Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2270956_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19165
Den 30. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1471 (MOF alm. del) stillet 2. oktober 2020 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1471
”Vil
ministeren oplyse, hvor store mængder kvælstof der i uforstyrret havbund omdannes til frit
kvælstof (denitrifikation) og dermed ikke bidrager til algevækst og iltsvind i danske farvande (i forhold
til danske vandrammedirektiv- og havstrategiområder)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Nitrifikation
og denitrifikation er processer, der udføres af naturligt forekommende mikroorganismer.
Processerne sker kun, hvor der er grænseflader mellem iltede og iltfrie miljøer, som for eksempel i
overfladen af havbunden, hvor marine sedimenter, som hovedsageligt er iltfrie miljøer, ’møder’ det
iltholdige bundvand ovenover.
Langt den største del af kvælstoffet (N), som tilføres havbunden i danske farvande, er bundet i organisk
materiale som fx døde fytoplanktonalger, der synker ud fra den overliggende vandfase. I havbunden
bliver det tilførte organiske materiale enten nedbrudt eller begravet. Når det organiske materiale
nedbrydes, omdannes organisk-N til ammonium-N, som enten bliver frigivet til den overliggende
vandfase eller omdannes til nitrat-N ved nitrifikation. Nitrat-N kan efterfølgende blive denitrificeret,
hvorved nitrat-N
omdannes til inert eller ’frit’ dinitrogen (N
2
), som ikke umiddelbart kan anvendes af
biologiske organismer (til fx ny algevækst).
Den koblede nitrifikation-denitrifikation er dermed en vigtig proces, som i nogen grad kontrollerer
frigivelsen af biotilgængeligt kvælstof fra havbunden til vandfasen. Den koblede nitrifikation-
denitrifikation afhænger som nævnt af, at der er ilt til stede i bundvandet. I områder med iltsvind foregår
der således ikke denitrifikation i havbunden.
Det konkrete spørgsmål vedr. betydningen af denitrifikation i danske farvande kan Miljøstyrelsen ikke
besvare entydigt, blandt andet fordi det marine NOVANA-overvågningsprogram ikke indbefatter
målinger af næringsstofomsætning og -frigivelse fra havbunden. MST råder således ikke over opgørelser
af den samlede nationale kvælstoffrigivelse fra havbunden eller betydningen af denitrifikation for
kvælstoffrigivelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1472: Spm. om, hvor mange hektar dansk havbund forstyrres eller ødelægges af henholdsvis bundtrawl, klapning, råstofindvinding og andre aktiviteter, til miljøministeren
2270956_0002.png
DHI har med de mekanistiske modeller, der blev udviklet til Vandområdeplan 2, vurderet retentionen
af kvælstof i 44 danske vandområder
1
. Retentionen er beregnet som summen af den mængde N, der
begraves i havbunden og denitrificeres til frit kvælstof til atmosfæren. For relativt lukkede fjorde er
retentionen beregnet til omkring 17 g N m
-2
år
-1
, hvorimod retentionen generelt er væsentligt lavere
–
gennemsnitligt omkring 5 g N m
-2
år
-1
- i mere åbne kystvande med større vandudveksling.
Tilsvarende er betydningen af denitrifikation på større skala vurderet i sammenhæng med forskellige
forskningsprojekter. Det er således vurderet, at denitrifikation i havbunden står for fjernelsen af ca. 18%
af den samlede N-tilførsel til indre danske farvande
2
eller op til 50% af den samlede N-tilførsel til
Østersøen
3
.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Erichsen et al. 2017: Development of models and methods to support the Danish River Basin Management
Plans. Scientific documentation. Aarhus University, Department of Bioscience and DHI, 191 pp.
2
Jørgensen et al. 2013: On the importance of quantifying bioavailable nitrogen instead of total nitrogen.
Biogeochemistry, 18 pp.
3
Samtale med Stiig Markager, DCE, Aarhus Universitet.
1
2