Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del - Bilag 766
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-14925
Den 29. september 2020
./.
Til udvalgets orientering fremsendes Kammeradvokatens notat om ugyldighedsvurdering af
placeringstilladelser til eksisterende havbrug, som danner baggrund for en justering af
sagsbehandlingstilgangen i 12 af de 19 sager om placeringstilladelser til eksisterende
havbrug.
Derudover fremsendes Miljøstyrelsens opdaterede tidsplan og notits samt grafisk oversigt
over den fremadrettede justerede sagsbehandling.
Sagens nærmere baggrund
Miljøstyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingen af de 12 sager om eksisterende havbrug, som
drives med en placeringstilladelse, der er meddelt uden iagttagelse af habitatreglerne,
justeres ift., hvad jeg og Folketinget hidtil er oplyst om.
Kammeradvokaten og Miljøstyrelsen har bl.a. i forbindelse med den tekniske gennemgang
af undersøgelsen vedrørende den mangelfulde administration af placeringstilladelser til de
danske havbrug den 30. januar 2020 oplyst Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at der
skal foretages en gyldighedsvurdering i disse sager, dvs. om manglende habitatvurdering
fører til, at placeringstilladelsen er ugyldig. Udvalget blev endvidere oplyst om, at denne
vurdering omfatter en undersøgelse af, om der på afgørelsestidspunktet forelå en
habitatvurdering tilknyttet havbrugets miljøtilladelse. Hvis dette ikke er tilfældet, vil
tilladelsen som udgangspunkt være ugyldig, og Miljøstyrelsen vil igangsætte retlig
lovliggørelse, herunder gennemføre en habitatvurdering.
Miljøstyrelsen justerer nu denne sagsbehandlingstilgang således, at ugyldighedsvurderingen
af de tidligere meddelte placeringstilladelser udvides til også at omfatte gennemførelse af en
ny habitatvurdering, dvs. en væsentlighedsvurdering (screening) og
–
afhængigt af
screenings udfald
–
en habitatkonsekvensvurdering. Der vil dog kunne foreligge ugyldighed
på et tidligere tidspunkt i sagsbehandlingsforløbet, hvis en allerede foreliggende
habitatvurdering og/eller ny screening viser, at det ikke kan udelukkes, at driften af
havbruget sammen med andre aktiviteter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og
vurderingen samtidig viser, at driften har skadet og vil skade lokalitetens integritet.
Miljøstyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingstilgangen justeres som følge af ny rådgivning
fra Kammeradvokaten.
Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet et notat fra Kammeradvokaten af 4. september
2020, der redegør nærmere for Kammeradvokatens juridiske anbefaling om at justere
sagsbehandlingstilgangen. Kammeradvokaten lægger i notatet bl.a. vægt på, at
ugyldighedsvurdering foretages lang tid efter, at tilladelserne er meddelt, at virksomhederne
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk
./.