke må kommunikere om disse overfor eu-
ropæiske forbrugere? Dette skaber den mærkværdige - og for forbrugere yderst forvirrende og muligvis
skadelige - situation, at forbrugere med interesse i probiotika ikke kan finde frem til europæiske kvali-
tetsprodukter fra virksomheder, der overholder EU-reglerne. Til gengæld viser en simpel google-søg-
ning, at der tilbydes tonsvis af produkter, der enten ikke overholder EU-reglerne, eller som bliver
fremstillet udenfor EU, hvor man godt må bruge
”probiotika”
som produktnavn, og forbrugere kan frit
bestille disse produkter via internettet. Vil ministeren med henblik på et samråd oplyse, hvorvidt mini-
steren er enig i, at Kommissionen reelt udøver censur ved at ulovliggøre brugen af et globalt velkendt
begreb som
”probiotika” i
EU regi?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser, at:
”Hvis
en virksomhed anpriser en fødevare med en sundhedsfremmende effekt skal den overholde Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
af fødevarer (anprisningsforordningen). En sundhedsanprisning er et frivilligt budskab, der fortæller
noget om, at der er en sammenhæng mellem et indtag af en fødevare eller et stof og en effekt på sund-
heden.
Selve
betegnelsen ”probiotika” betragtes ifølge Kommissionens vejledning om ernærings-
og sund-
hedsanprisninger som en uspecifik sundhedsanprisning, da probiotika er en anprisning af mikroorga-
nismer, som refererer til en sundhedsfremmende effekt. Det fremgår af anprisningsreglerne, at kun
godkendte sundhedsanprisninger kan anvendes. En uspecifik sundhedsanprisning
i dette tilfælde
”probiotika” eller ”probiotisk effekt”
- kan anvendes, såfremt det kan ledsages af en specifik og beslæg-
tet EU-godkendt sundhedsanprisning. Da der endnu ikke er godkendt nogen sundhedsanprisning om
probiotiske bakterier, er der
i realiteten et forbud i EU mod at bruge betegnelsen ”probiotika” ved mar-
kedsføring af fødevarer. Der er endnu ingen godkendte sundhedsanprisninger relateret
til ”probio-
tika”, da
den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der ikke har været fore-
lagt tilstrækkelig videnskabelig evidens for de mange ansøgte anprisninger vedrørende probiotiske ef-
fekter.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1478: Spm. om Kommissionens udlægning af ordet probiotika som en generisk sundhedsanprisning har bevirket, at danske og europæiske ingrediensvirksomheder, som arbejder med udviklingen af gavnlige probiotiske ingredienser, ikke må kommunikere om disse overfor europæiske forbrugere, til fødevareministeren
Anprisningsreglerne skal sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt ved angivelse af sundhedseffekter,
som der ikke er tilstrækkelig dokumentation for.
Danske forbrugere/EU-borgere
kan dog også finde frem til ”probiotika”-
produkter på andre måder:
Eksempelvis er betegnelsen ”mælkesyrebakterier” (som er kategoribetegnelsen for nogle af de mikro-
organismer, som menes at have en probiotisk effekt) et velkendt begreb, som kan være med til at op-
lyse om nogle af de pågældende mikroorgansmer. For kosttilskud gælder, at det i mærkningen er på-
krævet at angive de(n) specifikke stamme(r) for de anvendte mikroorganismer, så forbrugeren får de
præcise oplysninger.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Fødevarestyrelsen. Samtidig vil jeg følge op på den indsats
Danmark tidligere - også sammen andre medlemslande - har gjort for at få Kommissionen til at
genoverveje muligheden for at tillade virksomheder at
anvende betegnelsen ”probiotika” ved markeds-
føring af deres produkter. Det er vigtigt at finde en løsning, som kan informere forbrugerne om indhol-
det, uden dermed at vildlede ved at anprise med en gavnlig virkning, der ikke kan dokumenteres.
Mogens Jensen
/
Annelise Fenger
2