Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19165
Den 30. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1477 (MOF alm. del) stillet 2. oktober 2020 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1477
”Vil
ministeren oplyse, hvor store mængder drivhusgasser der dannes netto fra
henholdsvis en hektar forstyrret og uforstyrret havbund?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Århus Universitet, som oplyser, at:
”De
vigtigste drivhusgasser, ud over vanddamp (H2O), er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas
(N2O) og CFC-gasser
(freongasser). Havet er globalt en ’sink’ for kuldioxid, dvs. havet optager netto
kuldioxid fra atmosfæren. Det skyldes bl.a. at kuldioxid indbygges i plantemateriale ved fotosyntese,
og at noget af planteproduktionen i havet begraves permanent i havbunden. I havbunden deponeres
kulstof således på geologisk tidsskala og fjernes dermed fra kulstofkredsløbet. Mængden af deponeret
kulstof i havbunden varierer blandt forskellige havbundstyper.
Hvis havbunden forstyrres, kan det i nogle tilfælde betyde, at lagret kulstof frigives. Effekten af fysisk
forstyrrelse af havbunden er undersøgt internationalt i områder med ålegræs. Her er det vist, at tab af
ålegræs giver anledning til øget frigivelse af kuldioxid til atmosfæren, imens restaurering af
ålegræsområder bidrager til deponering af kuldioxid bundet i organisk materiale.
Der er ikke kendskab til, at andre typer havbund er undersøgt med henblik på at fastslå direkte
effekter af fysisk forstyrrelse på frigivelsen af drivhusgasser.
Havbunden indgår også i produktion og omsætning af drivhusgasserne metan og lattergas. Generelt
stiger produktionen i og frigivelsen af lattergas fra havbunden ved eutrofiering (øget tilførsel af
næringsstoffer), men effekter af fysisk forstyrrelse på havbund uden vegetation er ikke kendt. Metan
produceres i havbunden, men en stor del omsættes, inden det når atmosfæren. Frigivelsen af metan fra
havet til atmosfæren sker hovedsageligt i lavvandede områder ved kysten. Som for lattergas er effekter
af fysisk forstyrrelse på havbund uden vegetation ikke kendt for metan.
Ændret frigivelse af drivhusgasser fra havbunden som følge af fysisk forstyrrelse resulterer ikke
nødvendigvis i en tilsvarende ændring i frigivelsen til atmosfæren. Det skyldes, at drivhusgasser indgår
i en række fysiske, kemiske og biologiske processer i havet, inden de evt. frigives til atmosfæren, som
det fx er beskrevet for metan ovenfor.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk